Med udgangspunkt i de af byrådet vedtagne principper for udarbejdelsen af omlægningsplanen og forankret i de anbefalinger til fælles principper som de 3 grønne treparter for henholdsvis Limfjorden, Randers Fjord og Mariagerfjord har anbefalet, har byrådet med sag nr. 170, den 24 juni 2025 vedtaget udkast til omlægningsplanen for Randers kommune. Udkastet udgør forhandlingsforslaget for byrådets repræsentanter til forhandlingerne i de 3 lokale Grønne treparter som byrådet deltager i. 

Forslaget til omlægningsplanen udgør således grundlaget for den koordinerende proces med de 3 grønne treparter, som pågår netop nu med henblik på at sikrer, at de nationale aftaler om kvælstof og klima tilgodeses indenfor de 3 hovedoplande Randers Fjord, Mariagerfjord og Hjarbæk Fjord og sidenhen, at også de nationale aftaler omkring skovrejsning og sammenhængende natur bliver tilgodeset. 

På basis af koordinering af de udpegede arealer i omlægningsplanerne i regi af de 3 grønne treparter og anbefalinger fra de 3 grønne treparter, vil byrådene indenfor de 3 fjordoplande inden jul skulle vedtage hver deres første omlægningsplan. De første vedtagne omlægningsplaner vil tilsammen sikre, at de nødvendige omlægningsprojekter indenfor de 3 fjordoplande kan blive gjort mulige. Der er tale om en solidarisk implementeringsmodel for kvælstof og klima, idet bortfald af nødvendige omlægningsprojekter i en kommune vil betyde, at omlægningsprojekt skal gennemføres i en anden kommune. 

Da alle grønne treparter har anbefalet, at ådalene er de første og vigtigste arealer at udpege til mulig omlægning, er dette indarbejdet i byrådets forslag til omlægningsplanen i særdeleshed i forhold til Gudenåen, hvor byrådet også har vedtaget Gudenåplanen, som fremhæver behovet for at sikre en ren Randers fjord og fremme EU´s naturforordning.

I forhold til kvælstof har de 3 grønne treparter vedtaget, at anbefale, at vandplan 3 kravene til reduktion i kvælstof belastning søges opnået via omlægningsplanerne således, at en national regulering af kvælstofforbruget på alle marker indenfor oplandene kan undgås, den såkaldte "Kvælstof hammer". Forslaget til omlægningsplanen for Randers kommune tilgodeser denne anbefaling. 

Omlægningsplanen tilgodeser ligeledes, at Randers kommune bidrager med sin del til klimamålet om 140.000 ha. lavbund.  

Omlægningsplanen udpeger ikke områder til omlægning, men udpeger de områder, som frivilligt kan indgå i de efterfølgende etableringer og gennemførelser af konkrete projekter.

Bekymring i de grønne treparter hos Landbruget.

Alle kommuner har til møderne i de grønne treparter i september måned udarbejdet forslag til udlæg af alle arealer i ådalene til omlægning. Et forslag, som støttes af såvel landbruget som Danmarks naturfredningsforening. 

I oplandene til Mariagerfjord og Hjarbæk fjord giver omlægningen af ådalene dog ikke en stor nok reduktion i kvælstoftilledningerne i forhold til vandplan 3 kravet og den i de grønne treparter aftalte reduktion af kvælstoftilledningerne til fjordene.

Derfor er det i disse oplande nødvendigt at muliggøre, at der kan ske en omlægning af areal på højjorden via omlægningsplanerne. For at denne omlægning sker mest effektivt, samfundsøkonomisk, med mindst mulig omlægning af produktionsjord, har de fleste kommuner i de 3 grønne treparter valgt at give mulighed for, at der på højjordene kan plantes skov indenfor de områder, hvor kvælstof løber hurtigt til fjorden, det vil sige i områder med en lav kvælstof retention.  

I det vedtagne forslag til omlægningsplan for Randers kommune, er dette også tilfældet, idet der er givet mulighed for skovrejsning på alle områder i oplandet til Mariagerfjord og Hjarbæk fjord, hvor der er en lav kvælstof retention. Det samme er tilfældet i oplandet til Randers Fjord. Her er begrundelsen dog ikke behovet for at tilgodese statens krav til kvælstofreduktion, men muligheden for at binde CO2 i skov, hvor det samtidigt også giver en kvælstof reduktion, der gavner fjorden og Kattegat. 

Landbrugets repræsentanter har dog på møderne i de grønne treparter udtrykt bekymring i forhold til udlægningen af højjordene til omlægning i omlægningsplanerne. 

På møderne i den grønne trepart for Limfjorden og Hjarbæk fjord har landbruget derfor anbefalet, at kommunerne alene udlægger ådalene/lavbundsjordene til mulig omlægning og som konsekvens heraf anbefalet, at kommunerne ikke vedtager en omlægningsplan, der sikrer, at de statslige krav til kvælstof reduktioner til fjorden kan opnås ved omlægning af arealanvendelsen.

I begge disse treparter er det dog i enighed vedtaget at anbefale, at kommunerne for nuværende arbejder videre med omlægningsplanerne ud fra de vedtagne principper, som kortfattet omhandler kvælstofseffektivitet, klimaeffektivitet, synergi gevinster og sammenhængende natur indtil forpersonerne har haft møde med Ministeren for den grønne trepart.

