Anledning

Kommunalbestyrelsen oversendte den 24. marts 2025 følgende forslag til beslutning fra kommunalbestyrelsesmedlemmerne Carina Høedt, Anders Storgaard og Merete W. Hildebrandt og 2. viceborgmester Michael Brautsch om implementering af intelligente trafiksignaler for bedre trafikflow og lavere CO2-udledning.

"Baggrund:

Løsninger der både letter borgernes hverdag og nedbringer CO2-udledning mener vi i det Konservative Folkeparti bør være meget højt oppe på ønskelisten. Og med denne løsning vi foreslår her har vi mulighed for at mindske spildtid i trafikken for vores borgere (også cykler og gående) samt at nedbringe CO2-udledningen og støjniveauet fra biltrafikken markant.

Frederiksberg Kommune har mulighed for at blive en foregangskommune inden for moderne trafikstyring, der kombinerer teknologi og bæredygtighed. Ved at tage udgangspunkt i velafprøvede løsninger fra Vallensbæk og andre kommuner kan vi sikre, at Frederiksberg også fremover er en by, hvor trafik og miljø hænger bedre sammen.

Trængsel på vejene er en stor udfordring, både nationalt og lokalt på Frederiksberg, og påvirker fremkommelighed, bæredygtighed og livskvalitet. De traditionelle trafiksignaler er ofte styret af faste tidsprogrammer, der ikke tilpasser sig den aktuelle trafik, eller af avancerede systemer med radar og kamera, som kan være dyre at implementere.

Vallensbæk Kommune har haft stor succes med en ny og væsentlig billigere løsning, hvor trafiksignaler styres via anonymiserede GPS-data. Systemet registrerer bilers hastighed og position i realtid og tilpasser signalstyringen dynamisk til trafikmængden. Resultatet har været markant: i et enkelt kryds er spildtiden i morgenmyldretiden reduceret med 21 %, gennemsnitshastigheden er steget med 18 %, og CO2-udledningen er reduceret med 1,5 ton om året.

I Aarhus har implementeringen af ITS (Intelligente Transport-Systemer) ført til konkrete forbedringer inden for trafikstyring og mobilitet. For eksempel har optimering af trafiksignaler reduceret rejsetiden med op til 15 %, hvilket både forbedrer fremkommeligheden og reducerer CO2-udledningen. Derudover giver dynamiske informationstavler og realtidsdata bilister og cyklister bedre mulighed for at vælge den mest effektive rute, hvilket mindsker trængslen.

ITS-løsninger i Aarhus har også øget trafiksikkerheden ved brug af dynamiske hastighedsreguleringer og prioritering af nødkøretøjer i lyskryds. Disse resultater viser, hvordan ITS kan gøre byens infrastruktur smartere og mere bæredygtig, samtidig med at borgernes transportoplevelse forbedres. Frederiksberg kan opnå tilsvarende fordele ved at implementere lignende løsninger.

Læs mere her: https://aarhus.dk/media/prfnjdzs/its-planen.pdf

Forslag:

At Frederiksberg Kommune:

1. Undersøger muligheden for at implementere intelligente trafiksignaler og ITS-signaler

2. Går i dialog med Århus og Vallensbæk Kommuner og aktører på området for at hente erfaringer og sikre videnoverførsel.

3. Afprøver systemet i en pilotordning for at evaluere dets effekt på trafikflow, ventetid og CO2-udledning.

4. Implementerer løsningerne permanent på Frederiksberg

Formål:

Formålet med forslaget er at:

• Forbedre fremkommeligheden og reducere spildtid for trafikanter på Frederiksberg.

• Nedbringe trafikal CO2-udledning, luftforurening og støjniveau.

• Bidrage til en mere bæredygtig og effektiv trafikstyring i kommunen."

Bemærkninger til forslaget

Signalanlæg kan indstilles og styres på mange forskellige måder – bl.a. afhængig af lokaliteten, tidspunkt på dagen, mængden af trafik eller eksempelvis fordelingen mellem bløde og hårde trafikanter. Det er ikke muligt at tilgodese alle retninger og alle trafikantgrupper lige meget, og det er derfor altid nødvendigt at prioritere. En indstilling af signalanlægget, som er god for den ene retning, er oftest mindre god for modsatte retning.

På Frederiksberg er der i alt 62 signalanlæg, som har til formål at sikre en trafiksikker og tilfredsstillende trafikafvikling. En tredjedel af kommunens trafiksignaler er såkaldt tidsstyrende og har således ikke detektering af trafikken. Disse anlæg styres af tiden og skifter mellem faserne i henhold til det gældende signalprogram. Tidsstyrede anlæg har en fast længde på grøntiden, og fordelen er, at det derved er enkelt at koordinere og samordne signalerne i flere kryds, således at trafikanter også har grønt i næste kryds, når det første kryds er grønt. Totredjedele af trafiksignalerne er derimod trafikstyrede, og de kan dermed betegnes som intelligente. Trafikstyrede anlæg betyder, at signalerne kan tilpasse sig efter en given trafiksituation som eksempelvis indkobling og forlængelse af svingpile, forlængelse af grøntid, busprioritering ved busanmeldelse (detektering), anmeldelse af sidevejstrafik eller anmeldelse af cykel- eller fodgængertrafik.

