Beslutning.

Fristen for aflevering af større politiske ønsker og spørgsmål til budget 2026-33 var den 1. april.

Udvalget anmodes om tage stilling til om nedenstående ønske skal oversendes til budgetforhandlingerne for 2026–33, eller om der skal anmodes om yderligere oplysninger om sagen.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Socialistisk Folkeparti har fremsendt følgende:

Foreslået ændring:

Ny Allerødgårds jorder omlægges til åben overgangsnatur, hvor der genskabes søer, vådområder og lysåbne arealer.

Hvilken værdi skal det skabe?

Flere naturområder øger biodiversiteten. Herudover vil indstillingen af landbrug på netop Ny Allerødgårds jorder i særlig grad fremme de naturmæssige kvaliteter af den tilstødende fredning, Sortemosen, der aktuelt lider af næringsforurening. En omlægning til natur vil også sikre kommunens drikkevand mod forurening.

Spørgsmål, der ønskes besvaret:

Hvad vil det koste at etablere og drifte overgangsnatur på Ny Allerødgårds jorder, hvis der tages udgangspunkt i en plan, der indeholder græsning, beplantning, slæt og etablering af vådområder? Er der nogle juridiske, faglige, ressourcemæssige eller økonomiske udfordringer forbundet med at omlægge Ny Allerødgårds jorder til overgangsnatur? Findes der statslige puljer eller andre muligheder til at finde finansiering til naturomlægning – herunder særligt i relation til sikring af drikkevandsinteresser?

Forvaltningen kan oplyse følgende:

Arealet ”Ny Allerød Gårds Jorde er på ca. 20 ha. Mod vest grænser området op mod den naturværdifulde Sortemosen samt en del af Tokkekøb hegn. Området er en del af en grøn sammenhæng, og forbinder Sortemosen og Tokkekøb Hegn med Allerød Sø området og Ravnsholt skov mod syd. Området er ligeledes en ”grøn pause” mellem Blovstrød og af Allerød byområder. Statsskovene udgør en stor del af den grønne sammenhæng, og en meget stor del er træbevokset. Der er stor biodiversitet forbundet med overgange mellem forskellige naturtyper, og derfor vil et lysåbent naturareal op mod skoven og skovbrynet skabe synergi og være en væsentlig forøgelse af biodiversiteten.  Et naturareal vil ligeledes beskytte grundvandet bedre end ved dyrkning af afgrøder. Såfremt en del af områdets dræn ændres/hæves for at gøre arealer med tørvejord/lavbundsjordstyper mere våde (ca. 0,5 ha lavbundsjord og 3,5 ha fugtigere eng) vil dette ligeledes øge variationen og kantzonen mellem forskellige naturtyper og dermed biodiversiteten. Dette vil ligeledes give en klimaeffekt. Naturmæssigt er de vigtigste udviklingsområder af de 20 ha, den vestlige halvdel, da den vestlige del som naturareal, i stedet for markareal, vurderes at kunne få en meget positiv påvirkning på Sortemosen, der ligger vest herfor. Sortemosen indeholder Hængesæk med meget høj naturværdi, som er en sårbar naturtype, som kan påvirkes negativt af fortsat landbrugsdrift.

Omlægning af 20 ha landbrugsjord vil være et vigtigt kommunalt bidrag til opfyldelse af flere delmål i grøn trepart

Omkostninger ved afslutning af nuværende arealanvendelse

Kommunens forpagtningskontrakt for landbrugsjord udløber i august 2028. Kontrakten er med en økologisk landmand der dyrker korn mv. på arealet og gøder med husdyrgødning.  Den eksisterende forpagtningsaftale kan opsiges af kommunen når som helst, hvis ejendommen skal anvendes til ikke landbrugsmæssige formål. Forpagter skal dog have mulighed for at høste afgrøden, der måtte være sået på arealet i 2025. En ophævelse af denne kontrakt vil give et fremtidigt årligt indtægtstab på ca. 50.000 kr. i tabt forpagtningsindtjening.

