Orientering.

Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget orienteres om status på landzonesagsbehandlingen.

Supplerende tema til mødet 12. august 2025

Udvalget besluttede på mødet d. 24. juni 2025, at sagen genoptages, idet det belyses, hvad et ønske om kortere sagsbehandlingstid vil kræve, herunder særligt muligheden for i højere grad at kunne imødekomme Forsvarets behov.

Se supplerende sagsbeskrivelse nedenfor.

-

Lovgrundlag for landzonetilladelser

I landzonen kræver det tilladelse at opføre ny bebyggelse, at udstykke og at ændre anvendelsen af ubebyggede og bebyggede arealer, jf. planlovens § 35, stk. 1.

Sagsbehandlingen varetager en række hensyn, bl.a. hensigtsmæssig udvikling af landzonen, landskab, natur og naboer, samt at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse.
 

Sagstyper

Sagsbehandlingen omfatter behandling af ansøgninger, partshøringer, vurderinger i forbindelse med øvrige afgørelser i forvaltningen samt screening af krav om landzonetilladelse.

Landzoneteamet har afsluttet 69 sager i januar-maj 2025. Heraf udgør afgørelser om landzonetilladelser 10 sager, screening af krav om landzonetilladelse 36 sager, forespørgsler 20 sager og øvrige sager 3.

Landzonesager kan inddeles i seks ’temaer’, hhv. bolig/boligareal, sekundær bebyggelse, anlæg til større samfundsmæssige- og/eller offentlige formål, erhvervsbygninger, anlæg til fritids- og foreningsformål og øvrige.

Sager om anlæg til større samfundsmæssige- og/eller offentlige formål er det største tema. I 2025 har dette tema f.eks. omfattet forsvarsbygninger, grusgravning, regnvandsbassin til Novafos, telemast, institutionsbygning, offentlig cykelsti og anstillingsplads til Vejdirektoratet. I perioden 2022-2024 udgjorde temaet 17 ud af 56 afgørelser om landzonetilladelser. Antallet af sager er stigende, og forventes fortsat at være i stigning pga. interessen for Forsvaret.

Landzoneteamet varetager foruden landzonesager også naturbeskyttelseslovens regler om 1) bygge- og beskyttelseslinjer, 2) reklamer i det åbne land, 3) offentlighedens adgang til naturen, 4) indstilling til dispensation fra fredning, 5) tilsynsmyndighedsopgaver på fredningsbestemmelser, samt museumslovens beskyttelse af 6) sten- og jorddiger i landzonen. Disse sager udgør 10 ud af 69 afsluttede sager i januar-maj 2025.

Sagsbehandling

Samtlige ansøgninger screenes indledningsvist ved modtagelsen for at afklare det videre forløb. Nogle sager behandles i en form for ’hurtigspor’, mens andre sager mangler oplysninger, før sagsbehandlingen kan påbegyndes.

Sager, der behandles hurtigt, er f.eks. afklaring af om en ansøgning forudsætter en landzonetilladelse, forespørgsler, vejledninger og nogle forhåndsdialoger.

Sager om landzonetilladelse og dispensationer er ofte komplekse og kræver omfattende granskning, høringer, mv.

Samtlige sager, dvs. inkl. sager om fortidsminder, fredning mv., prioriteres og inddeles i tre grupper.

De højest prioriterede sager er sager med samfundsmæssig - eller almenvældets interesse og sager om landbrug/jordbrug, som landzonen er forbeholdt. Sager om enfamiliehuse er i nogle tilfælde også højest prioriteret.

De prioriterede sager omfatter øvrige sager, der hverken er højest eller lavest prioriterede.

De lavest prioriterede sager er lovliggørelsessager.

Aktuel status: 77 åbne sager, herunder:

-          Forespørgsler: 7 stk.

-          Højest prioriterede sager: 21 stk.

-          Prioriterede sager: 24 stk.

-          Lavest prioriterede sager: 16 stk.

-          Sager i bero (som behandles hos anden myndigheder): 9 stk.

Højest prioriterede sager påbegyndes umiddelbart efter sagsoprettelse. Antallet af højest prioriterede sager er stigende grundet øget antal sager fra Forsvaret, som forventer hurtig sagsbehandling.

Sagsbehandlingen af prioriterede sager påbegyndes ved ledige ressourcer. For tiden afventer 19 ud af 24 sager sagsbehandling. Der oprettes flere prioriterede sager, end der afsluttes, grundet stor sagsmængde af højest prioriterede sager.

Sagsbehandlingen af lovliggørelsessager er for tiden sat i bero grundet stor sagsmængde.

Sagsbehandlingstider

En generel sagsbehandlingstid for en landzonesag forløber typisk over tre til seks måneder, bl.a. på grund af lovkrav om naboorientering. Efter afgørelsen er der fire ugers klagefrist, hvor ansøgningen ikke må udnyttes.