Derudover er det vedtaget i den grønne trepart for Limfjorden, at såfremt nogle kommuner ikke ønsker at give mulighed for omlægning på højjordene, så kan de ikke forvente, at andre kommuner i oplandet skal finde deres manglende kvælstofreduktioner.

I Randers Fjord oplandet kan kvælstof kravet tilgodeses ved omlægning i ådalene og landbruget forventes her (forvaltningen opdaterer denne forventning på mødet) at anbefale, at der ikke gives mulighed for omlægning på højjorden, når det ikke er nødvendigt for at tilgodese kvælstofkravet.

Til information kan det oplyses, at implementeringsmodellen for "Kvælstofhammeren", som vil komme i anvendelse overfor landbruget såfremt der ikke sker den nødvendige fjernelse af kvælstoffer via arealomlægningen ikke er færdigforhandlet nationalt. Dette forventes at ske i løbet af efteråret. 

Formandsskabet for Limfjorden har med mail af den 23. september oplyst følgende: 

"Ministeren var helt på linje med formandskabet i vigtigheden af, at Lokal Trepart Limfjorden skaber opbakning til en samlet omlægningsplan, som kan principgodkendes i alle 18 kommuner omkring Limfjorden. 

Ministeren gør det klart, at omlægningsplanen skal være fuldt dækkende for kvælstofindsatsen. Det betyder, at de lokale treparter over hele landet skal planlægge for hele det fordelte indsatsbehov i alle delvandoplande. Når alle vandoplande har indtegnet arealer, der viser konsekvenserne af de fordelte indsatsbehov, har aftaleparterne mulighed for at iværksætte akutpakker, der er afstemt efter behovet.

I Limfjorden er det fordelte indsatsbehov pt. opfyldt i udkastet til arealomlægningsplan for 8 af de 9 delvandoplande.

Fra formandskabets side forventer vi, at opgaven løses for alle delvandoplande i Limfjorden. Formandskabet anbefaler kommunerne, at tydeliggøre med en særlig navngivning ”Restudpegning” i MARS, der hvor arealerne alene er indtegnet ud fra lav retention og for at opfylde kravet til kvælstofreduktion i planen. Arealer med denne navngivning/label kan kommunerne adressere i deres videre formidling over for lokale lodsejere og kommunalbestyrelsen. Disse restudpegninger vil forventeligt kræve nye støtteordninger og akutpakker for kunne realiseres.

I det omfang staten, kommunerne, kystvandrådene eller landbrugsorganisationerne finder alternative eller supplerende løsninger/virkemidler eller punktkilder, vil effekten fra disse selvsagt kunne erstatte nogle af restudpegningerne. Blandt de virkemidler, som kan komme i spil, er fx dem som Kystvandrådet for den centrale Limfjord pegede på i 2024. Ligeledes vil f.eks. ekstensivering eller skovrejsning på andre arealer i samme vandopland kunne erstatte nogle af restudpegningerne." 

Opsummerende kan forvaltningen oplyse, at såfremt det nuværende forslag til omlægningsplan fastholdes, vil Randers byråd tilgodese følgende forhold: 

• Alt det kvælstof, som kan fjernes via arealomlægning til alle 3 oplande i Randers kommune bliver udpeget til frivillig omlægning
• Randers kommune bidrager i størst muligt omfang til den nationale aftale om omlægning af 140.000 ha lavbundsjord
• Byrådets klimaplan om skovrejsning tilgodeses 70 % i relation til at muliggøre skovrejsning af små 6000 ha skov. ( Målet er 9000 ha skov i 2050)
• Muligheden for at skabe sammenhængende natur tilgodeses
• Byrådet bidrager i stort omfang til at opnå en Ren Fjord. 
• Landbruget i Randers Kommune vil i meget stort omfang kunne regne med at de jorde, der ikke indgår i omlægningsplanen er fredet til landbrugsproduktion.

Alternativer til fastholdelse af den nuværende omlægningsplan

Afslutningsvis skal det oplyses, at det vil være en mulighed, at udpegningen af arealer i områder med lav retention til skov med deraf følgende opnåede kvælstofreduktion udvides i den kommende kommuneplan til også at give mulighed for VE anlæg eller Minivådområder som alternativ til skov, så længe det sikres, at den i omlægningsplanen planlagte kvælstofreduktion til fjorden opnås. 

I oplandet til Randers Fjord er der udpeget arealer med mulighed for omlægning til skov. Denne udpegning er ikke begrundet i et behov for reduktion af Kvælstof belastningen, idet dette er sikret med de udpegninger som findes i gudenå dalen. Det vil derfor være muligt at beslutte jf. ovenstående beskrevne tilbagemelding fra Ministeren, at udpegning til mulighed for skovrejsning i omlægningsplanen fastholdes i oplandet til Hjarbæk fjord og Mariagerfjord, hvor skoverejsningen er en forudsætning for at leverer den forventede kvælstof reduktion, hvorimod mulgiheden for skovrejsning ikke medtages i omlægningsplanen for Randers Fjord. 

På mødet vil byrådets repræsentanter i den grønne trepart, Erik Christensen og Karen Lagoni, orienterer om status for forhandlingerne i den grønne trepart.