Anlægsomkostninger til naturareal:

Hvis halvdelen af arealet omlægges til græsning og halvdelen til lysåbent høslætsareal, hvor der 1-2 gange årligt tages økologisk hø, kan det over tid blive varieret og artsrig natur, men det vil tage tid. Denne proces ville kunne fremmes ved at:

-          udså en eng med udvalgte hjemmehørende arter

-          tilplante enkelte mindre pletter/områder med hjemmehørende blomstrende busk- og trægrupper bestående af buske af værdi for insekter og sommerfugle, eventuelt med enkelte frugttræer. Dette vil indebære en anlægsudgift.

Anlæggelse af et sådant naturareal inkl. opsætning af borde, bænke, skilte, etablering af hegn, få trampestier mv. anslås til i alt ca. 0,8 mio.kr. Detaljerne i et sådant projekt vil skulle undersøge og afsøges for muligheder for optimering ift at øge naturkvaliteten og mindske omkostningerne.

Driftsomkostninger til naturpleje:

Drift af arealet som engareal og græsningsfold anslås til 0,1 mio.kr. pr. år, Vedligehold af bænke, slåning af trampestier, andet vedligehold mv. på hele arealet anslås til 50.000 kr. årligt. I alt ca. 150.000 kr. pr. år.

Statslige støtteordninger:

Kommunen får i år eller næste år sandsynligvis mulighed for at søge støtte via en af de ordninger, der indgår i Grøn Trepart, nemlig ordningen for Permanent ekstensivering. Det betyder bl.a., at der ikke må gødes, sprøjtes eller omlægges arealer, herunder må arealet ikke jordbehandles. Disse krav gælder permanent. Ordningen er ikke åbnet igen endnu, men i 2024 var engangserstatningen på 82.500 kr./ha, altså i alt på 1.567.000 kr. (kun ca. 19 af de 20 ha er markjord).

Hvis halvdelen af arealet efterfølgende afgræsses, kan statstilskud blive op til 2.600 kr./ha. Dette vil dog typisk overgå til husdyrholder ved indgåelse af en græsningsaftale. Så indtægt her bliver 0 kr. men heller ingen udgift til dyreholder. 

Hvis der på halvdelen af arealet tages slæt af engarealer, der indgår i ordningen Permanent ekstensivering vurderes tilskuddet at blive på ca. 1.050 kr./ha altså ca. 10.500 kr. pr. år.

Hvis der er muligheder for at sløjfe dræn for at genetablere mindre våde områder og vandhuller bør dette af naturmæssige og klimamæssige årsager udføres. De potentielle arealer er dog vurderet til maksimalt 1-2 ha og vurderes ikke at kunne modtage yderligere støttemidler via de gængse ordninger. Påvirkning af vandhuller og ændring af dræn kræver tilladelser efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Eventuelt berørte naboer skal høres.

Samlet skøn over omkostninger:

Udgifter til etablering af natur 5-800.000 kr. i 2026 eller 2027

Udgifter tabt landbrugsindtægt 50.000 kr./år

Udgifter drift: 150.000 kr./år

Statslige støtteordninger:

Permanente ekstensivering: 1.567.000 kr. i 2025 eller 2026

Årlig støtte til høslet: 10.500 kr./ha

Hvor udgifterne er vurderet indenfor et spænd, er den højeste udgift medtaget i tabellen nedenfor.

Note: Beløbene indeholder ikke anlæg af deciderede grusstier/handikapvenlige stier/cykelstier.

Forslag 1

Udvalget oversender sagen til byrådets budgetforhandlinger 2025-32, idet udvalget godkender sagens oplysning, som tilstrækkelig i forhold til at kunne træffe en politisk beslutning.

Forslag 2

Udvalget finder ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der anmodes om yderligere oplysninger. Udvalget bedes protokollere, hvilke yderligere oplysninger der ønskes.

-

Såfremt udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne for 2026-33, vil den indgå i den planlagte høringsproces, som fastlagt i budgetstrategien.