CUBB - Center for Udvikling af Borgerinddragelse Beskæftigelsesindsatser 

Herning Kommune har siden 2020 deltaget som partner i CUBB – Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser – et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Silkeborg, Holstebro, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Varde og Herning kommuner.

CUBB bidrager til omstillingen af de offentlige beskæftigelsesindsatser, hvor borgeren inddrages i og gives ansvar for og ejerskab til at mestre eget liv og dermed forbedre sine beskæftigelseschancer. Denne omstilling sker i tæt samarbejde mellem forskning og praksis og gennem vidensmobilisering. Arbejdet med udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser indebærer både politisk og organisatorisk forandring og forankring.

Parterne i CUBB arbejder med:   

• Inklusion af borgere på arbejdsmarkedet gennem borgerinddragelse
• Dialogisk vidensproduktion i et samspil mellem forskning og praksis  
• Påvirkning af den nationale dagsorden vedrørende borgerinddragende beskæftigelsesindsatser 

Arbejdet med udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser tager afsæt i fem sammenhængende søjler:

1. Borgernes perspektiv og stemme
2. Det borgerinddragende møde og samtalen
3. Samarbejde med virksomheder og frivillige organisationer
4. Udvikling af tværgående samarbejde
5. Politisk og organisatorisk strategilægning og ledelse.

Der er tale om systeminnovation, hvor borgerinddragelse gennemsyrer alle led i beskæftigelsesindsatsen – borgersamtalerne, indsatserne, den faglige udvikling, det ledelsesmæssige fokus, værdier og vision, samarbejdet med omverdenen samt politiske mål og prioriteringer. 

Måling af borgerinddragelse 

Baggrund 

Herning Kommunes vision for social- og beskæftigelsesindsatsen er, at borgerne opnår størst mulig livsmestring og deltagelse på arbejdsmarkedet gennem et respektfuldt, tillidsfuldt og samskabende møde med Social- og Beskæftigelsesafdelingen.

I den strategiske uddybning af visionen i 2021 var et af fokusområderne målinger på social- og beskæftigelsesindsatser. Med en forandret tilgang til borgerne og fokus på værdiskabelse gennem udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser viste sig behov for at forholde sig nysgerrigt såvel som kritisk til eksisterende målinger samt udvikle nye, supplerende målinger for borgerinddragelse.

Herning Kommune gik derfor i dialog med to CUBB-forskere, der ligeledes var optaget af måling af borgerinddragelse. De havde fundet ud af, at der var mangel på valide og pålidelige kvantitative mål for borgerinddragelse. Det ledte til, at Herning Kommune og de to CUBB-forskere indgik et samarbejde om måling af borgerinddragelse. 

Dataindsamling

Forskerne udviklede, efter en omfattende litteratursøgning af både dansk og international litteratur, et spørgeskema til måling af borgerinddragelse. Spørgeskemaet blev kvalificeret af ledere og medarbejdere fra Social- og Beskæftigelsesafdelingen i Herning Kommune samt andre CUBB-kommuner. 

Spørgeskemaet blev bygget op om følgende temaer: 

1. Borgerens ønsker til inddragelse 
2. Forudsætninger for inddragelse (tillid til og relation mellem borger og sagsbehandler)  
3. Oplevelse af inddragelse (i sidste samtale, sidste aktivitet og samlet forløb) 
4. Konsekvenser af forløbet (har borger oplevet forbedring) 

Spørgeskemaets tredje tema spørger direkte ind til borgerinddragelse og er det mest direkte mål for, om borgeren oplever sig inddraget, mens borgeren har været i et forløb. Ærindet med spørgeskemaet er imidlertid også at dels undersøge, hvad der forudsætter, at borgerinddragelse kan finde sted (tema 1 og 2) og dels om borgerinddragelse fører til, at borgerens situation forbedres, f.eks. ift. beskæftigelse, kompetencer eller livsmestring (tema 4). På den måde kan spørgeskemaet også give svar på de antagelser, vi har om, hvordan borgerinddragelse virker.

I juni 2024 sendte Herning Kommune spørgeskemaet via e-boks til alle borgere, der havde været tilknyttet enten Jobcenter Herning, Ungevejledningen eller Sygefravær og Jobfastholdelse i minimum seks måneder på daværende tidspunkt. Skæringspunktet med de 6 måneder skyldes, at borgerne skulle have haft samtaler, før borgeren meningsfuldt kunne besvare spørgeskemaet.  

440 respondenter besvarede helt eller delvist spørgeskemaet. Det gav en samlet svarprocent på ca. 19 %, som fordeler sig noget forskelligt indenfor de tre afdelinger. I Sygefravær og Jobfastholdelse var svarprocenten på 24,9 %, mens den i de to andre afdelinger var på 14,5 %.

