Orientering

Specialtilbudsområdet fremgår som ét af de oplistede temaer i det administrative budgetgrundlag 2026-33, der vurderes at kunne have særlig politiske interesse eller være et behov for særskilt politisk beslutning om.

Børne- og Skoleudvalget orienteres om udviklingen i antal visiterede elever fordelt på specialtilbud. Sagen skal desuden ses som opfølgning på seneste orientering i august 2024 og april 2025.

Baggrund
Det er centralt i Allerød Kommunes nye sammenhængende Børne- og ungepolitik, at flere børn og unge i udsatte positioner end tidligere kan opleve at være en del af et fællesskab på almenområdet, og/eller så tæt på deres nærmiljø som muligt.

Ligesom mange andre kommuner har Allerød Kommune oplevet et stigende behov for specialundervisning, hvor børn har brug for hjælp i andre skoletilbud. Det har affødt en stigende i udgifter til specialundervisningsområdet såvel som på det specialiserede børne- og ungeområde.

Særligt for området er, at hver enkelt sag kan have relativt store økonomiske konsekvenser, hvor indsatser er relativt præcist styret af folkeskoleloven. Det medfører, at området er økonomisk svært at styre, og det er et forhold, der går igen på landsplan.

Tiltag
Analyse af specialundervisningsområdet, som blev fremlagt for økonomiudvalget den 5. marts 2024, pegede på 6 temaer for håndtering af den pædagogiske og økonomiske udvikling på området.

Som følge deraf er der iværksat flere tiltag:

• Visitationskompetencen er centraliseret fra august 2024.
• Fraværsindsatsen for elever i bekymrende fravær fra skole er videreudvikler i et tværgående samarbejde mellem skoler, fraværskonsulenter og Borgerservice Børn og Familier.
• Allerød deltager i nationale udviklingsprojekter, herunder Mestringsluppen samt Aktiv Fritid for alle børn med socialstyrelsen.
• Øget inddragelse af børnenes perspektiver når noget bliver svært.
• Indgåelse af lokalaftale på folkeskoleområdet, der bl.a. sikrer 1,5 times ugentligt teamsamarbejde omkring børnene og dermed tid til at arbejde fokuseret med co-teaching.
• Opstart af praksisnært kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i skole og klubber.
• Øget ledelsesnormering i gruppeordningerne (fra skoleåret 25/26)
• Ændret tildelingsmodel til gruppeordningerne

Der er endvidere fokus på at styrke samarbejdet på tværs af skoler og gruppeordninger, hvor der bl.a. er iværksat ledelsesnetværk, som sikrer videndeling om tiltag og indsatser, der afprøves lokalt på skolerne.

Specialområdet er et komplekst område med børn i mange forskellige udfordringer og udsatte positioner, hvor flere indsatser tilsammen samt et tættere samarbejde på tværs af skoler og afdelinger, kan gøre en positiv forskel.

Udvikling i antallet af børn i specialtilbud
Af figur 1 fremgår stigningen i antallet elever i Allerød, som er visiteret til hhv. kommunens egne specialskoler, gruppeordninger på egne skoler samt i specialtilbud uden for kommunen. Fra 2020 og frem til nu ses en samlet stigning på 31 elever, som er visiteret til andre tilbud uden for almenskolerne. Dette svarer til en stigning på ca. 23 pct.

Antallet af elever i kommunens gruppeordninger er faldet i 2025, så det ligger tættere på niveauet i 2022 og 2023, dertil kommer, at antallet af elever visiteret til eksterne tilbud uden for Allerød Kommune er faldet med 5 elever fra 28 i 2024. Faldet afspejler bl.a. at der er indskrevet lidt flere elever i Allerøds egne specialskoler.

Figur 1: Antal børn visiteret til specialtilbud (2020-225)

Antallet af elever i gruppeordninger voksede støt frem til 2024, hvor det nåede 128, før det faldt til 113 i 2025. Ligeledes har visitationer til specialtilbud uden for Allerød Kommune haft en svingende udvikling. Dog ses et fald fra 33 elever i 2023 til 23 i 2025.

Antallet af Allerød elever på egne specialskoler har været stigende gennem hele perioden fra 2020 til 2025. I 2020 var der 20 elever, og dette tal er vokset hvert år, så det i 2025 er nået op på 31, svarende til en stigning på ca. 55 pct. 

Det samlede antal elever i specialtilbud (ekskl. egne specialskoler), toppede i 2024 med 156 elever, men faldt til forventet 136 elever i indeværende år. Det samlede antal elever i alle specialtilbud fulgte samme tendens og faldt fra 184 til 167.

Aktivitetsudvikling i Allerød
På baggrund af at flere børn blev visiteret til specialtilbud og dermed stigende udgifter blev der ved budget 2025-32 afsat i alt 16,2 mio. kr. til specialtilbudsområdet. I 2025 blev 7,6 mio. kr. heraf frigivet, mens de resterende var placeret i budgetreserven under Økonomiudvalget

For at understøtte skolernes arbejde med at tilrettelægge pædagogiske lærings- og undervisningsmiljøer der sikrer støtte og deltagelsesmuligheder for flere elever på almenområdet, blev der ydermere investeres i to-voksenordning i folkeskolerne fra 2025 og frem. 

