Hovedpointer fra analysen

Offentlig forsørgelse vs. ledighed:
Andelen af unge i arbejdsstyrken på offentlig forsørgelse i Herning Kommune ligger 3 procentpoint over landsgennemsnittet. Ses der alene på ledige unge – dvs. dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet – er forskellen lidt mindre, nemlig 2 procentpoint. De 3 procentpoints forskel til landsgennemsnittet svarer til ca. 200 unge.

Frem til 2020 fulgte udviklingen i Herning Kommune landsgennemsnittet, men herefter ses en svag stigning i Herning Kommune, mens landsgennemsnittet falder. Analysen viser, at landsgennemsnittet i høj grad trækkes ned af de store kommuner – særligt Københavns Kommune. 

Unge på kontanthjælp (tidligere uddannelseshjælp) udgør omkring 5% af den samlede arbejdsstyrke i Herning Kommune, mod 4% på landsplan. Forskellen er dermed beskeden. Det indikerer, at arbejdsstyrkens størrelse blandt unge kan have betydning for andelen af unge på offentlig forsørgelse.

Offentlig forsørgelse – alle målgrupper:
Som det fremgår af nøgletalsrapporten, som forelægges Beskæftigelsesudvalget ved hvert udvalgsmøde, er der en lidt højere andel offentligt forsørgede i de fleste målgrupper i Herning Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet (kontanthjælp, sygedagpenge, jobafklaring, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension, efterløn, seniorpension og tidlig pension). Enkelte målgrupper ligger dog også lidt under gennemsnittet (a-dagpenge og ressourceforløb). Den samlede forskel på offentligt forsørgede i Herning Kommune og landsgennemsnittet udgør ca. 3 procentpoint. Dette skal ikke forveksles med forskellen specifikt for unge, som også udgør ca. 3 procentpoint. En pointe er således, at den lidt højere andel af unge på offentlig forsørgelse i Herning Kommune ikke er et isoleret fænomen, men afspejler et generelt mønster på tværs af alle målgrupper i Herning Kommune – når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Det kommer blot tydeligere til udtryk på ungeområdet, idet arbejdsstyrken for de unge udgør en lille del af den samlede arbejdsstyrke i Herning Kommune. 

Udviklingen af offentlig forsørgede unge:
Antallet af unge på kontanthjælp i Herning Kommune er generelt faldet siden 2014, men fra 2020 har der været en svag stigning. Denne stigning ses ikke i landsgennemsnittet, hvor antallet fortsat falder.

Sammenligning med andre kommuner:
Den nationale tendens, som medfører, at Herning Kommune ligger 3 procentpoint over landsgennemsnittet, er primært drevet af de større kommuner, herunder København og Aarhus, som har en lavere andel af unge på offentlig forsørgelse og en stor unge-arbejdsstyrke.

Ved sammenligning med kommuner med lignende socioøkonomiske forhold og størrelse (Silkeborg, Viborg, Horsens, Holstebro og Randers), ligger Herning Kommune nogenlunde i midten med en forskel inden for 1 procentpoint. Det indikerer, at Herning Kommune ligner sammenlignelige kommuner, og at forskellen til landsgennemsnittet skyldes storbykommunernes afvigende niveauer.

For unge i alderen 25-34 år på offentlig forsørgelse ligger Herning Kommune også på niveau med de sammenlignelige kommuner og endda et godt stykke under de højeste (Randers og Viborg). 

Hypoteser

Fortolkningen af analysen lægger op til en række mulige forklaringer på tendenserne. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om hypoteser – ikke entydige årsagssammenhænge. De skal ses som bidrag til at forstå det samlede billede:

• STU som faktor: 
  Antallet af STU-elever er steget i Herning Kommune og ligger højt sammenlignet med øvrige kommuner (jf. STU-analysen, punkt 42). STU-elever modtager typisk kontanthjælp under deres treårige forløb og har typisk behov for langvarig støtte og offentlig forsørgelse efter endt uddannelse. Det forventes derfor, at flere STU-elever fører til flere unge på kontanthjælp.
• Helhedsorienteret indsats:
  Herning Kommune har fokus på helhedsorienteret tilpasset støtte til udsatte unge – frem for en kortsigtet indsats med fokus på hurtig afslutning af forløb. Denne tilgang kan betyde, at flere unge i en periode modtager kontanthjælp, men målet er, at flere på sigt opnår varig selvforsørgelse. Denne tilgang bakkes op af resultater, der viser, at Herning Kommune – sammenlignet med kommuner med tilsvarende vilkår – klarer sig bedre i aldersgruppen 25-34 år end blandt de 16-24-årige. 
• Flyttemønstre blandt udsatte:
  Som største by i Midt- og Vestjylland tiltrækker Herning Kommune borgere med sociale udfordringer, der søger støtte og større udbud af tilbud. En analyse fra Danmarks Statistik (2021) viser, at socialt udsatte ofte flytter til større provinsbyer som Herning. Det øger behovet for ungeindsats.
• Lille ungearbejdsstyrke:
  Mange ressourcestærke unge fra Herning Kommune flytter til de store uddannelsesbyer, når de starter på en videregående uddannelse. Tal fra Danmarks Statistik viser, at aldersgruppen 20-29 år har den højeste nettofraflytning af alle aldersgrupper i Herning Kommune. Tallene viser desuden, at en stor andel heraf flytter til Aarhus. Det reducerer arbejdsstyrken blandt unge, hvilket påvirker andelen af unge på offentlig forsørgelse negativt.

