Beslutning.

Fristen for aflevering af større politiske ønsker og spørgsmål til budget 2026-33 var den 1. april.

Udvalget anmodes om tage stilling til om nedenstående ønske skal oversendes til budgetforhandlingerne for 2026–33, eller om der skal anmodes om yderligere oplysninger om sagen.

Miljø, Erhvervs- og Byudvalget har kompetence til at træffe beslutning i sagen.

Enhedslisten har fremsendt følgende:

Baggrund:

Foreslået ændring: Det indstilles, at der i alle lokalplaner, som oprettes eller opdateres, indføres krav, der sikrer hensyn til bæredygtighed, CO2 og klima i kommende byggerier og istandsættelser

Hvilken værdi skal det skabe?

Indførelsen af krav til bæredygtighed, CO2- og klimahensyn i lokalplaner i Allerød vil sikre at CO2-aftrykket for kommende byggerier minimeres, og at naturen og klimaet prioriteres.

Spørgsmål, der ønskes besvaret:

Vil det være muligt allerede i år at indføre krav til bæredygtighed i lokalplaner ift.

-Regnvandshåndtering?

- Natur og landskab?

- Ressourcer som sikring af mulighed for at bygninger bliver forsynet med vedvarende energi som varmepumper og solenergi?

- Transport, cyklister og gående skal prioriteres over biler?

- Forurening, zink og kobber skal ikke anvendes af hensyn til forurening af grundvand. Andre materialer skal også sikres ikke forurener?

Furesø indførte i 2017 netop sådanne krav.

(https://www.furesoe.dk/media/2254/baeredygtighedskriterier.pdf ).

Vil det være muligt allerede i år at indføre Krav til bæredygtighed ved kommunalt byggeri, kommunalt støttet byggeri og kommunalt salg af fast ejendom, ligesom det er gjort i Furesø?

Beskriv sammenhæng: med Vision 2031:

Tiltaget har en stærk forbindelse til Vision 2031 i form af dets store virkning på både natur, og kommunens mulighed for at forbedre mulighederne for at bygge og udvikle bæredygtigt og i samspil med naturen.

Forvaltningen kan oplyse følgende:

Enhedslisten fremsendte samme initiativsag i 2022, 2023 og ønskede i 2024 at få oplyst om der lovgivningsmæssigt er sket ændringer, som har indflydelse på vurderingerne af sagen.

Forvaltningens besvarelse fra 2023:

Folketinget har i marts i år vedtaget at ændre planlovens formål (§ 1), så loven nu har til formål at værne om klimaet på lige fod med natur og miljø. I loven er det også tilføjet, at udledning af drivhusgasser skal forebygges (§ 1, stk. 2, nr. 5). Disse tilføjelser fremgår dog ikke af planlovens § 15, hvor det er oplistet, hvilke bestemmelser, der kan optages i en lokalplan. Derfor er der lidt usikkerhed på, hvordan de i praksis kan omsættes i eksempelvis kommende lokalplaner.

Selv om det er muligt at fastlægge retningslinjer for solcelleanlæg i kommuneplanen, er der ikke hjemmel til at stille krav til vedvarende energi i lokalplanlægningen, men Bygningsreglementet stiller krav til at bygningsopvarmning som udgangspunkt skal baseres på vedvarende energi – dog med undtagelser for fjernvarme.

Desuden er det værd at bemærke, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen sammen med Realdania har søsat et projekt (Plan 22+), som frem mod 2027 skal udvikle ny viden og redskaber til at indfri klimamålsætninger gennem den fysiske planlægning.

Forvaltningens besvarelse fra 2022: 

Der stilles i dag krav til regnvandshåndtering, natur og landskab, transport herunder veje, stier og parkering og forurening. Kravene stilles i overensstemmelse med Kommunens politikker og overordnet lovgivning. Der er på nuværende tidspunkt ikke hjemmel til at stille krav til vedvarende energi i lokalplanlægningen, men det kan sikres, at der er mulighed for dette. BR18 §293 stiller krav til at bygningsopvarmning som udgangspunkt skal baseres på vedvarende energi. Der er dog undtagelser herfor f.eks. ved fjernvarme.

Kommunalt byggeri:

I afrapporteringen fra ”opgaveudvalg om facility management” (der blev behandlet på Teknik-, Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalgets møde d. 10. august 2021) indgår også anbefalinger i forhold til, hvorledes Allerød Kommune kunne indarbejde bæredygtighed i bygningsanlæg og drift.

