Anbefaling

Kommunalbestyrelsen har den 3. marts 2025, punkt 39 oversendt et beslutningsforslag fra 2. viceborgmester Michael Brautsch, rådmand Alexandra Dessoy og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete W. Hildebrandt og Bent Isager-Nielsen til Ældre- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget:

"Forslag om "social henvisning" for ældre, sårbare og udsatte på Frederiksberg, der oplever ensomhed

Baggrund

Ensomhed er et alvorligt og stigende problem i Danmark. Ifølge undersøgelser oplever op mod 600.000 danskere alvorlig ensomhed, og særligt blandt ældre, sårbare og udsatte er problemet udbredt. Ensomhed har ikke kun sociale og psykiske konsekvenser, men også markante sundhedsmæssige følger.

Mennesker, der føler sig ensomme, har i gennemsnit 450.000 flere besøg hos deres praktiserende læge om året sammenlignet med andre for hvem ensomhed ikke fylder. Lægerne er ofte de første, der opdager problemet, men har begrænsede muligheder for at hjælpe patienterne videre. Samtidig viser undersøgelser, at mange ældre, sårbare og udsatte ikke selv opsøger foreningsliv eller sociale aktiviteter, ofte på grund af manglende kendskab, transportudfordringer eller usikkerhed ved at starte noget nyt.

Civilsamfundet har mange gode fællesskaber, men der mangler en systematisk bro mellem sundhedsvæsenet, kommunen og foreningslivet. Netop denne bro kan skabes gennem en model med social henvisning, hvor læger får mulighed for at guide ensomme ældre til relevante fællesskaber via en social brobygger.

På Vesterbro og i Sydhavnen er et sådant initiativ allerede i gang. Praktiserende læger kan her henvise ensomme ældre til en social brobygger, som hjælper dem med at finde og deltage i relevante fællesskaber. Projektet har skabt bedre trivsel, færre lægebesøg og potentielt lavere udgifter i sundhedsvæsenet.

Forslag til beslutning

Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg foreslår, at kommunen igangsætter en forsøgsordning med social henvisning for ensomme ældre, sårbare og udsatte.

Konkret foreslås det:

At praktiserende læger på Frederiksberg får mulighed for at henvise ensomme patienter til en social brobygger (eller lign.), som kan guide dem til relevante fællesskaber og sociale aktiviteter.

At kommunen i samarbejde med lokale foreninger sikrer en struktur, hvor de henviste ældre får støtte til at starte i nye fællesskaber, f.eks. gennem følgeskab de første gange.

At forsøget evalueres med henblik på eventuel udvidelse og permanentgørelse, hvis det viser sig at øge trivslen og reducere sundhedsudgifterne.

Med dette forslag ønsker vi at styrke Frederiksbergs fællesskaber og forbedre livskvaliteten for vores ældre og udsatte borgere."

Anbefaling

Frederiksberg Kommune har med Social strategi for frivillighed og civilsamfund, vedtaget af Socialudvalget og Ældre- og Omsorgsudvalget den 7. april 2025, fastlagt en retning, hvor blandt andet bekæmpelse af ensomhed blandt ældre og socialt udsatte borgere indgår som et af flere indsatsområder.

Det fremsatte beslutningsforslag om en forsøgsordning med social henvisning for ældre, sårbare og udsatte borgere, der oplever ensomhed, vil kunne ses som et led i at styrke forbindelsen mellem sundhedsvæsenet, kommunen og civilsamfundet. Modellen kan potentielt understøtte, at borgere med behov for sociale fællesskaber opspores og guides videre til lokale netværk og aktiviteter.

For så vidt angår det konkrete forslag bemærkes det, at kommunen allerede i dag stiller forskellige tilbud til rådighed for borgere, der modtager praktisk hjælp og/eller personlig pleje, blandt andet gennem aktivitetscentre. Derudover arbejdes der i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg systematisk med at informere om og motivere til brug af civilsamfundets tilbud, netop med henblik på at styrke sociale fællesskaber og modvirke ensomhed. Og på socialområdet er der i 2025-2027 afsat midler til at koble socialafdelingens og frivillige foreningers indsatser tættere sammen og dermed øge mulighed for brobygning for sårbare borgere og borgere i social udsathed.

Med de forebyggende hjemmebesøg når kommunen især ud til de ældre, der endnu ikke modtager andre former for hjælp eller støtte. Der er dog et potentiale for at nå en bredere målgruppe, som også kunne have gavn af en mere struktureret henvisning og støtte til deltagelse i civilsamfundets fællesskaber. Tilsvarende vurderes der at være potentiale for at nå bredere ud til borgere i social udsathed viamedarbejdere i støttekontaktperson-ordningen (SKP), fleksibel bostøtte mv.

