Odense

C-sag: Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen

00.01.00-A00-25-25 -

Prompt resultater

Spørgsmål

Bør Odense Kommune vedtage de syv pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen?

Opsummering

Dagsordenspunktet handler om at drøfte og vedtage syv pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen i Odense Kommune. Pejlemærkerne fokuserer på individuel indsats, kontakt til alle ledige, Job First-tilgang, tværfaglige planer, beskæftigelsesfaglighed, effektmål og virksomhedssamarbejde.

Fordele

  • Individuel indsats til borgerne for at tilrettelægge bedst mulige vej til job eller uddannelse
  • Sikring af kontakt til alle ledige for at undgå at nogen efterlades alene
  • Fokus på Job First-tilgang for at etablere hurtig kontakt til virksomheder og styrke vejen til varig beskæftigelse

Ulemper

  • Mulighed for at nogle ledige kan føle sig overvældede af hyppige kontakter
  • Risiko for at nogle ledige ikke får den nødvendige hjælp, hvis de ikke aktivt søger kontakt
  • Mulighed for at nogle ledige kan føle sig undertrykt af den stærke fokus på virksomhedssamarbejde

Emneord

  • Økonomi
  • Erhverv
  • Social

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Sagsresumé

Med denne sag skal udvalget drøfte den politiske retning for implementering af beskæftigelsesreformen med udgangspunkt i syv pejlemærker. Drøftelserne ligger i forlængelse af en temadrøftelse af pejlemærkerne på seneste udvalgsmøde den 26. august 2025. 

De 7 pejlemærker er:

  1. Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne 
  2. Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  
  3. Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats 
  4. Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet 
  5. Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed 
  6. Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst 
  7. Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov 

 

Indstilling

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter pejlemærkerne. 

Sagsfremstilling

Pejlemærkerne er udtryk for de mest centrale temaer i beskæftigelsesreformen, hvor der desuden er et væsentligt lokalpolitisk handlerum til at præge den lokale implementering af beskæftigelsesreformen.

Nedenfor følger en beskrivelse af de syv pejlemærker som udgør den politiske ramme for det videre arbejde med paradigmeskiftet inden for beskæftigelsesområdet.

De underliggende beskrivelser under hvert pejlemærke er opdateret på baggrund af udvalgets drøftelser på udvalgsmødet den 26. august 2025:

1.    Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne 

Beskæftigelsesindsatsen skal fremover i høj grad bygge på en individuel faglig vurdering af, hvordan den enkelte borger kommer tættere på job og uddannelse. Den individuelle vurdering skal tage afsæt i en fælles ramme for hver af de fem målgrupper. Inden for disse rammer er det jobrådgiveren i et eventuelt samspil med jobkonsulenten, der sammen med den enkelte borger, tilrettelægger den indsats, der bedst hjælper borgeren videre i job eller uddannelse. 

2.    Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  

Kontaktforløbet skal fremover tilrettelægges på en måde, så det sikres, at alle ledige er i kontakt med forvaltningen. Kontakten skal ske indenfor fastsatte rammer, hvor intensiteten og hyppigheden af kontakten beror på en faglig vurdering af, hvor meget hjælp den enkelte har brug for, for at komme i job eller uddannelse. Eksempelvis skal nyledige med en stærk arbejdsidentitet, hvor jobrådgiver vurderer, at de hurtigt finder et nyt job, ikke indkaldes til hyppige samtaler. Mens der kan være behov for at have en særlig opmærksomhed på løbende kontakt til andre målgrupper – fx de mere udsatte grupper. Ledige borgere skal også have mulighed for at kontakte forvaltningen, hvis de ønsker en jobsamtale. Herved får den ledige mere ejerskab over eget ledighedsforløb og kan altid få hjælp, hvis der er et behov herfor.

3.    Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats

Job First-tilgangen bygger på en enkel præmis: Tilknytning til arbejdsmarkedet – uanset omfang – er bedre end ingen tilknytning. I modsætning til andre faglige tilgange, hvor borgeren først skal gøres "klar" til deltagelse på arbejdsmarkedet, handler Job First om at etablere hurtig kontakt til en virksomhed og derigennem styrke vejen til varig beskæftigelse. Job First skal fortsat være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at afvige fra dette, hvis en konkret faglig vurdering tilsiger, at den enkelte ledige borger har brug for en anden indsats først for at nærme sig job eller uddannelse. 

4.    Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet 

Ledige borgere der også har en sag på socialområdet eller er i gang med sundhedsindsatser, skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet, så indsatserne koordineres. Én plan kan for eksempel udmøntes ved fælles møder mellem borger og borgers rådgiver på henholdsvis beskæftigelses- og socialområdet med blik for eventuelle sundhedsindsatser. 

