Anledning

Kommunalbestyrelsen har på mødet den 19. juni 2025, pkt. 143, besluttet at oversende følgende beslutningsforslag til Undervisningsudvalget:

"Det Konservative Folkeparti foreslår, at Frederiksberg Kommunes folkeskoler indfører en målsætning om, at elever i kommunens folkeskoler som udgangspunkt højst oplever ét skift af klasselærerfunktion i løbet af 1. til og med 9. klasse.

Derudover foreslås det, at klasselærerrollen altid som udgangspunkt tilknyttes dansklæreren, matematiklæreren eller deles mellem de to funktioner, hvor det er muligt – for at sikre den bedst mulige kontinuitet og kontakt med eleverne.

Baggrund

Børn har brug for tryghed, stabilitet og varige relationer for at trives og lære. Den vigtigste voksne i barnets skoleliv – klasselæreren – spiller en afgørende rolle i både det faglige og sociale liv i klassen. Klasselæreren er ofte den, der opdager, når noget ikke er, som det skal være, og som bygger bro mellem elever, forældre og skolens øvrige personale.

I en hverdag, hvor børn møder mange fagpersoner og hvor skemaet ofte skifter fra år til år, er der behov for, at én gennemgående figur samler trådene og følger børnene gennem deres skoleliv. Klasselæreren er den relationelle nøgleperson – og vi mener, at denne relation bør være så varig som muligt.

Desværre oplever mange elever i dag, at deres klasselærer skiftes ud hyppigere – f.eks. både ved skift til indskoling, mellemtrin og udskoling. Det skaber fragmenterede relationer, som kan påvirke både trivsel og læring negativt.

Ved at begrænse antallet af skift i klasselærerfunktionen til max ét gennem hele skoleforløbet, understøtter vi:

• Langsigtede relationer, der giver læreren dybere forståelse for det enkelte barn og klassen som helhed.
• Stærkere forældresamarbejde, da relationen får tid til at udvikle sig og hvile i gensidig tillid.
• Tryghed i overgange, hvor den nære voksne kender elevernes sociale dynamikker og læringshistorik.
• Forebyggelse af mistrivsel, fordi kontinuitet skaber bedre mulighed for at opdage ændringer i adfærd og trivsel i tide.

Det handler ikke om at lægge stive rammer ned over skolerne, men om at sætte en retning og et pædagogisk ideal, som alle kan tilstræbe – vel vidende, at der naturligvis vil være undtagelser og praktiske forhold, der skal tages hensyn til.

Vi foreslår, at man tilstræber at koble klasselærerfunktionen til dansk- eller matematiklæreren. De to fag udgør rygraden i de fleste elevers skema. Ved at knytte klasselærerfunktionen til netop én af disse (eller begge i samarbejde), skaber man en naturlig kontaktflade, hvor klasselæreren møder eleverne ofte og kan følge med i både deres faglige og sociale udvikling.

Skift generelt – med omtanke og hensyn

Det anbefales desuden, at skolerne i deres planlægning er særligt opmærksomme på ikke at gennemføre for mange skift samtidig, og aldrig at lave totale udskiftninger i et klasseteam fra det ene skoleår til det næste. Skift vil altid forekomme, men der bør tilstræbes en gradvis og balanceret udskiftning, hvor relationer og tryghed bevares – især hos sårbare eller yngste elever. En kombination af kendte og nye voksne i klassens hverdag skaber en mere sikker overgang og styrker elevernes tillid til skolen som helhed.

Forslag til beslutning

1. Frederiksberg Kommune formulerer en målsætning om, at elever i folkeskolen som udgangspunkt højst oplever ét skift i klasselærerfunktionen fra 1. til 9. klasse.

2. Det tilstræbes, at klasselæreren – hvor det er muligt – er dansklæreren eller matematiklæreren eller en delt funktion mellem de to.

3. Det anbefales, at skolerne generelt minimerer antallet af samtidige lærerskift og undgår fuldstændige udskiftninger i klasseteams ved skoleårets afslutning.

4. Forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til, hvordan denne målsætning kan operationaliseres i praksis – i dialog med skoleledelserne og skolelederforeningen

5. Status, erfaringer og implementeringen evalueres efter to skoleår med henblik på justering og læring.

Som konservative ønsker vi at styrke de nære fællesskaber og relationer i børns hverdag. Klasselæreren er ikke bare en lærer – det er den primære voksne i børns skoleliv. Når denne rolle er stabil og tydelig, giver det børnene ro til at være sig selv, til at lære og til at vokse i fællesskabet.

Med dette forslag sætter vi en klar retning for en mere tryg folkeskole – til gavn for både børn, forældre og lærere."