I arbejdet med at udvikle gruppeordningerne pegede analysen af Muusmann på en række anbefalinger til forbedringer i april 2025, der tilsammen kan skabe mere faglige og økonomiske bæredygtige gruppeordninger. Byrådet traf den 10. april beslutning om at give en tillægsbevilling til en justeret tildelingsmodel til gruppeordningerne (skoler, sfo og klub) på 1,9 mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr. årlig fra 2026 og frem.  Finansieringen sker af budgettet til specialtilbudsområdet, hvor budgetreserven vedr. specialområdet frigives fra 2026 i forbindelse med det administrative budget 2026-33. Justeringen af tildelingsmodellen for gruppeordningerne er således finansieret inden for den løftede ramme af specialområdet fra budget 2025-32.

I 2025 gælder, at budgettet blev øget fra 61,9 mio. kr. til 67,5 mio. kr. Det skal bemærkes, at effekten af indlagte effektiviseringer relateret til specialtilbuds-området er medtaget.

Af budget 2025-32 fremgår det, at det forventes, at investeringen i to-voksenordning mindsker udgiftsvæksten til køb af specialtilbud på sigt. Derfor er der indlagt en aftagende stigningen fra 2028, og fra 2030 forventes der yderligere fald.

Udvikling i økonomien for specialtilbudsområdet
Som beskrevet blev der i forbindelse med budgetaftale 2025-32 afsat 7,6 mio. kr. til specialtilbudsområdet i 2025 som følge af de stigende udgifter til elever i specialtilbud. Samtidig er der i budget 2025 indarbejdet politisk vedtagne effektiviseringer, herunder etablering af et fraværsteam og ny visitationspraksis som forventes at mindske udgifterne.

Figur 2: Modeller - udvikling i udgifter til specialtilbudsområdet (folkeskoler, 6-18 år)

Tallene er i mio. kr. og 26-priser.

Figuren overfor viser økonomiudviklingen på specialtilbudsområdet. Fra 2025 til 2028 ses en stigning i budgettet til specialtilbudsområdet. I 2025 er det samlede budget på 69,3 mio. kr., og det vokser til 76,1 mio. kr. i 2027. I 2028 når budgettet sit højeste niveau med 78,1 mio. kr., hvorefter det forbliver uændret i 2029. Fra 2030 bliver budgettet gradvist mindre, og lander på 72,0 mio. kr. i 2032.

Bag denne budgetudvikling ligger en politisk beslutning om at indføre to-voksenordning, som fra 2028 forventes at være fuldt implementeret og tilføre skoleområdet samlet 9 mio. kr. årligt, i form af finansiering til den igangsatte to-voksenordning. Det er en politisk forudsætning, at denne investering på sigt vil bidrage til at stabilisere og reducere udgifterne på specialtilbudsområdet. Den gradvise nedtrapning af budgettet fra 2030 og frem afspejler netop denne forventning om, at styrkede indsatser i almenområdet vil mindske behovet for specialiserede tilbud over tid.

I 2025 er det forventede forbrug på specialtilbudsområdet skønnet til ca. 66,7 mio. kr., hvilket svarer til ca. 2,6 mio. kr. under budgettet. Skønnet er baseret på en opdateret vurdering af aktivitetsniveau og omkostninger. På den baggrund er der udarbejdet to scenarier for, hvordan forbruget kan udvikle sig fra 2026 og frem.

Scenarie 1: Fremskrivning uden indregning af to-voksenordningens effekt

I dette scenarie fremskrives forbruget med en årlig stigning på 3 % fra 2025 og frem – uden at indregne effekten af to-voksenordningen. Dette svarer til den gennemsnitlige procentstigning pr. år fra 2020 til 2025.

Scenarie 2: Fremskrivning med indregning af to-voksenordningens effekt

I dette scenarie tages der højde for den forventede (politisk vedtaget) effekt af indførelsen af to-voksenordningen. Her antages det, at forbruget stiger frem mod 2028, hvorefter det stabiliseres og gradvist falder.

Fremskrivningen bygger på følgende forudsætninger:

1)      2026–28

Forbruget i denne periode er fremskrevet med en årlig stigning på 3 %, hvilket svarer til den gennemsnitlige årlige procentstigning i perioden 2020–25. I 2026 er det desuden forudsat, at forventet forbrug på gruppeordningerne vil være højere i 2026 end i 2025, som følge af en ny tildelingsmodel

2)      2028–32

Fra 2028 er der indregnet en forventet effekt af indførelsen af to-voksenordningen. Det antages, at forbruget vil stige mindre fra 2027 til 2028, stagnere i 2029 og derefter falde gradvist i de efterfølgende år. Denne fremskrivning af forventet forbrug har med andre ord samme hældning som det politiske vedtagne budget

I 2026 forventes et mindre overskud på ca. 1 mio. kr., uanset om man tager udgangspunkt i scenarie 1 (fremskrivning med 3 % årlig vækst uden to-voksenordningseffekt) eller scenarie 2 (med to-voksenordningseffekt).

Ser man på hele perioden frem mod 2032, viser figuren, at det forventede forbrug i begge scenarier ligger inden for det budgetterede til og med 2029. Her giver scenarie 1 det største økonomiske råderum, mens scenarie 2 gradvist nærmer sig budgetgrænsen. Først fra 2030 opstår der et negativt gab mellem budget og forbrug i scenarie 2, hvor udgifterne overstiger det afsatte budget.

På nuværende tidspunkt vurderes det, at det er for tidligt at ændre forudsætningerne i scenarie 2. Selvom der i 2026 forventes et mindre overskud på ca. 1 mio. kr., er dette beløb relativt beskedent ift. det samlede budget, og det er baseret på et skøn, hvorfor det anbefales, at det nuværende budget for 2026 fastholdes, og at udviklingen følges tæt i løbet af 2026.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.