Anledning

Den 1. juli 2025 trådte den nye kontanthjælpsaftale i kraft. Udvalget blev den 2. juni orienteret om de forventede konsekvenser og effekter af den nye kontanthjælpsaftale. Denne sag har til henblik at give en orientering om, hvordan kontanthjælpsaftalen har haft af betydning for ydelsesmodtagere i Frederiksberg Kommune.

Status på ydelsesniveauerne

Ydelsesgennemgangen foretaget den 10. juni 2025 viser, at cirka 480 borgere går ned i deres ydelse, 415 borgere går op i ydelse imens 232 borgere ikke oplever en ændring i deres ydelse. Det skal bemærkes, at der ikke er taget højde for ændring i boligstøtte. Bilag 1 viser en dybdegående gennemgang af de forskellige ydelsesniveauer.

Forvaltningens arbejde

Ved udvalgssag den 2. juni 2025 beskrev forvaltningen, hvordan tilpasningen af fagsystemet KY var nødvendig for at kunne håndtere kommende udbetalinger. Tilpasningen til den lovgivning blev gennemført inden for tidsrammen, hvilket har betydet, at udbetalinger og kommunikation til borgerne er forløbet planmæssigt og uden tekniske eller administrative forsinkelser.

Der har været samarbejde mellem Arbejdsmarkedsafdelingen, Socialafdelingen og Boligvisitationen via det tværfaglige forum og via de etablerede kanaler. Dette har gjort det muligt at håndtere komplekse problemstillinger hurtigt og helhedsorienteret. Samarbejdet i det tværfaglige forum fortsætter indtil eventuelle sager om udsættelse af egen bolig, som følge af kontanthjælpsreformen, er håndteret.

Borgerhenvendelse vedrørende kontanthjælpsreformen

I perioden 19.maj til 29. august 2025 har Kontaktcenteret og Modtagelsen i

• Arbejdsmarkedsafdelingen modtaget 95 henvendelser fra borgere med spørgsmål relateret til nedsættelse af deres ydelse som følge af kontanthjælpsreformen. Henvendelserne omhandler primært følgende: Bekræftelse af, at oplysningerne i afgørelserne er korrekte
• Spørgsmål om forståelse af afgørelsen og de nye regler
• Ønske om vejledning i, hvordan man som borger kan håndtere den ændrede økonomiske situation.
• Bekymringer fra borgere, der oplyser, at de er syge og ikke i stand til at arbejde.
• Spørgsmål om, hvorvidt der findes en erstatning for reglerne om særlig støtte til høje boligudgifter, som med reformen er blevet afskaffet.

Udvalget bad forvaltningen om at udarbejde en vejledning til de berørte borgere, som skulle give et overblik over hjælpemuligheder i kommunen, kommunale- såvel som civilsamfundsindsatser. Forvaltningen har uploadet vejledningen til Frederiksberg Kommunes hjemmeside samt sendt vejledning til de nævnte frivillige organisationer samt steder, hvor det forventes, at de ledige færdes. Det er forvaltningens forventning, at udarbejdelsen af vejledningen og udvalgets initiativ på dette område, har bidraget til, at berørte borgere har haft større mulighed for at håndtere de ulemper en ændret ydelse måtte medføre. Der er ikke ført statistik i forhold til, hvor mange borgere, der har gjort brug af vejledningen og de annoncerede tilbud.

Det skal dog bemærkes, at medarbejderne rapporterer, at borgere, der har fået reduceret deres ydelse, i stigende grad udviser tegn på pres og frustration. Der er eksempler på vrede reaktioner, og at en underliggende bekymring og usikkerhed præger dialogen.

Som led i implementeringen af reformen er der derfor iværksat en særlig indsats for at sikre, at borgerne får en grundig og forståelig forklaring på både indholdet og formålet med de nye regler. Målet er at skabe større klarhed og mindske oplevelsen af utryghed.

Ansøgninger om enkeltydelser

En enkeltydelse er en midlertidig økonomisk hjælp, som kommunen kan yde til borgere, der står i en særlig og vanskelig situation, hvor en enkeltstående udgift truer deres mulighed for at klare sig selv. Hjælpen gives efter aktivlovens § 81 og forudsætter, at udgiften er rimelig, opstået som følge af en ændring i borgerens forhold, og at borgeren ikke har økonomisk mulighed for selv at afholde den.

Som hovedregel skal udgiften være uforudsigelig, men der kan undtagelsesvis ydes hjælp til forudsigelige udgifter, hvis de er helt afgørende for borgerens livsførelse.

Ydelsescenteret har siden 01.07.25 modtaget 8 ansøgninger om enkeltydelse som er afledt af kontanthjælpsreformen. Der søges om hjælp til betaling af husleje, betaling af varme og el, betaling af mad og dagligvarer. Der er givet afslag på alle 8 ansøgninger med begrundelse i, at der ikke er udsigt til en øget indtægt. Dette skyldes at der ikke bevilges enkeltydelse som kompensation for ydelsesnedgangen. Kommunen kan dog yde løbende hjælp til betaling af husleje i en midlertidig periode til personer, der er udsættelsestruet pga. huslejerestance, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Det er dog fortsat en forudsætning, at hjælpen er midlertidig. Hjælpen kan derfor ikke anvendes som en varig støtte til betaling af husleje. Denne forebyggende indsats kan derfor kun komme i anvendelse, hvis borger har udsigt til f.eks. en lavere husleje, job eller en højere ydelse.

