Baggrund

I forvaltningernes indledende belysning af initiativretsforslaget fremgår det, at forvaltningerne ikke kender til tidligere møder eller eksisterende fora, der samler den kreds, som er foreslået, dvs. unge selv, forældre, skoler, ungdomsuddannelser, foreninger, SSP-samarbejdet, det lokale fritids- og natteliv, fagfolk samt øvrige interessenter. Flere udvalg har dog tidligere behandlet sager om unges rusmiddelbrug, sundhedsfremmende indsatser, sociale fællesskaber og trivsel. 

Som grundlag for udvalgenes drøftelser af et evt. fælles fagligt sparringsmøde, belyser forvaltningerne i denne sag følgende fire spørgsmål fra initiativretssagen:

1. Hvilke initiativer er allerede igangsat i relation til emnet
2. Hvordan forvaltningerne vurderer, at man bedst kan komme i mål med intentionen i forslaget
3. Hvilke ressourcer det måtte kræve at komme i mål med forslaget
4. Hvordan den politiske behandling af konkrete tiltag bedst kan tilrettelægge

Belysning på tværs af forvaltninger 

1. Hvilke initiativer er allerede igangsat i relation til emnet

Sociale fællesskaber og trivsel er centrale emner på tværs af forvaltningerne og i forskellige fora og indsatser. Byrådet har bl.a. vedtaget 2030-handleplanen for børn og unges mentale trivsel i marts 2024. Handleplanen udspringer af Budget 2023, hvor byrådet besluttede indsatsen ’Et skifte til gavn for børn og unges mentale trivsel’. Handleplanen skal styrke rammerne for arbejdet med børn og unges trivsel frem mod 2030 på tværs af kommunens forvaltninger.

Handleplanen er opdelt i fem fokusområder, som er vurderet til at have afgørende betydning for børn og unges trivsel. Sociale fællesskaber og trivsel er to meget centrale emner i handleplanen, og på baggrund heraf er der iværksat flere initiativer, bl.a. via større strategier og initiativer i Børn- og Ungeforvaltningen som “Stærke børnefællesskaber” og “Dannelsesstrategien”.

Andre eksempler på igangværende initiativer er Get2Sport i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, som bl.a. understøtter inklusion i fritidsaktiviteter. Indsatsen er dog alene gennemført som prøvehandling inden for den eksisterende økonomiske ramme, og der er ikke afsat særskilte midler til at gøre Get2Sport til en del af den brede trivselsdagsorden under Sundhedsudvalget.

Sundhedsforvaltningen arbejder blandt andet målrettet med at forebygge unges brug af nikotinprodukter herunder med et særligt fokus på puff bars. I tråd med dette har Sundhedsudvalget igangsat udarbejdelsen af en ny vision for en nikotinfri fremtid i Odense. Visionen skal sætte en ambitiøs retning for, hvordan Odense Kommune kan forebygge nikotinafhængighed – særligt blandt børn og unge – og understøtte en sundere opvækst og hverdag for kommende generationer. Visionen forventes vedtaget i byrådet i oktober 2025. Derudover er der i 2025 afsat midler til at arrangere en alkoholfri sidste skoledag.

Forvaltningernes belysning af spørgsmålet er uddybet i bilag 1.

2. Hvordan forvaltningerne vurderer, at man bedst kan komme i mål med intentionen i forslaget

Som det fremgår af kortlægningen i bilag 1, bidrager forvaltningerne allerede på forskellig vis til at understøtte stærke og sunde fællesskaber, hvor unge trives uden alkohol og rusmidler. Der er stor opmærksomhed på unges sociale fællesskaber og trivsel, og temaet er centralt i en række eksisterende indsatser og strategier på tværs af forvaltningerne.  

Hvis der er politisk ønske om et fælles fagligt sparringsmøde, vurderer forvaltningerne samlet set, at man kan imødekomme ønsket ved at integrere initiativet og det foreslåede møde i et af de spor, der allerede er etableret i forvaltningerne. 