Ingen af trafiksignalerne på Frederiksberg er i dag styret ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Det er forvaltningens vurdering, at både de tidsstyrede og trafikstyrede signalanlæg på Frederiksberg på god vis er tilpasset den aktuelle trafiksituation, og at trafiksignalerne prioriterer de retninger og trafikanter, som kommunen finder mest hensigtsmæssige i forhold til at kunne sikre en trafiksikker og effektiv trafikafvikling.

Forvaltningen anbefaler, at udviklingen på ITS-området - særligt mhp. på løbende optimering af kommunens signaler - fortsat følges som led i driften af kommunens signalsystemer. Desuden vil forvaltningen som led i forelæggelse af indsatsoversigt for realisering af målene i mobilitetspolitikken (som også behandles af Miljø- og Trafikudvalget den 18. august 2025) inkludere et muligt initiativ, der omfatter udarbejdelsen af en strategi og handlingsplan for den fremtidige udvikling af og investering i ITS på Frederiksberg med særligt fokus på signalstyring. En sådan analyse bør i givet fald indeholde en analyse af potentialer og muligheder for øget brug af ITS - herunder AI-styring af signaler. Analysen bør også indeholde en vurdering af muligheden for at gennemføre pilotprojekter med yderligere brug af ITS, end det sker i dag. Et indledende skøn er, at en sådan analyse - udover forvaltningsressourcer - vil indebære en udgift på 300.000-400.000 kr. til ekstern rådgivning.

Baggrund: AI-styrede signalanlæg

AI-baseret styring af signalanlæg er en avanceret teknologi, der bruger kunstig intelligens til at optimere trafikflowet i signalanlæg. Teknologien er ny, og der er kun ganske få erfaringer med denne teknologi i signalanlæg i Danmark. En intelligent styring kræver, at alle trafikantgrupper (biler, busser, cyklister og fodgængere) kan registreres eller detekteres i hele krydset. Det stiller store krav til både hardware og software for at få trafikafviklingen til at fungere optimalt, uden at eksempelvis fodgængerne får meget lange ventetider. AI-signalanlæg modtager sin information fra detektorer (dvs. sensorer, kameraer og GPS-data), og ud fra denne data kan AI forudsige trafikmønstre og i realtid beregne den mest optimale regulering af lyssignalerne. Dette kan under de rette omstændigheder og med de rette detektorer sandsynligvis være med til at reducere trafikkøer og forbedre trafikflowet i de signalregulerede kryds. Med et AI-signalanlæg kan man vælge at prioritere forskellige køretøjer (som eksempelvis busser eller cykler), køremåder eller målsætninger som eksempelvis en reduktion af CO₂-udledningen. Forvaltningen har fulgt udviklingen af teknologien de seneste år bl.a. igennem samarbejdet med Gate21 og Doll LivingLab som en del af arbejdet med Smart City-løsninger.

Anbefaling

Det er forvaltningens vurdering, at AI vil være en central del af fremtidens signalanlæg, og at teknologien med intelligent styring af trafikken i visse signalregulerede kryds kan have en række fordele. AI kan kodes til at prioritere bestemte køretøjer eller typer af trafikanter alt efter behov og ønsker. Man kan for eksempel vælge at prioritere, at cykeltrafik på en given strækning skal kunne komme hurtigere frem, eller at busserne skal have mindre ventetid. Tilsvarende kan et AI-styret signalanlæg - forudsat det er målet med optimeringen - sandsynligvis få flere biler igennem et givent kryds med færre start og stop. Dette vurderes på kortere sigt at kunne være med til at reducere CO₂-udledningen fra biltrafikken. Effekten af en sådan signalprogrammering vil dog formentlig på lidt længere sigt være øget biltrafik - både den interne og den gennemkørende biltrafik i kommunen - da programmeringen i dette tilfælde vil øge bilkapaciteten og dermed neutralisere en eventuel effekt på CO₂-udledningen.

Det er forvaltningens vurdering, at AI-styring af signaler indebærer et stort potentiale, og at udviklingen bør følges tæt. Samtidig er det vurderingen, at teknologien endnu ikke er moden til en fuld skalaløsning for hele Frederiksberg, og at brug af teknologien på nuværende tidspunkt ikke vil have den helt store effekt på bl.a. trafikafvikling og CO₂-reduktion fra biltrafikken.

Forvaltningen anbefaler, at forslaget ikke tiltrædes, da der ikke kan ikke anvises finansiering. Samtidig anbefaler forvaltningen, at muligheden for et øget fokus på potentialet i ITS indgår som en del af drøftelsen, når udvalget behandler status på Mobilitetspolitikken i særskilt sag. Endvidere anbefaler forvaltningen, at udviklingen på ITS-området fortsat følges som led i driften af kommunens signalsystemer.