Status på administrationssager

Frederiksberg Kommune administrerer i øjeblikket fortsat 48 kontanthjælpssager for borgere, der er omfattet af kontanthjælpsaftalen. Blandt disse sager er der to borgere, hvor de månedlige udbetalinger ikke dækker huslejen. Da forvaltningen ikke længere kan betale borgerens faste udgifter grundet den nedsatte ydelse, er administrationsaftalen blevet opsagt. De to borgere har modtaget et brev, hvor de bliver oplyst om den opsagte aftale samt en henvisning til råd og vejledning om boligforhold, jobmuligheder o.lign.

Økonomiske udfordringer ved betaling af servicepakker på plejehjem

Ydelsescenteret har modtaget få henvendelser fra borgere, som oplever vanskeligheder med at betale servicepakker (betaling til mad og vask o.lign) i forbindelse med ophold på plejehjem. Disse sager er behandlet i det tværfaglige forum og er videreformidlet til sundheds- og omsorgsafdelingen. Når borgere ikke har mulighed for at betale for servicepakken er det kutymen, at plejehjemmet har en dialog med borger og pårørende. I de fleste tilfælde lykkes det i den dialog at finde en løsning. Såfremt, at der ikke findes en løsning, kan borgeren opbygge restance til plejehjemmet. Det skal dog bemærkes, at hvis borgeren går bort uden at have betalt, så er restancen et tab for sundheds-og omsorgsafdelingen. Såfremt at det er ukrainske borgere har kommunen en pulje, som kan dække omkostningerne. Det skal bemærkes, at problemstillingen med betaling af servicepakker grundet lav ydelse ikke er særlig på Frederiksberg, men er en udfordring nationalt.

Proces vedrørende potentielle udsættelser som følge af kontanthjælpsreformen

Socialafdelingen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget henvendelser eller varslinger om udsættelser fra boligforeningerne. Det er forventeligt, da den første reducerede ydelse blev udbetalt den 31. juli 2025. Der vil typisk gå en periode med betalingspåmindelser og varslinger, før en eventuel udsættelse kan finde sted. Først herefter indkaldes borgeren til fogedretten, og en udsættelse kan blive aktuel. De første eventuelle varslinger om udsættelser forventes tidligst i oktober 2025 og de første eventuelle udsættelser forventes i starten af 2026.

Det skal bemærkes, at der har været få henvendelser fra borgere til telefonvagten i socialafdelingen, som har fået første rykker for manglende betaling af husleje. Borgeren har modtaget råd og vejledning fra socialafdelingen. Det vil borgeren også modtage ved tilfælde af udsættelse. Derudover følger socialafdelingen borgeren i fogedretten, hvis borgeren ønsker det. Kommunen tilbyder derudover rådgivning om mulighederne for at finde en alternativ bolig på det private marked eller et midlertidigt ophold på et forsorgshjem eller herberg. Borgeren skal selv tage kontakt til relevante tilbud og betale en egenbetaling for opholdet på et herberg. Kommunen modtager statslig refusion for de første tre måneder, hvorefter den fulde udgift – fratrukket egenbetalingen - påhviler Kommunen.
Det skal bemærkes, at selvom der i nogle tilfælde kan tilbydes en ny bolig, er det oftest økonomisk urealistisk for borgeren at betale huslejen. En væsentlig udfordring er, at kommunen ikke råder over boliger, der er tilstrækkelig billige til at matche borgerens økonomiske situation. I sådanne tilfælde kan borgeren ende med at blive boende på forsorgshjemmet i længere tid end hensigten tilsiger.

Den næste hjemløseregistrering kan give indikationer på, om kontanthjælpsreformen har medført en stigning i antallet af udsættelser. Registreringen foretages kvartalsvist, og en eventuel effekt af reformen vil kunne ses i starten af 2026.

Forvaltningen følger udviklingen af implementeringen af kontanthjælpsaftalen tæt.

Status på implementering af arbejdspligten

Arbejdspligten gælder for kontanthjælpsmodtagere der ikke opfylder beskæftigelseskravet på 2,5 års fuldtidsarbejde samt opholdskravet på 9 ud af de seneste 10 år. Ukrainere og adopterede er undtaget fra reglen.
Implementeringen foregår i to faser. Første fase omfattede 95 modtagere af den daværende selvforsørgelse-, hjemrejseydelse- og overgangsydelsesmodtagere. Fase to omfatter 138 kontanthjælpsmodtagere, jf. Bilag 1.

Implementeringens første fase blev gennemført i perioden 1. januar – 30. juni 2025. Fase 2 er igangsat og løber frem til 31. december 2025.

I fase 1 har myndighedssagsbehandlere gennemgået samtlige relevante sager og vurderet borgernes muligheder for at deltage i arbejdspligten. På baggrund af disse vurderinger er der igangsat beskæftigelsesrettede indsatser, hvor det har været muligt. Sagsgennemgangen i fase 2 er i gang og forventes afsluttet i løbet af september.

Fase 1 af arbejdspligten er implementeret som planlagt. Der ses en stabil og stigende deltagelse i beskæftigelsesrettede indsatser blandt de borgere, der er omfattet af reformen.

Arbejdsmarkedsafdelingen følger udviklingen tæt og arbejder løbende med at sikre kvalitet, ensartethed og effekt i indsatsen

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at Arbejdsmarkeds-, Vækst- og Uddannelsesudvalget og Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.

Forvaltningen anbefaler, at Socialudvalget modtager en ny orientering til december 2025.