a. Status for CO2-fangst (CCS) på Amager Ressourcecenter (ARC)

ARC har siden 2019 arbejdet med CO2-fangst og har etableret et pilotanlæg. I samarbejde med E.ON blev der udviklet et projekt til storskala CO2-fangst, som var prækvalificeret til statens CCS-pulje. Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2025 stiftelsen af et kapitalselskab til formålet. E.ON har dog valgt ikke at indsende bud til puljen. ARC går nu i dialog med ejerkommunerne om den videre proces og afsøger muligheder for fremtidige puljer. CO2-fangst er afgørende for Frederiksberg Kommunes mål om klimaneutralitet i 2030. Målet kan dog stadig nås, hvis der etableres CO2-fangst på Avedøreværket (indgik i første CCS-pulje i 2023) sammen med Vestforbrændingen og/eller Amagerværket (HOFOR), som også leverer varme til kommunen.

Miljø- og Trafikudvalget tog meddelelsen til efterretning.

b. Ukrudtsbekæmpelse i Grøndalsengen

På skrænterne mellem Grøndalsengen og Grøndalen er der en tæt bevoksning af brombær, skovranke samt den invasive japanske pileurt, der spreder sig voldsomt. Dette er vanskeligt at bekæmpe. En skrænt tilplantes i efteråret med en miyawakiskov, som både fremmer biodiversitet og hæmmer ukrudt. På resten af skrænterne udlægges en plastdug i et par sæsoner for at kvæle den aggressive beplantning. Dugen dækkes med sten og stammer for at bevare et mere pænt udtryk i parken.

Når beplantningen herved et blevet bekæmpet i et par sæsoner fjernes dugen, og driften tilpasses, så ukrudtet ikke indvandrer igen.

Miljø- og Trafikudvalget tog meddelelsen til efterretning.

c. Regeringens ekspertudvalg om kollektiv mobilitet

Regeringen nedsatte for to år siden ekspertudvalget om kollektiv mobilitet i hele Danmark. De fik til opgave at afdække mobilitetsbehov i både yderområder og i større byer samt belyse, hvordan nye kollektive transportløsninger kan understøtte mobiliteten i hele landet. Ekspertudvalget har nu afleveret den sidste delrapport samt de endelige anbefalinger om fremtidens lokale kollektive transport. Af særlig interesse i en Frederiksberg kontekst er overvejelserne om organisering og takster. Ekspertudvalget har ikke givet entydige anbefalinger til organisering og takstsystem, men har opstillet seks overordnede anbefalinger, der overlader arbejdet med at udforme en eventuel ny organisationsmodel og nyt takstsystem til regeringen.

I alle takstmodellerne der præsenteres, vil kortere rejser blive dyrere og længere rejser blive billigere, hvilket understøtter overflytning fra bil til kollektiv transport, og begrænser overflytning af cyklende og gående til kollektiv transport. Transportministeren har udtalt, at regeringen sætter et arbejde i gang, der skal løbe hen over 2. halvår 2025 med henblik på at vurdere i hvilken grad ekspertudvalgets anbefalinger, og andre aktuelle overvejelser skal føre til forslag om ændringer i strukturen for den kollektiv transport.

KL vurderer, at ekspertudvalgets anbefalinger ligger godt i tråd med KL’s mobilitetsudspil og kommunernes ønsker til den kollektive trafik. På mødet i KL´s Klima- og Miljøudvalg i august blev forelagt en sag med oplæg til det videre arbejde om ekspertudvalgets rapporter. Her har KL tidligere arbejdet for, at kommunerne overtager ansvaret for al bustrafik, jf. at modellerne præsenteret af ekspertudvalgt indeholder forskellige grader af kommunalt ansvar for bustrafikken. Se evt. bilag for lidt længere resume af udvalgets afrapportering. Transportministeriets anbefalinger findes her i sin fulde længde.

d. Orientering om borgerdialog i forbindelse med udviklingsplanen for Grøndalen, Grøndalsengen og Femte Juni Plads

Miljø- og Trafikudvalget blev i foråret 2025 orienteret om, at forvaltningen har påbegyndt arbejdet med en udviklingsplan for Grøndalen, Grøndalsengen og Femte Juni Plads. I den forbindelse har forvaltningen i slutningen af august og starten af september afholdt walk and talks på stedet, hvor borgerne havde mulighed for at høre om de indledende tanker og planer for området samt mulighed for at give input og idéer til det videre arbejde med udviklingsplanen. Arrangementerne var velbesøgte med henholdsvis 27 og 45 borgere, hvoraf mange blev betryggede i, at der er tale om mindre ændringer, samt at Harrestrup Å-projektet konkretiseres frem mod 2028-2031, og at der i den forbindelse foreslås at lave diger i Grøndalsengen op mod banen.

