Med denne sag får Beskæftigelses- og Socialudvalget en orientering om Odense Kommunes indsats med at få ukrainere i job, virksomhedspraktik og løntilskud, herunder de aktiviteter i Job- og integrationshuset, der understøtter denne indsats.

Med indførelsen af arbejdspligten pr. 1. januar 2025 er der sket en væsentlig ændring i Job- og integrationshuset siden sidste status, og derfor omhandler denne sag udelukkende indsatsen for fordrevne ukrainere, som ikke er omfattet af arbejdspligten.

Gennem indsatsen arbejder forvaltningen målrettet med at øge aktivitetsomfanget til 37 timer. Der er fortsat opmærksomheder i forhold til at koordinere undervisning og virksomhedspraktik samt sikre en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Målgruppens rejseaktivitet ud og ind af landet udfordrer muligheden for at skabe kontinuerlige indsatser og forløb, ligesom sommerferien hos virksomheder har begrænset antallet af virksomhedspraktikker. Forvaltningen arbejder med fleksibel tilpasning af undervisning og styrket virksomhedssamarbejde.

Dertil er det væsentligt at antallet af ukrainere i virksomhedsrettet praktik har været stigende på trods af, at andelen har været faldende. Dette kan tilskrives det stigende antal ukrainere, der ankommer til kommunen.

Ved den seneste orientering besluttede udvalget at afholde statusorienteringer halvårligt i stedet for kvartalsvist. Dette er derfor den første halvårlige status på indsatsen. Forvaltningen anbefaler, at status på indsatsen, fremadrettet bliver integreret i den årlige orientering om integrationsområdet, hvor indsatsen for fordrevne ukrainere vil fremgå af et særskilt afsnit.

Job- og integrationshuset giver ukrainerne en helhedsorienteret introduktion til det danske arbejdsmarked og samfund

Det følger af lovgivningen, at ukrainere kontinuerligt skal være i enten virksomhedspraktik eller løntilskud. I Job- og integrationshuset modtager de nytilkomne ukrainere en blanding af sprog– og samfundsundervisning, motion og jobaktiviteter i op til 37 timer pr. uge, hvor det centrale er at styrke danskkundskaber og understøtte den enkelte i at finde et job og fastholde det. Sideløbende med indsatser i Job- og integrationshuset modtager ukrainerne også aktiviteter uden for huset, herunder danskundervisning samt virksomhedsrettede indsatser, fx praktik. Alle borgere starter på et 12-ugers grundforløb, men er tilknyttet i Job-og integrationshuset, indtil de er selvforsørgende.

Effekten af indsatsen

Forvaltningen vurderer indsatsen i Odense Kommune som stabil, men med potentiale for forbedring. Ifølge data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering så fremgår det, at beskæftigelsesandelen blandt ukrainere med ophold efter særloven i juni måned ligger på 54 %, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på 56 % og under Fyns gennemsnit på 57 %. Det indikerer, at Odense er tæt på niveauet nationalt, men der er rum for at styrke indsatsen yderligere – særligt gennem øget virksomhedsrettet aktivering og bedre koordinering af forløb.

Flere og flere ukrainske borgere får en intensiveret indsats i Job- og integrationshuset

Aktuelt er der 231 ukrainske flygtninge på kontanthjælp i Odense, der kan deltage i aktivering. 196 af disse er jobparate, mens en mindre andel på i alt 35 borgere er aktivitetsparate. Der har været en stigning i antallet af ukrainske flygtninge på kontanthjælp i de seneste måneder. Konkret har der siden uge 16 2025 været en stigning på 77 ukrainske flygtninge på kontanthjælp.

I uge 36 2025 er 68 % af de jobparate ukrainske flygtninge og 57 % af de aktivitetsparate ukrainske flygtninge i et tilbud. Det dækker både over grundforløbet, danskundervisning samt virksomhedsrettede indsatser.

Figur 1 viser, at andelen af jobparate ukrainske flygtninge i et tilbud fra slutningen af 2024 og frem til juni 2025 lå på 80-90 %. Andelen af aktivitetsparate ukrainere i et tilbud ligger på 40-60 %. Fra slutningen af juni til starten af august har andelen med tilbud været lavere, men er igen i løbet af august begyndt at stige. Den lavere andel i denne periode skyldes blandt andet sommerferien samt, at danskundervisningen for mange er blevet afsluttet op til sommerferien.

