I oktober 2022 godkendte Herning Byråd Klimaplanen for Herning Kommune. Som en del af planen blev det besluttet, at den skal gennemgå en fuld revision hvert fjerde år, samt at udarbejdelse af den nye klimaplan skal ligge i starten af en byrådsperiode for at give et nyt byråd mulighed for at sætte egne mål for klimaarbejdet de næste fire år. Det betyder, at der skal være en revideret klimaplan klar til politisk godkendelse i efteråret 2026.

For at få en god proces foreslår forvaltningen, at der startes op på arbejdet med at revidere klimaplanen efter sommerferien 2025.

Den nuværende klimaplan blev udarbejdet som en del af DK2020 samarbejdet (nu Klimaalliancen). Planen er certificeret af CONCITO/C40 og lever dermed op til krav og standarder for international klimaplanlægning. I dag har alle danske kommuner certificerede klimaplaner, og Danmark er det første land i verden, som har klimaplaner, der dækker hele landets geografi.

Med klimaplanen har Herning Kommune forpligtet sig til at arbejde for at leve op til Paris-aftalens målsætninger både i forhold til reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning. Målene i den nuværende klimaplan er:

• Reduktion af drivhusgasser: 50 - 54 %, reduktion af drivhusgasser i 2025, 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 (55 - 65 % reduktion indenfor skov- og landbrugssektoren) samt klimaneutralitet i 2045
  
  
• Klimatilpasning: Sikre en klimarobust kommune i fremtiden til glæde for kommunens borgere, virksomheder og miljø.

Planen er bygget op omkring otte indsatsområder, der dækker alle sektorer, som udleder drivhusgasser: Landbrug og arealanvendelse, Transport og mobilitet, Energi, Genbrug og affald, Virksomhedernes grønne omstilling, Bæredygtig levevis og Herning Kommune som virksomhed. Derudover er der fire indsatsområder for klimatilpasning: Vand, Hede, Tørke og Vind. For hvert indsatsområde er der opstillet en række indsatser, som skal bringe Herning Kommune tættere på at nå de ovenstående mål. En del af planens indsatser vil fortsat give mening i en ny klimaplan, mens andre indsatser med fordel kan justeres, slås sammen eller glide ud. Herudover skal forslag til nye indsatser vurderes.

Forvaltningen foreslår at opstarte følgende overordnede proces med at revidere klimaplanen efter sommerferien 2025:

• Første skridt vil være at evaluere og vurdere den nuværende plan i forhold til, hvor der skal rettes til for at sikre, at planen har fokus på de vigtigste klimaindsatser i Herning Kommune i perioden 2026 - 2030. Her vil der også være fokus på, hvordan der sikres sammenhæng til den nyligt vedtagne kommuneplan. I øjeblikket er der ved at blive udarbejdet forslag til ny klimatilpasningsplan samt strategisk energiplan. Begge planer vil blive indarbejdet direkte i den kommende klimaplan i forhold til mål og indsatser.
  
  
• I løbet af efteråret opstartes dialog med CONCITO om, hvilke krav der er til ændringer af klimaplanen for at få den recertificeret.
  
  
• I slutningen af 2025 startes op på inddragelse af borgere, virksomheder, foreninger m v. for at sikre deres input og ejerskab til planen. Aktørinddragelsen vil forventeligt løbe ind i foråret 2026.
  
  
• Der udarbejdes nyt klimaregnskab samt beregnet reduktionspotentialer knyttet til nye og eksisterende indsatser, så der kan udarbejdes en ny reduktionssti, der synliggør vejen mod at nå målene om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 (i forhold til1990) og klimaneutralitet senest i 2045.
  
  
• I løbet af foråret 2026 vil forvaltningen være klar med oplæg til politisk drøftelse forud for udarbejdelse af forslag til klimaplan 2026 - 2030, som skal godkendes politisk i løbet af efteråret 2026.

