Beslutning.

Fristen for aflevering af større politiske ønsker og spørgsmål til budget 2026-33 var den 1. april.

Udvalget anmodes om tage stilling til om nedenstående ønske skal oversendes til budgetforhandlingerne for 2026–33, eller om der skal anmodes om yderligere oplysninger om sagen.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Konservative har fremsendt følgende:

Baggrund:

Der ønskes skovrejsning i området bag Niras, Allerød Privatskole.

Foreslået ændring:

Hvilken værdi skal det skabe? Med baggrund i et ønske om et Allerød med større biodiversitet og større CO2 optag, vil området bidrage positivt til begge dele. Området er primært græsareal.

Spørgsmål, der ønskes besvaret:

Hvilket beløb anslås en skovrejsning at koste.

Beskriv sammenhæng med Vision 2031:

Tæt på naturen. Bidrager positivt til biodiversitet, da skovrejsningen vil forventes, at tiltrække flere fugle, insekter, blomster, svampe.

Forvaltningen kan oplyse følgende:

Området er omfattet af lokalplan 104 for et område ved Kongevejen i Blovstrød af d. 4. juli 1984. Arealet er i lokalplanen udlagt til jordbrugsformål dvs. til jordbrugsmæssig produktion.

Ny Allerødgårds jorde er i kommuneplanen udpeget som landområde med det strategiske mål ”beskyt”. Ved ændringer i tilstanden og arealanvendelse inden for områder med det strategiske mål beskyt, skal det dokumenteres, at landskabets karakter, terrænforhold, udsigtsforhold, naturområder, visuelle oplevelsesmuligheder og helhed ikke påvirkes negativt.

Tidligere behandling af forslag om skovrejsning og natur på Ny Allerødgårds jorder

I forbindelse med høring af Planstrategi 2023 indsendte Klimabevægelsen Allerød bl.a. et forslag om, at Ny Allerødgårds jorder udlægges til skov og natur i samarbejde med grønne organisationer og andre brugere i området. Af behandlingen af forslaget fremgik følgende:

”I Allerød Kommune udgør det nuværende skovareal 22 % af kommunens samlede areal. Det ligger over landsgennemsnittet på 14 %. Vest for Ny Allerødgårds jorder er der i dag skovbryn. Skovrejsning på Ny Allerødgårds jorder medfører, at det eksisterende lysåbne areal mod skovbrynet ændres, hvilket vil forringe biodiversiteten.”

Der blev i 2024 fremsendt nogenlunde samme initiativsag som denne (Initiativsag nr. 9). Oplysningerne nedenfor er en opdatering af de tidligere givne oplysninger, hvad angår skovrejsning på Ny Allerødgårds jorde.

Arealet

Arealet ”Ny Allerød Gårds Jorde er på ca. 20 ha. Mod vest grænser området op mod den meget naturværdifulde Sortemosen samt en del af Tokkekøb hegn. Området er en del af den grønne kile, der forbinder Sortemosen og Tokkekøb Hegn med Allerød Sø området og Ravnsholt skov mod syd og således binder naturen sammen på hele den vestlige side af Allerød by samt danner en grøn kile mellem Blovstrød og Allerød byområder. Denne mark er eneste mulighed for at styrke den grønne kile, da resten af området er nybygget eller planlagt bebygget.

Den grønne kile bindes i dag sammen især af statsskovene. En meget stor del af den grønne kile er således træbevokset. I nærområdet er der også lysåbne naturarealer som Sortemosen og Allerød Sø området, hvor der er værdifulde lysåbne arealer. Naturmæssigt vil det være en stor fordel at arbejde på, at de 20 ha landbrugsjord konverteres til natur. Overgang til naturareal vil beskytte grundvandet bedre end ved dyrkning af afgrøder.

Som supplement kan en del af områdets dræn ændres/hæves for at gøre arealer med tørvejord/lavbundsjordstyper mere våde (ca. 0,5 ha lavbundsjord og 3,5 ha fugtigere eng). Dette vil give mulighed for større vådområdearealer end søerne, der er på arealet i dag og give en klimaeffekt. Disse områder vil skabe en større variation på naturarealet sammen med anden natur, der kan etableres på arealet.

Skovrejsning vil kunne give en yderligere klimaeffekt iht. Grøn Treparts målsætninger.  I forhold til en dyrket mark forventes skovrejsning at øge biodiversiteten på arealet. Det er dog en meget langvarig proces at opnå høj biodiversitet i nyplantede skove. Skovrejsningen bør suppleres med den foreslåede vådlægning af mindre arealer samt etablering af mindre lysninger i den nye skov. Omlægning af disse 20 ha landbrugsjord vil være et vigtigt kommunalt bidrag til opfyldelse af flere delmål i grøn trepart

Skovrejsning på arealet vil dog også kunne begrænse biodiversiteten, da der på nuværende tidspunkt er et skovbryn, der har eksisteret i mange år. Rejsning af ny skov op ad skovbrynet kan have en negativ påvirkning på biodiversiteten. Som alternativ kunne dyrefolden, der i dag er langs Sortemosen, udvides i et forsøg på at bevare eksisterende skovbryn.