Mulige tiltag

• Forebyggelse i samarbejde med Børn & Unge:
  Segregeringsgraden blandt skolebørn i Herning Kommune er steget siden 2016. En analyse fra KL fra 2022 peger på, at elever i segregeret specialtilbud har en markant lavere beskæftigelsesgrad, når de bliver voksne, end elever, der har gået i almenklasser i grundskolen. Et styrket tværgående samarbejde kan bidrage til at forebygge, at unge ender på offentlig forsørgelse. Initiativet Stærke Værdikæder – fra barn til voksen, forankret i Børne- og Familieudvalget og Beskæftigelsesudvalget, arbejder netop med denne problemstilling. Tilgangen er samskabende og involverer aktører som civilsamfund, erhvervsliv, politi og psykiatri.
• Styrket fokus på en differentieret og praksisnær indsats
  Beskæftigelsesreformen, Ungeløftet og kontanthjælpsreformen peger alle på behovet for en mere differentieret indsats over for unge, hvor både beskæftigelse og uddannelse ses som ligeværdige veje til selvforsørgelse. Mange unge efterspørger en mere praktisk tilgang og ønsker jobnære løsninger frem for klassisk skolegang. Derfor arbejdes der målrettet på at styrke indsatsen med praksisfaglige veje til arbejdsmarkedet – herunder erhvervsuddannelserne og FGU, som i høj grad kombinerer læring og praktik. Ungevejledningen i Social & Beskæftigelse har blandt andet i den forbindelse igangsat en række initiativer i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier, som skal understøtte, at flere ledige unge påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette arbejde beskrives nærmere under punkt 43 på nærværende dagsorden.
• Herning som et attraktivt sted for unge:
  Herning Kommune har igangsat en række initiativer for at tiltrække og fastholde unge – bl.a. en treårig brandingkampagne målrettet særlige grupper såsom såkaldte "homecomers" i alderen 25-39 år. Kommunens seneste to §17, stk. 4-udvalg har desuden haft stort fokus på at styrke Herning som studieby og generelt som et attraktivt sted at bo for unge. Ungeanalysen peger på, at det er vigtigt at fastholde og videreudvikle de tværgående indsatser, der allerede er i gang – herunder styrkelse af studiemiljøer, kobling til erhvervsliv og udvikling af ungekultur. 

Perspektivering

Flyttemønstre påvirker andelen af unge på offentlig forsørgelse. En forventning er, at Herning Kommune oplever tilgang af udsatte unge og afgang af ressourcestærke unge. Det bidrager til, at andelen af unge på offentlig forsørgelse i Herning Kommune fremstår relativt høj i statistikkerne sammenlignet med landsgennemsnittet.  

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de unge i Herning Kommune klarer sig godt fagligt i grundskolen: Andelen af elever, der dumper dansk eller matematik, er lav og faldende – i modsætning til landsplan, hvor niveauet er højt og stigende. Det viser, at grundlaget i folkeskolen er solidt. Dette understøtter hypotesen om, at mange ressourcestærke unge flytter ud af kommunen for at studere videre, og indgår dermed ikke i Herning Kommunes arbejdsstyrke i ungdomsårene. 

Konklusion

Herning Kommune har en lidt højere andel unge på offentlig forsørgelse end landsgennemsnittet. Analysen peger på, at forskellen ikke skyldes én enkelt faktor, men et samspil mellem demografiske, geografiske og strukturelle forhold. Blandt de væsentligste forklaringer er et højt antal STU-elever, helhedsorienterede indsatser med længerevarende forløb, tilflytning af udsatte unge og afgang af ressourcestærke unge til de store universitetsbyer.

Samtidig viser analysen, at Herning Kommune klarer sig på niveau med kommuner af tilsvarende størrelse og vilkår. Den lidt højere andel unge på offentlig forsørgelse i Herning Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet skal desuden ses i sammenhæng med, at kommunen generelt – på tværs af alle målgrupper – har en højere forsørgelsesgrad end landsgennemsnittet. Det indikerer, at udfordringen ikke er isoleret til ungeindsatsen, men en del af en bredere strukturel kontekst.