Der er ikke lovgivning, som foreskriver, at kommuner skal have en certificeret klimaplan. Det er således frivilligt, om en kommune ønsker at certificere planen. For at opnå certificering er der en række krav, som kommunen skal leve op til i tilgang og metoder i klimaarbejdet. Kravene er beskrevet i ”Cities Climate Transition Framework” og består af seks temaer og herunder 16 kriterier. Nogle af kriterierne er de samme, som den nuværende klimaplan lever op til, mens andre kriterier er strammet eller er nye. De seks temaer er:

• Forpligtelse, styring og mainstreaming

Heri ligger blandt andet en styrket forpligtelse til at anvende alle tilgængelige beføjelser til at skubbe på klimadagsordenen både som virksomhed, myndighed, ejer og facilitator.

Dette er på flere områder allerede indtænkt i den nuværende klimaplan og i planen for Herning Kommune – En klimabevidst virksomhed. Gennem dialog med CONCITO vil det skulle afdækkes, om vi skal have yderligere tiltag med for at opnå en ny certificering.

• Inkluderende inddragelse og dialog

Ligesom ved udarbejdelse af den nuværende klimaplan skal borgere, virksomheder, foreninger m.m. inddrages i udarbejdelse af planen. Formålet er både at opbygge viden i samfundet samt at skabe ejerskab til planens indsatser. Der er krav om at inddrage dem, der påvirkes mest af klimaforandringer og indsatser samt de aktører, der har indflydelse og potentiale til at handle.

Derudover skal der være fokus på etablering af samarbejder og partnerskaber. Det er der allerede i den nuværende klimaplan. I processen undersøges det, om der meningsfuldt kan skabes nye samarbejder og/eller om eksisterende kan styrkes.

• Viden som grundlag for mål, strategier og handlinger

Planen skal udarbejdes på et solidt vidensgrundlag, som sikrer, at Herning Kommune igangsætter de mest effektfulde indsatser og investeringer både i forhold til reduktion af drivhusgasser og klimatilpasning. For at sikre et opdateret og solidt vidensgrundlag for udarbejdelse af mål og indsatser for klimatilpasning bør der derfor udarbejdes nye oversvømmelseskort. Som i den nuværende klimaplan skal indsatserne dække alle udledningskilder. 

Som noget nyt skal der også være målsætninger og indsatser for at reducere udledninger fra forbrug indenfor mindst to forbrugskategorier – også udenfor geografien. Det kan for eksempel være indenfor tekstilområdet, fødevarer, transport og byggeri.

• Mål for hele kommunen understøttet af sektorstrategier

Målene i klimaplanen skal være både kort-, mellem- og langsigtede samt baseret på vidensgrundlag. Med sektorstrategier menes eksempelvis, at klimaplanen er inddelt i indsatsområder, som dækker sektorer, der udleder drivhusgasser. Denne inddeling har vi allerede i vores nuværende klimaplan.

Derudover kommer der øget fokus på rimelig og retfærdig fordeling; at klimaplanens indsatser ikke er med til at skabe øget ulighed, og at gevinster fordeles ligeligt. Det kan for eksempel være gevinster som sundhed, forbedret luftkvalitet og jobskabelse. Her anbefales kommunerne at tage afsæt i allerede eksisterende indsatser og eventuelt bygge videre på dem. Dette vil føre til, at nye indsatser indarbejdes i klimaplanen og/eller, at der kommer nye vinkler på eksisterende indsatser i forhold til rimelig og retfærdig fordeling.

• Handlinger og implementeringsplanlægning baseret på vidensgrundlaget

Planens enkelte indsatser skal beskrives i forhold til indhold, tidsramme, handlingsansvarlig og forventet effekt. Det gælder både indsatser for at reducere drivhusgasser, sikre klimatilpasning samt nye indsatser rettet mod forbrug. Dette svarer til de beskrivelser, vi på nuværende tidspunkt har i handleplanen.

Som noget nyt skal enkelte særligt prioriterede tiltag beskrives mere detaljeret. Herudover er der strammet op på forpligtelse til at udfase fossile brændsler.

• Monitorering, evaluering og rapportering af fremdrift

Her kommer der øget fokus på læring samt at skabe stærkere forbindelse mellem mål og handling. Her er vi langt allerede i vores nuværende klimaplan samt den måde, vi arbejder med implementering og opfølgning af planen.

I hvilken udstrækning de ændrede kriterier fører til krav om ændringer i den nuværende klimaplan kan først klarlægges, når der indledes dialog med CONCITO. Denne dialog startes op, hvis Herning Byråd træffer beslutning om at indlede processen med at recertificere klimaplanen.