Der fremgår bl.a. følgende anbefalinger:

-Tilstræb at nye kommunale bygninger bygges eller renoveres bæredygtigt for at minimere de samlede omkostninger økonomisk og miljømæssigt i bygningens levetid. Det sker bl.a. gennem valg af robuste kvalitetsløsninger, hvor der er fokus på design og brug af kvalitets og genanvendelige materialer.

-Anvend redskaber og processer for at understøtte og dokumentere bæredygtig ejendomsdrift.

-Byggeri bør følge ejendomsstrategiens faseplan for anlægsarbejder. Den udbygges med retningslinjer for hvorledes bæredygtighed indarbejdes i bevillings- og anlægsprocessen.

Der blev i opgaveudvalgets arbejde bl.a. hentet erfaringer fra Gladsaxe Kommune og eksempel på hvorledes certificeringsordning for bæredygtighed kan anvendes i byggeriet. I opgaveudvalget var der fokus på at bæredygtighed er bredere end CO2 aftrykket fra byggeriet.

Anbefalingerne vil indgå i Miljø-, Erhvervs- og Byudvalgets arbejde med en ny Ejendomsporteføljesstrategi, der skal formulere byrådets mål i forholdt til, hvilke krav og metodiker, der skal stilles til den kommunale bygningsmasses drift og udvikling.

Supplerende bemærkninger i 2025

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i december 2024 udgivet ”Vejledning om klima og bæredygtighed i Planlægning”. Det fremgår af vejledningen, at udvidelsen af Planlovens formålsbestemmelse, jf. besvarelse fra 2023, ikke i sig selv giver mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav i lokalplanlægningen, herunder for at fastsætte lokalplanbestemmelser efter Planlovens § 15, stk. 2 (lokalplankataloget), der alene er begrundet i klimahensyn og ikke tillige hviler på en af de sædvanlige planlægningsmæssige begrundelser (miljøhensyn, funktionelle hensyn, arkitektoniske hensyn samt klimatilpasning og forebyggelse af forurening). F.eks. kan der med sædvanlig funktionel begrundelse, fastsættes bestemmelser om bl.a. supercykelstier og stationsnær placering af erhvervsbygninger, som samtidig sigter på forebyggelse af udledning af drivhusgasser.

Med Planlovsændringen er der indført specifik hjemmel til at fastsætte lokalplanbestemmelser om ”grøn” parkering med henblik på reduktion af CO2-udledning, herunder bestemmelser om antal parkeringspladser til forskellige anvendelser f.eks. el- og delebiler samt 0-parkering.

Ligeledes er der indført hjemmel til at inddrage naturforhold i bestemmelser om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder krav til vækstbetingelse mv., samt hjemmel til at kræve realisering af grønne arealer som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Desuden giver Planloven nu kommunerne mulighed for at øge omfang af natur og biodiversitet ved i kommuneplanens rammebestemmelser at fastsætte en minimumsprocent for andelen med grønne arealer, herunder naturarealer, til brug for efterfølgende lokalplanlægning.

Det er værd også at bemærke, at kravene til livscyklusvurderinger (LCA) i Bygningsreglementet 2018 (BR18) fra den 1. juli 2025 er skærpet. Når der gives byggetilladelse, er det reglerne i BR18 der gælder. Eventuelle bæredygtighedskrav fra andre certificeringer, såsom DGNB, indgår ikke i kommunens byggesagsbehandling. Reglerne for LCA i BR18 er ændret til at omfatte både flere typer af byggeri og flere bygningsdele end tidligere. Bl.a. vil alt nybyggeri og visse tilbygninger blive omfattet. Med de nye regler skærpes de konkrete krav til bygningernes maksimale CO2-udledning. For nogle typer af byggeri mere end halveres den tilladelte CO2-udledning. Derudover indføres et separat krav for en maks. CO2-udledning i byggeprocessen.  

Det er endnu uvist, hvilke konkrete konsekvenserne de skærpede LCA krav vil få for myndighedsbehandlingen, herunder om der fremadrettet bliver behov for at dispensere fra gældende lokalplaner.

Note: ”+” er en udgift, ”-” er en indtægt.

Forslag 1

Udvalget oversender sagen til byrådets budgetforhandlinger 2026–33, idet udvalget godkender sagens oplysning, som tilstrækkelig i forhold til at kunne træffe en politisk beslutning.

Forslag 2

Udvalget finder ikke, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, hvorfor der anmodes om yderligere oplysninger. Udvalget bedes protokollere, hvilke yderligere oplysninger der ønskes.

Såfremt udvalget oversender sagen til budgetforhandlingerne for 2026-33, vil den indgå i den planlagte høringsproces, som fastlagt i budgetstrategien.