5.    Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed 

Beskæftigelsesfaglighed er et tværfagligt felt, der blandt andet består af relationskompetencer, virksomhedssamarbejde og -kendskab samt konkrete redskaber og indsatser i borgermødet. Frisættelsen af beskæftigelsesindsatsen nødvendiggør et fortsat stort organisatorisk fokus på en stærk fælles beskæftigelsesfaglighed, der er en fælles defineret ramme omkring. Dette skal desuden kobles med en stærk socialfaglighed, så det sammenhængende borgerforløb styrkes. 

6.    Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst 

En række proceskrav afskaffes med beskæftigelsesreformen og erstattes af tre resultatmål og to tilfredshedsmålinger. Det er således de faktiske resultater og virksomhedernes og borgernes tilfredshed, der fremover i højere grad bliver styrende for indsatsen. For at skabe resultater og sikre en stor tilfredshed skal indsatsen fortsat baseres på evidensbaseret viden om hvilke indsatser, der er virksomme for hvilke målgrupper. Resultatmålene og tilfredshedsundersøgelserne skal suppleres af lokalt fastsatte effektmål (eksempelvis ledighedsprocenten) samt progressionsmål for borgere, der er langt fra at komme i job eller uddannelse.

7.    Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov 

Virksomheder skal fortsat opleve et professionelt set-up i samarbejdet med forvaltningen herunder at der er én indgang og at større virksomheder har en fast kontaktperson. Den beskæftigelsesrettede indsats til borgerne skal fortsat i vid udstrækning tage udgangspunkt i jobmulighederne på arbejdsmarkedet og dermed virksomhedernes behov for arbejdskraft. Dertil skal forvaltningen arbejde på det gode match mellem ledige og virksomheder, og hjælpe de ledige til gennem praktikker, lønnede timer og jobs at tage skridt mod det job de drømmer om. Det er samtidig vigtigt at understøtte et rummeligt arbejdsmarked i samarbejde med virksomhederne, og støtte op om de virksomheder der i særlig grad ønsker at tage et socialt ansvar.

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Er du enig eller uenig?