Borgernes bemærkninger og spørgsmål kredsede især om:

• Arbejdet med bynatur og biodiversitet
• At fastholde både det plejede udtryk nogle steder og det vilde udtryk andre steder
• Nuværende og kommende klimatilpasningsprojekt
• Ønsker om mulighed for at plukke og sanke frugt
• Formidling af viden om planter, dyrelivet og stedets historie
• Forbedring af hundegård og utryghed pga. løse hunde
• Cykelister på gangstier

Forvaltningen arbejder nu videre med udviklingsplanen, og forventer, at forslaget ligger klar til udvalgsbehandling i slutningen af året, hvorefter forslaget sendes i høring hos de parter, der er nævnt i fredningen. I foråret 2026 præsenteres Miljø- og Trafikudvalget får det endelige udkast til forslag til udviklingsplanen, der efterfølgende sendes til Fredningsnævnet.

Miljø- og Trafikudvalget tog meddelelsen til efterretning.

e. Uforudset fældning af træer på Lauritz-Jensens Plads i forbindelse med anlægsprojekt

I forbindelse med skybruds- og byrumsprojektet på Lauritz-Jensens Plads, som lige nu er under anlæg, har det vist sig uforeneligt at bevare de eksisterende træer og samtidig gennemføre projektet, som det er tegnet. Derfor skal de eksisterende 10 kirsebærtræer fældes. I stedet plantes 10 nye træer i nye og større plantebede.

Fældningen vurderes nødvendig, da der netop er fundet knust beton i jorden i stedet for grus. Den knuste beton har medført, at de eksisterende træer har udviklet meget højtliggende rødder, da det ikke har været muligt for rødderne at trænge gennem den knuste beton. Det betyder, at det ikke er muligt at lave plantebede uden at grave rødderne over, hvilket træerne ikke kan overleve.

De eksisterende træer har i forvejen nået deres vækstpotentiale på grund af begrænsede vækstbetingelser som følge af små plantehuller og laget af knust beton. Ud af de 10 træer er 2 i misvækst, og skal uanset hvad, fældes inden for få år. Alle 10 eksisterende træer er prydkirsebær (en ikke hjemmehørende art).

Det er muligt at etablere de 10 erstatningstræer inden for projektets økonomiske ramme og med valg af frugtbærende og blomstrende hjemmehørende arter med farvespil.

Miljø- og Trafikudvalget tog meddelelsen til efterretning.

f. Orientering om ændrede rammer for batteriindsamling fra 1. januar 2026

EU’s reviderede batteriforordning betyder, at ansvaret for indsamling og behandling af batterier overgår fra kommunerne til producenterne pr. 1. januar 2026. Producenterne skal via de kollektive ordninger (KO) etablere landsdækkende og brugernære indsamlingssystemer.

Kommuner kan fortsætte indsamlingen mod omkostningsægte betaling fra KO. Eventuelle underskud må ifølge Miljøstyrelsen hverken dækkes af affaldsgebyrer eller skattemidler.

Forvaltningen har i september 2025 drøftet en aftale med den KO, der dækker Frederiksberg. Parterne står langt fra hinanden, og det er derfor højst usikkert, om kommunen kan tilbyde batteriindsamling efter årsskiftet. En mulig landingsbane kan være at fastholde indsamling på genbrugsstationen, mens aflevering af batterier i de øvrige ordninger (røde bokse, miljøskabe og batteristandere) nedlægges.

Det er forvaltningens vurdering, at det i flere andre kommuner ligeledes vil være svært at lande en aftale med KO. Et samlet overblik forventes at foreligge i efteråret 2025.

Miljø- og Trafikudvalget tog meddelelsen til efterretning.

Udvalget anmodede om en fornyet status på CO2-fangst i forhold til Frederiksberg Kommunes klimaplan.