Resultater

Undersøgelsen viser, at størsteparten af de borgere, der har deltaget i undersøgelsen, oplever sig inddraget både i de enkelte samtaler, i aktiviteter og i det samlede forløb, og langt de fleste oplever, at de i høj eller meget høj grad inddrages. Kun et fåtal oplever ingen eller lav grad af inddragelse. De oplever også meningsfuldhed og fremdrift, men andelene der oplever en høj eller meget høj grad af meningsfuldhed og/eller fremdrift er lidt mindre end andelen, der oplever sig inddraget.  

Undersøgelsen viser imidlertid også, at det at opleve sig inddraget ikke alene eller i sig selv fører til, at borgerens situation forbedres. Undersøgelsen indikerer snarere, at oplevelse af meningsfuldhed og fremdrift er afgørende for en forbedret situation – uanset graden af (oplevet) inddragelse. 

Samtidig viser undersøgelsen også, at der er stor variation ift. hvilke af borgerens udfordringer, som indsatsen i Social og Beskæftigelse i sig selv kan afhjælpe. Hos mange af respondenterne ses der forbedring af kompetencerne og motivationen til at varetage job eller uddannelse, ligesom mange også oplever afklaring om egen arbejdsevne og forbedring i at mestre eget liv. Derimod synes indsatsen i Social og Beskæftigelse ikke at have afhjulpet borgernes udfordringer med egen privatøkonomi eller fysisk helbred, som mange tværtimod oplever som forværret.

I det følgende uddybes, hvad undersøgelsen viser er afgørende for, at borgeren føler sig inddraget, oplever fremdrift og meningsfuldhed.

Relation til sagsbehandler. Undersøgelsen bekræfter, at det er vigtigt med opbygning af en god relation mellem borger og sagsbehandler. En god relation til sagsbehandler højner sandsynligheden for, at borgeren føler sig inddraget, oplever meningsfuldhed og fremdrift i eget forløb.

Viden om egen sag. Undersøgelsen viser, at det er vigtigt, at borgeren har viden om egen sag. Jo mere viden om egen sag, som borgeren oplever at have, jo mere føler borgeren sig inddraget, oplever meningsfuldhed og fremdrift i eget forløb. 

Sagsbehandlerskift. Af undersøgelsen fremgår, at sagsbehandlerskift ikke virker til at have betydning for oplevelse af inddragelse, meningsfuldhed og fremdrift. Undersøgelsen nuancerer dermed den eksisterende viden om betydning af sagsbehandlerskift fra bl.a. Beskæftigelses Indikator Projektet (Væksthuset, 2017). 

Forløbslængde. Forløbslængden har betydning for borgerens oplevelse af fremdrift. Jo kortere det nuværende forløb er, desto større er oplevelsen af fremdrift. Det samme gør sig gældende for tidligere forløb: Borgere uden tidligere forløb oplever i højere grad fremdrift. 

Baggrundsvariable. Af baggrundsvariable (alder, køn, uddannelsesniveau, fysisk og psykisk helbred) har kun uddannelsesniveau en selvstændig betydning for oplevelsen af inddragelse. Borgere uden uddannelse eller med grundskole som højeste uddannelse føler sig mest inddraget. 

I det følgende uddybes, hvad undersøgelsen viser er afgørende for, at borgeren oplever forbedring i egen situation.

Fra viden til praksis  

Resultaterne af borgerundersøgelsen skal nu omsættes til anvendelse i praksis. De første skridt har været, at forskerne har formidlet undersøgelsens resultater til ledere og udvalgte medarbejdere i Social- og Beskæftigelsesafdelingen. De næste skridt er at tage handling på den nye viden, hvor hver afdeling i Social & Beskæftigelse - med særligt øje på afdelings målgrupper, indsatser osv. - arbejder praksisnært videre med udvalgte dele af undersøgelsen. 

F.eks. har en udviklingsgruppe i Ungevejledningen arbejdet videre med den fælles forståelse af vores konkrete ungeinddragelse, ved at koble den nye viden fra undersøgelsen med læring fra deltagelse i CUBB-Vidensmægleruddannelsen. Med afsæt i hovedpointerne – meningsfuldhed, motivation og fremdrift – arbejdes konkret med at styrke inddragelsen allerede i samtaleinvitationerne med fokus særligt på “fælles dagsorden” som tema for inddragelse.

I den forbindelse har fem medarbejdere spurgt nogle af de unge, de har arbejdet med, om deres oplevelse heraf. Gruppen har erfaret, at de unge gerne vil give feedback. Det handler om at holde sig til korte, enkle undersøgelser, være tydelig på, hvad der spørges om, og hvad svarene skal bruges til. På denne måde har Ungevejledningen fået nye nuancer på arbejdet med ungeinddragelse, og denne viden gør det nemt at omsætte feedbacken til konkrete mikrohandlinger.