Nørreådalen er i regi af Landskabsrådet ansøgt om at blive Danmarks første landskabsobservatorie under den Europæiske Landskabskonvention. Der skal i forbindelse med beslutning om landskabsrådets fremtidige organisering, finansiering mv. samtidig tages stilling til den videre proces vedr. et landskabsobservatorie. 

Udover nedsættelse af et landskabsråd og et landskabsobservatorie har pilotprojektet resulteret i en række leverancer, herunder en økosystemtjenesteanalyse, et idéoplæg til helhedsprojekt for Nørreådalen samt en lokal landskabsstrategi for en del af ådalen i Randers Kommune.? 

Den samlede afrapportering af projektet kan findes Plan22+ hjemmeside under Dansk Byplanlaboratorium. 

Evaluering af Landskabsrådet

På mødet i Landskabsrådet d. 19. juni evaluerede Landskabsrådet i grupper og plenum Plan22+ projektperioden. Sammen med referatet fik rådets medlemmer desuden tilsendt et evalueringsskema til efterfølgende anonym deltagelse med svarfrist 10. august 2025.  

Karen Lagoni har repræsenteret Randers byråd i i landskabsrådets arbejde. 

I samråd med Viborg og Favrskov kommunes forvaltninger, har forvaltningen opsummeret centrale hovedpointer/overvejelser dels fra gruppearbejdet, anonyme besvarelser samt plenumopsamlingen: 

• Flere gav udtryk for, at de ønskede at fortsætte i et landskabsråd, men gerne i en ny form.  

• At besøge forskellige områder og være på tur har været godt.  

• Mange gode oplæg (især de eksterne) og interessante samtaler.  

• Konkretisering af planer og strategier vigtigt. Godt med oplæg, der har sat retning og afsæt i strategierne. 

• Mere koordinering mellem kommunen er godt.  

• Kommunerne bør fremadrettet måske have en mere understøttende fremfor faciliterende rolle 

• Gruppearbejdet har fungeret rigtig godt. 

• Flere gav udtryk for, at det var positivt med en stor blanding af interessenter, men at det også kunne være en udfordring pga. mange konfliktfyldte diskussioner, hvor vi ikke altid har været så gode til at lytte til hinanden og tonen indimellem har været hård. 

• Der har været for mange sammenstød – der har manglet disciplin under møderne. 

• Få emner har fyldt rigtig meget.  

• Det har været svært at få lov at tænke visionært og fremtidsorienteret. 

• Der er brugt for meget tid på proces i stedet for indhold 

• Landskabsrådet og Grøn Trepart – hvordan tænker vi det sammen? Kunne man overveje at sætte rådet på pause til vi er kommet lidt længere med implementering af Grøn Trepart?  

• Der var ikke helt enighed om, hvordan en mulig fremtidig sammensætning bør være. Nogle mente lokale borgere bosat i landsbyerne bør være bedre repræsenteret, mens andre mente lodsejerne bør være bedre repræsenterede. Andre igen mente rådet var for stort og måske skulle opdeles i mindre grupper også geografisk. 
  

Forvaltningens bemærkninger til evalueringerne

Generelt kan det fremhæves det, at rådet har haft en divers sammensætning i overensstemmelse med kommissoriet. Den diverse sammensætning og de meget forskelligt rettede interesser er en vigtig forudsætning for at give et landskabsråd legitimitet. Omvendt har diversiteten gjort det vanskeligt for Landskabsrådet at handle og træffe klare beslutninger.

Landskabsrådet startede op i en tid med større og komplekse forandringer, der ikke var taget højde for, da den regionale strategi for Nørreådalen blev udarbejdet. Den Grønne Trepart har bl.a. bidraget til en vis grad af mistillid til kommunerne blandt enkelte af rådets medlemmer, som både under og mellem møderne har været ret eksplicitte omkring denne mistillid. Konfliktniveauet og frustrationerne i landskabsrådet steg i forbindelse med diskussion af "Ideoplæg til helhedsprojekt for Nørreådalen" i januar 2025. 

