Den nationale Housing First-strategi tilsigter, at borgere i hjemløshed tidligt i et indsatsforløb skal i egen bolig med specialiseret social støtte, hvis der er behov for det. En stabil boligsituation betragtes som en forudsætning for, at livssituationen for borgere i hjemløshed kan styrkes.

I Herning Kommune er arbejdet med udsatte borgere forankret i strategien for socialt udsatte (jf. Punkt 68, møde i Beskæftigelsesudvalget den 22. oktober 2024). Strategien er politisk godkendt og bygger på fem spor:

1. Bolig – sikkerhed omkring boligsituationen kan have en positiv afsmittende effekt på andre sociale udfordringer.
2. Socialt netværk – fællesskaber og relationer giver støtte, tilhørsforhold og mulighed for at indgå i ligeværdige sammenhænge. 
3. Hverdagsliv – meningsfulde aktiviteter og en hverdag med indhold kan styrke selvstændighed og oplevelsen af at bidrage. 
4. Sundhedsforhold – en god fysisk og psykisk sundhed er afgørende for trivsel og kan styrke mulighederne for livsmestring.
5. Økonomi – støtte til at skabe overblik og handle hensigtsmæssigt i forhold til egen økonomi kan bidrage til et mere stabil hverdag. 

Der arbejdes med strategien gennem flere forskellige indsatser. Der arbejdes eksempelvis med strategien gennem følgende tiltag: 

• Deltagelse i taskforce-forløb på hjemløshedsområdet med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. I foråret 2025 har der været fokus på en række læringsaktiviteter med udgangspunkt i taskforcens anbefalinger af, hvor vi i Herning Kommune har udviklingspotentialer. Der er her blevet afholdt læringsaktiviteter med fokus på tværs af strategiens spor. 
• Der er arbejdet med en ny model for etablering af bolig, som skal sikre at udsatte borgere får den nødvendige hjælp til at kunne etablere bolig og dermed gøre boligen til et hjem. Her er særligt fokus på spor 1 (Bolig). 
• Implementering af ny specialiseret støttemetode (M-ACT), som skal understøtte bostøtteindsatsen omkring de mest komplicerede udsatte borgere. Formålet med indsatsen er, at forbedre livskvaliteten hos gruppen af borgere og at stabilisere borgerne i egen bolig. Der arbejdes her særligt med spor 2 (Socialt netværk) og spor 3 (Hverdagsliv). 
• Samarbejde med OMBOLD, som arbejder med at engagere og motivere socialt udsatte voksne mennesker til at indgå i lokale fodbold- og idrætsfællesskaber. Her er særligt fokus på spor 2 (Socialt netværk) og spor 4 (Sundhedsforhold).

Samtidig har Beskæftigelsesudvalget en politisk målsætning om, at flere hjemløse borgere skal have en varig og stabil tilknytning til egen bolig. Dette er fremhævet både i Perspektivnotatet for 2026 (jf. Punkt 7, møde i Beskæftigelsesudvalget den 4. marts 2025) og i de Politiske Budgetmål for 2026 (jf. Punkt 25, møde i Beskæftigelsesudvalget den 27. maj 2025). Et middel til at nå dette mål er at etablere flere alternative boligformer for målgruppen.

Baggrund og behov for etablering af alternative boligformer 

Nogle borgere i hjemløshed har brug for en mellemstation mellem ophold på forsorgshjem og egen bolig for bedst muligt at kunne etablere en varig og stabil boligsituation. Oprettelsen af alternative boformer kan derfor være et hensigtsmæssigt skridt på vejen, hvor boligen ses som et element i at kunne mestre eget liv.

Denne sag omhandler etableringen af et udslusningstilbud, som bygger på spor 1 (Bolig) og spor 2 (Socialt netværk) i udsattestrategien.

Formålet med at oprette udslusningsboliger hviler på to ben:

• At sikre et kvalitetsløft i den sociale indsats målrettet udsatte og hjemløse borgere.
• At bidrage til en økonomisk konsolidering af socialområdet ved at reducere omkostningerne til §110-pladser på forsorgshjem.

Beskrivelse af udslusningsboliger

En udslusningsbolig er en midlertidig bolig, der udlejes til udsatte borgere i op til 2 år. I perioden modtager borgeren støtte, der både omfatter økonomisk hjælp i form af huslejerefusion og social støtte, som kan understøtte udvikling af hverdagsfærdigheder, skabe struktur i dagligdagen og give adgang til netværk. Borgerens egenbetaling svarer til egenbetalingen for ophold på et forsorgshjem, så der ikke er et økonomisk incitament til at blive på forsorgshjemmet fremfor at flytte i udslusningsbolig. Ud over det økonomiske, er det netop de sociale rammer og muligheden for gradvist at opbygge et selvstændigt liv i egen bolig, der forventes at motivere borgerne til at tage imod et udslusningstilbud.

Samarbejde mellem Herning Kommune og Blå Kors Pensionat om udslusningstilbud  

Målgruppen for udslusningstilbuddet 

Udslusningstilbuddet er målrettet Herning-borgere på forsorgshjem, der har ønske om og potentiale for at kunne bo i egen bolig, men som har behov for ekstra støtte til at udvikle nødvendige færdigheder. Målgruppen forventes at kunne tilegne sig evner, der på sigt gør dem i stand til at klare sig selvstændigt i egen bolig, og de skal være modtagelige for pædagogisk vejledning og støtte. 

Visitationen til udslusningsboligerne foretages af kommunen i koordination med Blå Kors Pensionat for at sikre, at borgerens støttebehov matcher boligtilbuddet.

En væsentlig forskel fra forsorgshjemspladser i Herning Kommune er, at udslusningsboligerne skal acceptere et vist forbrug af rusmidler og alkohol, så længe det ikke er til skade for omgivelserne. Denne tilgang svarer til praksis på §110-pladser i andre kommuner og skal bl.a. gøre hjemtagning af Herning-borgere fra forsorgshjem uden for kommunen mere smidig, når et rusmiddelforbrug ellers kunne være en barriere.

Herning Kommune og Blå Kors Pensionat arbejder aktuelt på en samarbejdsaftale og holder løbende møder for at udvikle og kvalificere tilbuddet yderligere.