Den konkrete sagsbehandlingstid for en landzonesag afhænger af sagens kompleksitet og varierer væsentlig fra sag til sag. Sagens kompleksitet afhænger af sagens emne, hensyn som skal varetages i landzoneadministrationen samt graden og mængden af faglige skøn. Der er løbende dialog mellem ansøger og kommune under sagsbehandlingen, hvilket også påvirker sagsbehandlingstiden.

Sagsbehandlingstiden for afgørelser om landzonetilladelser var i januar-maj 2025 på 14,5 uger, dog var der to gamle lovliggørelsessager med et længere forløb. Sagsbehandlingstiden i 2023 var på 29 uger og i 2024 på 15 uger.

Sagsbehandlingstiden skal ses i lyset af, at der for tiden i overvejende grad behandles højest prioriterede sager.

Optimering af sagsbehandlingen

Der arbejdes i 2025 med optimering af sagsbehandlingen med særlig fokus på følgende områder:

• Styrkelse af dialogen mellem kommunen og borgere/rådgivere/ansøgere
• Optimering af arbejdsprocesser, herunder screeninger og ’hurtigspor’
• Systematiske prioriteringer af sager

Supplerende sagsbeskrivelse til mødet 12. august 2025

Nedenfor beskrives det, hvad der skal til for at opnå en kortere sagsbehandlingstid for landzonesager. Fsva. Forsvarets behov henvises til særskilt sag herom på samme dagsorden. 

Behandling af en landzonesag inddeles i to forløb:

1)      Modtagelse og screening: sagen bliver registreret, screenet og lagt i kø

2)      Selve sagsbehandlingen: gennemgang, høringer og afgørelse.

Sagsbehandlingen forløber typisk over 20 uger inkl. klagefrist. Ved politisk behandling tilføjes 4-6 uger. Bilag 1 viser en tidsplan for en sagsbehandling. Der er flere forudsætninger for en hurtig sagsbehandlingstid (20 uger):

-          Ansøgningerne modtages jævnt over tid

-          Forhåndsdialogen har afklaret rammerne for projektet forud for ansøgningen

-          Ansøgningsmateriale er fyldestgørende

-          Sagen er ikke usædvanlig stor eller kompleks

-          Nabobemærkningerne medfører ikke, at ansøgningen skal ændres.

Med nuværende ressourcer kan forvaltningen træffe cirka 20 afgørelser om landzonetilladelse årligt. Andelen af sager, der ikke ender i en afgørelse om landzonetilladelse, optager ca. 50 % af de samlede ressourcer – svarende til ét årsværk.  Dertil kommer Forsvarets behov, jf. særskilt sag herom.

Hvad kræver det at indhente stigningen i sager, der er ophobet sig som følge heraf?

Forvaltningen har siden 2022 modtaget flere ansøgninger, der skal afsluttes med afgørelse, end nuværende ressourcer kan behandle. Konsekvensen heraf er, at der er ophobet sager, der afventer sagsbehandling, og at der ikke er ressourcer til at nedbringe dette. Ved fremskrivning forventes det, at der ved årets udgang er 43 sager, der afventer behandling.
Et ekstra årsværk kan give ressourcer til at behandle ca. 20 sager pr. år. Det forudsættes, at øvrige opgaver varetages uændret af de nuværende ressourcer.

Det betyder, at det umiddelbart vil kræve ressourcer svarende til 2,3 årsværk. Ved projektansættelse vil det dog normalt være svært at få ansat en erfaren sagsbehandler. Det må i forbindelse med en projektansættelse forventes, at der er en oplæringsperiode på omkring ½ år. I praksis vil det samlede behov ressourcer derfor være en projektansættelse på 2,9 årsværk på planområdet. Hertil kommer 0,25 årsværk på naturområdet. Det kræver således samlet set 3,15 årsværk. Et årsværk kræver cirka 700.000 kr. Dvs. en samlet engangsudgift på 2,205 mio. kr.

Det vil herudover kræve ressourcer svarende til i alt 0,45 årsværk fremadrettet at holde trit med antallet af sager, hvis det fortsætter på det nuværende niveau. Dette vil kræve en årlig bevilling på 315.000 kr. fra 2026 og frem.

Beregningerne beror på et gennemsnitligt antal ansøgninger om landzonetilladelse årligt i perioden 2022 til første halvår af 2025. Bilag 2 viser data, der ligger til grund for beregningerne.

Konklusion

For at opnå en kortere sagsbehandlingstid er der behov for 0,45 årsværk årligt fra 2026 og frem for at ressourcerne skal svare til den gennemsnitlige opgavemængde over de seneste år. Dette svarer til 315.000 kr. årligt.

Engangstilførsel af 1,05 årsværk i 3 år, svarende til i alt 2,205 mio. kr. fordelt over perioden 2025- 28, for at behandle de ophobede sager.

Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

-

-