Nedenfor redegøres for forvaltningens bemærkninger til forslaget fra Det Konservative Folkeparti om, at Frederiksberg Kommunes folkeskoler formulerer en målsætning om, at elever i kommunens folkeskoler som udgangspunkt højst oplever ét skift i klasselærerfunktionen fra 1.- 9. klasse.

Da skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens rammer og fordeling af lærernes opgaver (jvf. folkeskolens § 44), vil det være op til den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om, hvorvidt bestyrelsen ønsker at indføre en målsætning om at eleverne højst oplever ét skift af klasselærerfunktion fra 1. - 9. klasse.

Forvaltningens bemærkninger:

Punkt 1: "Frederiksberg Kommune formulerer en målsætning om, at elever i folkeskolen som udgangspunkt højst oplever ét skift i klasselærerfunktionen fra 1. til 9. klasse".

• Overgange mellem indskoling, mellemtrin og udskoling kan være en sårbar periode for nogle elever og forslaget om højst ét skift i klasselærer fra 1. til 9. klasse kan skabe kontinuitet og give ro og tryghed omkring klassen og den enkelte elev.

• De fleste folkeskoler på Frederiksberg er årgangsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling og forvaltningen vurderer, at realisering af forslaget vil udfordre denne organisering.

• At undervise i dansk eller matematik i 1. klasse og i 9. klasse stiller meget forskellige krav til lærernes faglighed og det kan være en udfordring for den enkelte lærer at undervise på tværs af mange klassetrin. I den nye læreruddannelse afspejles dette eksempelvis i en opdeling af danskfaget i undervisningsfagene ”dansk 1.- 6. klassetrin” og ”dansk 4.-10. klassetrin” (BEK nr. 707 af 11/06/2024).

Punk 2: "Det tilstræbes, at klasselæreren – hvor det er muligt – er dansklæreren eller matematiklæreren eller en delt funktion mellem de to."

• Da timetallet i dansk og matematik er højere end de øvrige fag, vil dansk- og matematiklæreren typisk have et godt kendskab til klassen og dermed gode forudsætninger for at varetage funktionen som klasselærer. Forvaltningen vurderer, at dette allerede er tilfældet i de fleste folkeskoleklasser på Frederiksberg.

Punkt 3: "Det anbefales, at skolerne generelt minimerer antallet af samtidige lærerskift og undgår fuldstændige udskiftninger i klasseteams ved skoleårets afslutning."

• Skolerne arbejder generelt på at skabe kontinuitet og at eleverne oplever færrest mulige lærerskift. Der er særlig opmærksomhed på, at der ikke sker flere samtidige lærerskift og forvaltningen vurderer, at der generelt ses få fuldstændige udskiftninger af klasseteams indenfor hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

• I overgangen mellem indskoling og mellemtrin eller mellemtrin og udskoling vil eleverne derimod typisk opleve et skifte at hele eller store dele af lærerteamet. Det er vanskeligt for skolerne at undgå dette, uden at det eksempelvis vil have konsekvenser for lærernes teamsamarbejde, som typisk er organiseret i årgangsteams. For at skabe gode overgange mellem afdelingerne iværksætter skolerne en række pædagogisk indsatser som fx særlige trivselsindsatser og brobygningsaktiviteter.
• 
  

Punkt 4: "Forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til, hvordan denne målsætning kan operationaliseres i praksis – i dialog med skoleledelserne og skolelederforeningen"

• Det er op til den enkelte skolebestyrelse at træffe beslutning om, hvorvidt bestyrelsen ønsker, at indføre en målsætning om at eleverne højst oplever ét skift af klasselærerfunktion fra 1. - 9. klasse. Forvaltningen vurderer, at det vil være afgørende at forslaget tilpasses lokale forhold og at det derfor vil være vanskeligt at udarbejde fælles kommunale anbefalinger.

5. Status, erfaringer og implementeringen evalueres efter to skoleår med henblik på justering og læring.

• Skolebestyrelsen fører tilsyn med skolens virksomhed og følger op på vedtagne målsætninger som del af skolebestyrelsens samlede virke.
• De årlige skoleudviklingssamtaler mellem forvaltning, skoleledelse og skolebestyrelse danner rammen om en faglig dialog om skolens udvikling og drift. Skoleudviklingssamtalerne tager udgangspunkt i skolens lokale indsatsområder, de politiske fokusområder og data om skolens udvikling, og på baggrund heraf opstilles konkrete målsætninger for kommende skoleår.
• Såfremt det ønskes, at der udarbejdes en selvstændig evaluering, vil der skulle afsættes tid og ressourcer hertil.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at undervisningsudvalget indstiller, at kommunalbestyrelsen ikke tiltræder forslaget, idet skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder undervisningens rammer og fordeling af lærernes opgaver.