Faldet fra foråret og frem skal desuden ses i lyset af, at der i samme periode er registreret en stigning i antallet af tilkomne ukrainere til Odense Kommune. Forvaltningen forventer at aktivitetsniveauet for de ukrainske flygtninge fortsat stiger i den kommende periode, i takt med at flere kommer i virksomhedspraktik og påbegynder danskuddannelse efter sommerferien.

Forvaltningen bemærker desuden, at antallet af ukrainske flygtninge, der får virksomhedsrettede tilbud er steget betydeligt i 2025 i forhold til tidligere. Konkret har der i de første 36 uger af 2025 i gennemsnit været 52 ukrainere i et virksomhedsrettet tilbud, hvilket er over dobbelt så mange som i de tilsvarende uger i 2024.

Figur 1: Andel af ukrainske flygtninge på SHO-ydelse, der modtager tilbud efter beskæftigelses- eller integrationsloven

Figur 2 viser, at de jobparate ukrainere fra starten af 2025 og frem til juni 2025 i gennemsnit havde 20-25 timers aktivitet ugentligt. Det lavere timetal fra slutningen af juni til starten af august skyldes samme årsager som nævnt i bemærkningerne til figur 1. For de aktivitetsparate varierer det gennemsnitlige timetal mellem 5 og 12 timer ugentligt.

Figur 2: Gennemsnitlige antal timer ugentligt, som ukrainske flygtninge er i aktivitet

Aktuelle opmærksomhedspunkter

Stigende tilstrømning af fordrevne ukrainere

Odense Kommune har registreret en stigende tilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som overvåger beskæftigelsesudviklingen for målgruppen, oplyser, at der siden den 1. april 2025 er ankommet 175 personer til Odense Kommune. Til sammenligning ankom der kun 13 personer i perioden fra den 1. november 2024 til den 1. april 2025. Forvaltningen vurderer, at den øgede tilstrømning af fordrevne personer fra Ukraine kan skabe udfordringer med permanent boligplacering, da kontanthjælpsreformen har gjort det vanskeligt for målgruppen at finde boliger med en husleje, de har råd til. Forvaltningen bemærker desuden, at en del af de fordrevne ukrainere er over 67 år, hvilket begrænser deres muligheder for at erstatte deres kontanthjælp med en højere lønindtægt.

Koordinering af undervisning og praktikforløb

Forvaltningen arbejder fortsat med at koordinere borgernes skemaer i forhold til danskundervisning, undervisning i grundforløbet og praktik. Praktikforløb medfører et naturligt frafald i undervisningen, og antallet af praktikker forventes at stige, når virksomheder genoptager normal drift efter sommerferien. Holdene er derfor dynamiske med løbende til- og afgang, hvilket stiller krav til fleksibel tilpasning af undervisning og indsatser.

Sikre aktivering i 37 timer for alle ukrainere i målgruppen

Det har fra starten været en klar målsætning, at ukrainerne i Job- og integrationshuset skulle modtage en indsats svarende til en 37 timers arbejdsuge. Dette har i praksis vist sig at være en udfordring, da det er en større logistisk opgave at skemalægge aktiviteter, så Job- og integrationshusets fysiske faciliteter og personaleressourcer udnyttes til fulde samtidig med at koordinere med aktiviteter ude af huset, fx danskundervisning. Det betyder, at der i perioder potentielt kan være ukrainere, som ikke modtager et 37 timers tilbud. Alle er dog tilknyttet danskundervisning og derudover løbende virksomhedsrettede aktiviteter, fx praktik. Derudover vanskeliggøres en kontinuerlig indsats af, at nogle ukrainere i perioder rejser ud af landet. Samtidig har sommerferieperioden medført udfordringer i forhold til at etablere virksomhedspraktik, da mange virksomheder ikke modtager praktikanter i denne periode.

Sikre en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats

Det er en udfordring at leve op til kravet om at ukrainere kontinuerligt skal være i enten virksomhedspraktik eller løntilskud, da der er tale om en målgruppe, som ikke er virksomhedernes førstevalg som følge af bl.a. manglende danskkundskaber. Job- og integrationshuset er optaget af at samarbejde konstruktivt med virksomhederne og samtidig sørge for, at de virksomhedsrettede tilbud er relevante og udviklende for den enkelte borger.