Dertil kommer, at særligt kommuneplan og vandanalyser kræver indsigt i emner af høj teknisk og juridisk kompleksitet. Der var stor forskel på medlemmernes forhåndsviden og interesse i emnerne. Det har været en udfordring at klæde Landskabsrådet på til at kvalificere input ud fra et fælles fagligt grundlag.  

På trods af oplæg fra eksperter har enkelte af rådets medlemmer fortsat været skeptiske, og det har været svært for nogen at skelne mellem fakta og holdninger. Og det er meget svært at kvalificere en diskussion, når man ikke kan enes om fakta.  

Fra nogle rådsmedlemmer har der været givet udtryk for, at der burde fokuseres mere på de emner rådet kunne enes om, hvilket i store træk var formidling og friluftsliv. Det var dog ikke en del af Plan22+ projektet, hvor vi tydeligt havde forpligtiget os til at involvere rådet i at finde løsninger på ”de svære dele” af strategien, der netop adresserede klimaforandringer, arealanvendelsen og balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen og landskabet.  

På baggrund af bla. ovenstående forhold, anbefaler forvaltningen følgende, hvis Landskabsrådet skal fortsætte: 

• Der skal være et klart lokalt ønske og behov for et landskabsråd. 

• Landskabsrådet skal have et klart formål, som medlemmerne selv bør definere. 

• Landskabsrådet bør koncentrere sig om implementering af konkrete projekter – ikke planer og strategier. 

• Landskabsrådet bør være borgerdrevet, ikke ledet og drevet af kommunerne (kommunerne kan dog have en understøttende funktion, så landskabsrådet kan invitere relevante fagpersoner fra kommunerne til deres møder, ligesom det kan være nødvendigt at afse midler til eksterne oplægsholdere).
  
  

Viborg Kommune har indkaldt til møde i Landskabsrådet d. 11. november 2025, hvor resultat af de politiske drøftelser præsenteres for rådet, og rådet derefter indstiller endelig forslag til eventuel fremtidig fortsættelse af rådet. Dette vil efterfølgende komme til politisk beslutning eller orientering i januar 2026 i de tre respektive kommende nye politiske udvalg. 

Landskabsrådets lokale Landskabsstrategi

I 2024 tog udvalget initiativ til en inddragende strategiproces for den østlige del af Nørreådalen. Den del som ligger indenfor kommunegrænsen i Randers. Udarbejdelse af en strategi for lokal udvikling var en del af plan 22+ projektets formål.

Landskabsstrategien for den Østlige ådal står på skuldrene af et længevarende samarbejde mellem Viborg, Favrskov og Randers Kommune, som siden 2019 har arbejdet sammen med Nørreådalens lokalsamfund om udvikling og realisering af en landskabsstrategi for hele Nørreådalen. Den Regionale landskabsstrategi for Nørreådalen kan ses på Viborg Kommunes hjemmeside.

Den lokale strategi skulle således skabe grundlag for implementering af den regionale landskabsstrategi. 

Formålet med udarbejdelse af den borgerdrevne strategi var, at denne kunne fungere som en helhedsorienteret planramme for udvikling af områdets landskab med fokus på natur, klima, landbrug, bosætning og friluftsliv.

Strategien for den Østlige ådal er blevet til i perioden fra januar til juni 2025 og har bestået af et indledende offentligt informationsmøde med deltagelse af godt 80 borgere, efterfulgt af tre workshops.

I de tre workshops deltog en mindre strategigruppe bestående af områdets brugere og beboere, herunder ejere af områdets jordbrugsejendomme og interesseorganisationer, samt medarbejdere fra Randers Kommune.

Strategien for den Østlige ådal kan læses som en plan, som Randers Kommune kan anvende i arbejdet med planlægning, sagsbehandling og iværksættelse af lokale projekter forankret f.eks. i den Grønne Trepart eller Kommuneplantillæg for det åbne land. Strategien kan også anvendes af lokalsamfundet og lodsejere til at igangsætte initiativer eller som pejlemærke i forhold til deres lokale virke.

Strategien har således til formål at understøtte skabelsen af attraktive bosætningsvilkår i ådalen. Rapporten vil kunne indgå i arbejdet med den forestående opdatering af kommuneplanen for det åbne land, som opdateres i 2026.

Strategien er vedhæftet som bilag.