Trivselskommissionen fremhæver, at indsatser i skolen, fritidslivet og hjemmet skal spille sammen og ikke fungere som isolerede tiltag. Drøftelser om børn og unges sociale liv og trivsel bør ses i en bredere sammenhæng, og bl.a. derfor er det forvaltningernes vurdering, at det vil være oplagt at bringe et eksisterende forum i spil for at nå i mål med intentionen.

Forankring af initiativet – forslag om Ungetilbudsnetværket

På en række områder har emnet tætte bånd til den brede og fælles dagsorden om unges mentale trivsel, der er forankret under Sundhedsforvaltningen, hvor forslaget eksempelvis kan placeres som en del af den eksisterende dagsorden.

Konkret er der fra forvaltningerne forslag om at forankre initiativet og et fælles fagligt sparringsmøde i regi af Ungetilbudsnetværket. Ungetilbudsnetværket består aktuelt af 74 indsatser på tværs af civilsamfundet, Odense Kommune og Region Syddanmark. Eksempler på indsatser og deltagere er: BoligSocialt Hus, Kulturmaskinen, SSP og UngOdense.

Alle aktører i netværket arbejder med unge i alderen 13-30 år. De tilbud de udbyder, skal være gratis for de unge, og tilbuddene skal være placeret i Odense eller være muligt at tilgå online. En gang årligt samles netværket til ”Ungetilbudsdagen”. Her skabes en markedsplads, hvor alle unge, forældre og fagpersoner kan besøge de mange stande og få viden om de tilbud, der eksisterer i Odense. Formålet med netværket er at synliggøre og samle tilbud til unge i Odense, så det bliver lettere for unge, forældre og fagpersoner at finde den rette støtte og aktiviteter. Netværket styrker samarbejde og vidensdeling mellem aktørerne, fremmer trivsel og mental sundhed blandt unge og skaber fællesskaber samt sammenhængskraft på tværs, der bl.a. kan understøtte forebyggende og informative tiltag.

Bag netværket er en arbejdsgruppe, som består af: Frivilligcenter Odense, Unge og Rusmidler, Samtalegrupper for Unge, Center for Socialpsykiatriske Dagtilbud (CSD), Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense (UUO), Ung Revers Novavi og Center for Mental Sundhed, som mødes 4 gange årligt. Arbejdsgruppen er bl.a. med til at planlægge Ungetilbudsdagen og andre aktiviteter i netværket. Møderne faciliteres af Center for Mental Sundhed, som hører under Sundhedsforvaltningen.

Alternativ forankring

Forvaltningerne vurderer ikke, det er hensigtsmæssigt at placere initiativet selvstændigt i forvaltningernes forskellige afgrænsede, faglige fora, som fx i Nattelivsrådet, SSP-samarbejdet eller Uddannelsesforum, da emnet om sociale fællesskaber og trivsel er meget bredt. Såfremt udvalgene ønsker, at specifikke, afgrænsede fora skal arbejde videre med emnet, kan man udvælge og fordele udvalgte områder i trivselsdagsordenen og sætte fokus på disse i de ønskede faglige fora. På tværs heraf kan der etableres en alliance, som koordinerer og samler op på fra input og forslag fra de respektive drøftelser.

Opmærksomheder

Forvaltningerne vurderer, at det er vigtigt at inddrage forældre som ansvarlige for unge under 18 år og tydeligt signalere dette i et evt. fælles fagligt sparringsmøde. Skolebestyrelser såvel som elevråd eller fælleselevråd vil også være relevante at inddrage.

Forvaltningerne vurderer også, at sociale medier spiller en central rolle som platform for ulovligt salg af rusmidler, hvor politiet har begrænsede muligheder for at identificere gerningsmændene – og derfor bør politiet også inddrages i et evt. fælles fagligt sparringsmøde.

3. Hvilke ressourcer det måtte kræve at komme i mål med forslaget

4. Hvordan den politiske behandling af konkrete tiltag bedst kan tilrettelægges

Resultater og forslag fra et evt. fælles fagligt sparringsmøde kan samles i en sagsfremstilling med anbefalinger og idéer til videre politisk drøftelse i relevante fagudvalg, afhængigt af deres indhold og organisatoriske tilhørsforhold. Derefter kan byrådet træffe beslutning om evt. nye tiltag, der skal styrke sunde fællesskaber og trivsel blandt byens unge.