Forvaltningen vurderer samlet set, at modellen med social henvisning kan være et relevant supplement til kommunens eksisterende indsatser. Det er dog samtidig forvaltningens vurdering, at etablering og drift af modellen ikke kan rummes inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Det bemærkes, at Ældre- og Omsorgsudvalget i 2024 behandlede et tilsvarende beslutningsforslag om ”social støtte som visiteret ydelse” (ÆOU 12/8-2024, pkt. 53). Forvaltningen vurderer, at hovedforskellene mellem de to beslutningsforslag dels er målgruppen for indsatsen (i nærværende forslag er målgruppen udvidet til udsatte borgere), dels hvilke fagpersoner der har rollen som visiterende/henvisende til indsatsen (i nærværende forslag peges der alene på praktiserende læge som henvisende).

Skitse til hovedelementer og økonomi for model

En forsøgsordning med social henvisning kunne fx opbygges omkring tre hovedelementer:

1. Henvisning:

Udgangspunktet for modellen er, at praktiserende læger med Frederiksberg-borgere som patienter får mulighed for at henvise borgere, der oplever ensomhed, til en social brobygger eller tilsvarende funktion i kommunen. Modellen bygger på en antagelse om, at lægen ofte er den fagperson, som først opdager tegn på social isolation, og derfor kan være en naturlig indgang til yderligere støtte. Dette henvisningsspor vurderes ikke at medføre direkte merudgifter.

I den beskrevne model i beslutningsforslaget fra 2024 indgik kommunens egne medarbejdere — fx forebyggelseskonsulenter, medarbejdere i hjemmeplejen – som henvisende til indsatsen. Hermed åbnes op for, at borgere, som allerede er i kontakt med kommunen, også systematisk kan visiteres videre til social støtte og fællesskaber. Ved en borger-målgruppe som inkluderer udsatte borgere, ville det tilsvarende kunne være relevant at lade medarbejdere i støttekontaktperson-ordningen (SKP), fleksibel bostøtte mv. være henvisende.
En sådan bredere model for henvisning forventes at kræve yderligere ressourcer, idet henvisningen i så fald også fordrer koordinering og opfølgning fra kommunens side. En sådan udvidelse skønnes at medføre en merudgift på i størrelsesordenen 600.000 kr. årligt.

2. Støtte og vejledning fra en social brobygger:

Støtte og vejledning dækker over den indsats, hvor henviste borgere aktivt hjælpes til at blive en del af sociale fællesskaber og aktiviteter. Indsatsen tilpasses borgernes individuelle behov og kan spænde fra en enkelt introducerende samtale til længere forløb med ledsagelse og gentagne besøg.

For ældre borgere foreslås indsatsen organiseret via kommunens forebyggelseskonsulenter, som allerede har erfaring med at guide borgere til relevante tilbud gennem de forebyggende hjemmebesøg. Her kan der tilbydes opfølgende møder eller ledsagelse til aktiviteter for borgere, der ikke i forvejen modtager daglig hjælp fra kommunen. For borgere, der modtager praktisk eller personlig hjælp, kan der i særlig grad være behov for længerevarende støtteforløb.

For borgere i social udsathed vurderes det, at indsatsen mest hensigtsmæssigt kan varetages af medarbejdere i socialafdelingen, herunder SKP og fleksibel bostøtte, som har viden om komplekse sociale problemstillinger og barrierer. Her vil der ofte være brug for en tættere opfølgning og eventuelt følgeordning over flere måneder for at sikre, at borgeren får fodfæste i nye sociale sammenhænge.

For ældre borgere vurderes opgaven at kunne varetages af forebyggelseskonsulenter med mulighed for individuelle forløb og genbesøg. Udgift skønnes til i størrelsesordenen 900.000 kr. i 2026 og 700.000 kr. årligt derefter.

For borgere i social udsathed vurderes opgaven at kunne løses af SKP-medarbejdere og fleksibel bostøtte. Her kan være behov for længerevarende følgeordninger. Udgift skønnes ligeledes til i størrelsesordenen 900.000 kr. i 2026 og 700.000 kr. årligt derefter.

3. Modtagelse i civilsamfundets fællesskaber:

Formålet med denne del af modellen er at sikre, at lokale foreninger og fællesskaber er klædt på til at tage imod nye borgere, så de føler sig velkomne og kan blive en del af et socialt fællesskab. Det kan fx ske ved at samarbejde med civilsamfundet om at udvikle en struktur for ’onboarding’, hvor foreningerne arbejder målrettet med at tage imod og fastholde nye deltagere.

Udviklingen og implementeringen af denne del af modellen kan med fordel ske i regi af kommunens § 7-pulje (tidligere § 79), samt § 18-puljen, hvor frivillige foreninger inddrages i at definere, hvordan de bedst kan tage imod borgere, der henvises via social henvisning. For at sikre en vellykket modtagelse af borgerne, bør der afsættes ressourcer til udvikling og implementering af modellen i samarbejde med de frivillige foreninger. Udviklings- og implementeringsindsatsen vil kræve en bevilling på i størrelsesordenen 300.000 kr. i 2026.

Ovennævnte udgiftsskøn tager udgangspunkt i de ovennævnte beslutningsforslag fra 2024, jf. det budgetforklæde, som blev udarbejdet i den forbindelse. Udgiftsskønnene vil blive kvalificeret, hvis udvalgene ønsker at gå videre med beslutningsforslaget til forhandlingerne om budgettet for 2026.