22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Sagsresumé</h3> <span class='ukendt'><p>Med denne sag skal udvalget drøfte den politiske retning for implementering af beskæftigelsesreformen med udgangspunkt i syv pejlemærker. Drøftelserne ligger i forlængelse af en temadrøftelse af pejlemærkerne på seneste udvalgsmøde den 26. august 2025. </p><p>De 7 pejlemærker er:</p><ol><li>Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne </li><li>Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  </li><li>Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats </li><li>Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet </li><li>Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed </li><li>Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst </li><li>Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov </li></ol><p> </p></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><p><strong>Beskæftigelses- og Socialforvaltningen</strong> indstiller, at udvalget drøfter pejlemærkerne. </p></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><p>Pejlemærkerne er udtryk for de mest centrale temaer i beskæftigelsesreformen, hvor der desuden er et væsentligt lokalpolitisk handlerum til at præge den lokale implementering af beskæftigelsesreformen.</p><p>Nedenfor følger en beskrivelse af de syv pejlemærker som udgør den politiske ramme for det videre arbejde med paradigmeskiftet inden for beskæftigelsesområdet.</p><p>De underliggende beskrivelser under hvert pejlemærke er opdateret på baggrund af udvalgets drøftelser på udvalgsmødet den 26. august 2025:</p><h5>1.    Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne </h5><p>Beskæftigelsesindsatsen skal fremover i høj grad bygge på en individuel faglig vurdering af, hvordan den enkelte borger kommer tættere på job og uddannelse. Den individuelle vurdering skal tage afsæt i en fælles ramme for hver af de fem målgrupper. Inden for disse rammer er det jobrådgiveren i et eventuelt samspil med jobkonsulenten, der sammen med den enkelte borger, tilrettelægger den indsats, der bedst hjælper borgeren videre i job eller uddannelse. </p><h5>2.    Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  </h5><p>Kontaktforløbet skal fremover tilrettelægges på en måde, så det sikres, at alle ledige er i kontakt med forvaltningen. Kontakten skal ske indenfor fastsatte rammer, hvor intensiteten og hyppigheden af kontakten beror på en faglig vurdering af, hvor meget hjælp den enkelte har brug for, for at komme i job eller uddannelse. Eksempelvis skal nyledige med en stærk arbejdsidentitet, hvor jobrådgiver vurderer, at de hurtigt finder et nyt job, ikke indkaldes til hyppige samtaler. Mens der kan være behov for at have en særlig opmærksomhed på løbende kontakt til andre målgrupper – fx de mere udsatte grupper. Ledige borgere skal også have mulighed for at kontakte forvaltningen, hvis de ønsker en jobsamtale. Herved får den ledige mere ejerskab over eget ledighedsforløb og kan altid få hjælp, hvis der er et behov herfor.</p><h5>3.    Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats</h5><p>Job First-tilgangen bygger på en enkel præmis: Tilknytning til arbejdsmarkedet – uanset omfang – er bedre end ingen tilknytning. I modsætning til andre faglige tilgange, hvor borgeren først skal gøres "klar" til deltagelse på arbejdsmarkedet, handler Job First om at etablere hurtig kontakt til en virksomhed og derigennem styrke vejen til varig beskæftigelse. Job First skal fortsat være udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen. Det skal dog være muligt at afvige fra dette, hvis en konkret faglig vurdering tilsiger, at den enkelte ledige borger har brug for en anden indsats først for at nærme sig job eller uddannelse. </p><h5>4.    Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet </h5><p>Ledige borgere der også har en sag på socialområdet eller er i gang med sundhedsindsatser, skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet, så indsatserne koordineres. Én plan kan for eksempel udmøntes ved fælles møder mellem borger og borgers rådgiver på henholdsvis beskæftigelses- og socialområdet med blik for eventuelle sundhedsindsatser. </p><h5>5.    Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed </h5><p>Beskæftigelsesfaglighed er et tværfagligt felt, der blandt andet består af relationskompetencer, virksomhedssamarbejde og -kendskab samt konkrete redskaber og indsatser i borgermødet. Frisættelsen af beskæftigelsesindsatsen nødvendiggør et fortsat stort organisatorisk fokus på en stærk fælles beskæftigelsesfaglighed, der er en fælles defineret ramme omkring. Dette skal desuden kobles med en stærk socialfaglighed, så det sammenhængende borgerforløb styrkes. </p><h5>6.    Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst </h5><p>En række proceskrav afskaffes med beskæftigelsesreformen og erstattes af tre resultatmål og to tilfredshedsmålinger. Det er således de faktiske resultater og virksomhedernes og borgernes tilfredshed, der fremover i højere grad bliver styrende for indsatsen. For at skabe resultater og sikre en stor tilfredshed skal indsatsen fortsat baseres på evidensbaseret viden om hvilke indsatser, der er virksomme for hvilke målgrupper. Resultatmålene og tilfredshedsundersøgelserne skal suppleres af lokalt fastsatte effektmål (eksempelvis ledighedsprocenten) samt progressionsmål for borgere, der er langt fra at komme i job eller uddannelse.</p><h5>7.    Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov </h5><p>Virksomheder skal fortsat opleve et professionelt set-up i samarbejdet med forvaltningen herunder at der er én indgang og at større virksomheder har en fast kontaktperson. Den beskæftigelsesrettede indsats til borgerne skal fortsat i vid udstrækning tage udgangspunkt i jobmulighederne på arbejdsmarkedet og dermed virksomhedernes behov for arbejdskraft. Dertil skal forvaltningen arbejde på det gode match mellem ledige og virksomheder, og hjælpe de ledige til gennem praktikker, lønnede timer og jobs at tage skridt mod det job de drømmer om. Det er samtidig vigtigt at understøtte et rummeligt arbejdsmarked i samarbejde med virksomhederne, og støtte op om de virksomheder der i særlig grad ønsker at tage et socialt ansvar.</p></span> <div><h3>Økonomi</h3> <span class='oekonomi'><p>Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.</p></span> </div> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.odense.dk/Vis/Pdf/bilag/ab5fc424-2f50-47a5-be2f-ff7e9a79af45"
      • DocumentId "ab5fc424-2f50-47a5-be2f-ff7e9a79af45"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "00.01.00-A00-25-25"
  • Navn "C-sag: Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen"
  • Punktnummer "5"
  • Bilag 0 items
    1. Documents null
    2. Id "c48c2c42-208a-4349-a27f-2b38722b4483"
    3. IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    4. CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    5. AgendaUid "61bf705b-7b9a-406b-b3d6-33d9470d5d73"
    6. Number "5"
    7. Sorting 5
    8. IsOpen false
    9. CaseNumber "00.01.00-A00-25-25"
    10. SourceId null
    11. Caption "C-sag: Pejlemærker for implementering af beskæftigelsesreformen"
    12. CasePresentationUid null
    13. ExternalAgendaItemAttendees 0 items