Det vurderes, at der er mere mangel på lysåben natur end på skov i forhold til biodiversiteten i Allerød Kommune, men lysåben natur vil ikke have den samme klimagevinst.

Sammenholdes denne sag med Initiativsag nr 3 ”Omlægning til overgangsnatur på Ny Allerødgårds jorder” vurderes sag nr. 3 at give mindre CO2 effekt end skovrejsning, men at der bevares eksisterende skovbryn og biodiversitet her, samt opnås mere naturværdi og varieret natur for borgerne i området. Endelig bevares det markante åbne landskab mellem Blovstrød og Allerød.

Området er i dag landskabeligt åbent. Ved en skovrejsning vil landskabet lukkes i området. De eksisterende naturrige skovbryn kan blive klemt ved en fuld skovrejsning. Disse skovbryn har i dag en høj naturværdi. Naturmæssigt er de vigtigste udviklingsområder af de 20 ha, den vestlige halvdel. Den vestlige del som naturareal i stedet for markareal vurderes at få en meget positiv påvirkning på Sortemosen, der ligger vest herfor og indeholder Hængesæk med meget høj naturværdi, som er en sårbar naturtype, der kan påvirkes negativt af fortsat landbrugsdrift.

De lysåbne arealer i Sortemosen og ved Allerød Sø kan styrkes ved at Ny Allerødgårds jorde overgår til skov, men muligvis styrkes endnu mere, hvis området konverteres til lysåben natur.

Påvirkning af vandhuller og ændring af dræn kræver tilladelser efter Naturbeskyttelsesloven og Vandløbsloven. Eventuelt berørte naboer skal høres.

Engangsomkostninger ved skovrejsning og afslutning af nuværende arealanvendelse

Det anslås, at skovrejsning vil koste et engangsbeløb på cirka 65.000 kr. pr. ha, inkl. plantning, hegning og to års rensning. I alt cirka 1,3 mio. kr.

Det er muligt at søge tilskud til skovrejsning hos klimaskovfonden eller via ordning i Grøn Trepart. Støtten ventes at blive på mellem 60.000-75.000 pr ha. Skovrejsningsprojekterne prioriteres ud fra omkostningseffektivitet og effekt på CO2-binding. Såfremt støtte opnås vil denne kunne udgøre i alt 1,2-1,5 mio kr

Driftsomkostninger

Desuden kan kommunen formodentlig beholde sit arealtilskud på areal med skov. Fortsat arealstøtte 1.900 kr/ha/år i alt 38.000 kr./år

Der er på arealet for nuværende en forpagtningskontrakt for kommunens landbrugsjord der udløber i august 2028. Kontrakten er med en økologisk landmand der dyrker korn mv. på arealet og gøder med husdyrgødning, hvilket i perioder kan skabe lugtgener i det bynære område. Den eksisterende forpagtningsaftale kan opsiges af kommunen når som helst, hvis ejendommen skal anvendes til ikke landbrugsmæssige formål. Forpagter skal dog have mulighed for at høste afgrøden, der måtte være sået på arealet i 2025. En ophævelse af denne kontrakt vil give et fremtidigt årligt indtægtstab på ca. 50.000 kr. i tabt forpagtningsindtjening.

Drift af arealet som skovareal med enkelte lysninger og våde arealer anslås til 0,1 mio.kr. pr. år samt vedligehold af bænke, slåning af trampestier, andet vedligehold mv. på hele arealet anslås til 50.000,-. 

I alt ca. 110.000 kr. pr. år.

Note: ”+” er en udgift, ”-” er en indtægt.

*Etableringsomkostningerne vurderes at svare til den statsstøtte der kan opnås i forbindelse med Grøn trepart.

**Efter 2032 kan der komme udgifter til udtynding, hvis kommunen ikke vil drive skoven som fuldstændig urørt skov fra start.

Forslag 1

Udvalget oversender sagen til byrådets budgetforhandlinger 2026–33, idet udvalget godkender sagens oplysning, som tilstrækkelig i forhold til at kunne træffe en politisk beslutning.

Forslag 2

Udvalget finder ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der anmodes om yderligere oplysninger. Udvalget bedes protokollere, hvilke yderligere oplysninger der ønskes.

-

Såfremt udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne for 2026-33, vil den indgå i den planlagte høringsproces, som fastlagt i budgetstrategien.