Stigning i antal hjemmeunderviste elever

Skole- og uddannelsesudvalget orienteres her om stigningen i antallet af hjemmeunderviste børn.

I den foreløbige opgørelse af elevtallene pr. 5. september 2025 ses en tendens til, at flere forældre vælger hjemmeundervisning som alternativ til folkeskole eller private skoletilbud. Denne udvikling afspejler en national tendens, hvor antallet af hjemmeunderviste børn har været stigende gennem de senere år.

På den baggrund følger forvaltningen udviklingen tæt.

Lovgrundlag for hjemmeundervisning
I Danmark er der undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at forældre har ret til selv at varetage undervisningen af deres børn, fx gennem hjemmeundervisning. Dette følger af Grundlovens § 76 samt Folkeskolelovens § 33, hvor det fremgår, at undervisningspligten kan opfyldes ved skolegang i folkeskole, fri grundskole eller gennem hjemmeundervisning, så længe undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hjemmeundervisning skal anmeldes skriftligt til kommunen, men kræver ikke godkendelse. Anmeldelsen skal oplyse, hvem der underviser, hvor undervisningen foregår, og hvilke børn der er omfattet. Der er ikke krav om særlige kvalifikationer hos underviseren.

Kommunen har tilsynspligten med hjemmeundervisningen, jf. Friskolelovens § 35. I Randers Kommune er det distriktsskolen, der varetager tilsynet. Tilsynet skal sikre, at undervisningen lever op til de lovmæssige krav.

Forældre har det fulde ansvar – både fagligt og økonomisk – for undervisningen, herunder materialer og eventuelle eksterne undervisere.

Begrundelser for valg af hjemmeundervisning
Baggrunden for at vælge hjemmeundervisning varierer, og valget kan bero på en række forskellige hensyn og overvejelser. Det er sjældent én entydig årsag, men oftest et samspil mellem barnets behov, familiens værdier og oplevelser med det eksisterende skoletilbud. De mest udbredte begrundelser er:

• Mistrivsel i skolen.
• Særlige behov, hvor forældre til børn med fx autisme, angst eller ADHD oplever, at skoletilbuddet ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser barnets individuelle behov og funktionsniveau.
• Pædagogiske og værdimæssige overvejelser, hvor familien ønsker en anden form for undervisning, fx med fokus på alternative læringsformer, religiøse værdier eller en mere fri og oplevelsesbaseret tilgang.
• Livsstilsvalg, hvor hjemmeundervisning indgår i et ønske om en mere fleksibel og selvbestemt hverdag.
• Midlertidige løsninger, fx i forbindelse med flytning, skolepause eller længerevarende fravær fra skole grundet trivsel eller helbred.
• Erfaringerne fra COVID-19, hvor nogle forældre oplevede, at barnet trivedes bedre i hjemmet under nedlukningen og derfor har valgt at fortsætte denne form.

Der er dermed tale om en kompleks motivationsstruktur, hvor både pædagogiske, sociale og praktiske forhold kan spille ind.

Håndtering af tilsyn
Tilsynet med hjemmeundervisning skal sikre, at barnet får en undervisning, der er mindst lige så god som den, der tilbydes i folkeskolen.

Tilsyn sker typisk ved, at distriktsskolen anmoder om dokumentation for undervisningen, som fx undervisningsplaner, opgaver, prøver eller lignende.

Der kan også aflægges besøg i hjemmet for at se undervisningen, men det sker sjældent uden forudgående aftale.

Nedenstående kontrolleres:

• Undervisningens omfang (antal timer, fag mv.)
• Undervisningens indhold og kvalitet i forhold til folkeskolens mål.
• Barnets faglige og sociale udvikling, evt. gennem prøver eller samtaler.

Hvis det vurderes, at hjemmeundervisningen ikke lever op til kravene, kan der træffes beslutning om, at barnet skal genoptages i folkeskolen eller anden undervisningsinstitution.

Skolerne modtager ikke særskilt budgettildeling til opgaven, og med et stigende antal hjemmeunderviste elever kan det give anledning til økonomiske udfordringer, særligt for skoler med relativt mange børn uden for det almindelige skoletilbud.

Udvikling i antal hjemmeunderviste børn
For ti år siden blev antallet af hjemmeunderviste børn i Danmark estimeret til 443 på landsplan, ifølge en undersøgelse for Undervisningsministeriet.

En ny undersøgelse fra fagbladet Folkeskolen viser, at dette tal nu er steget markant. Ved starten af det nuværende skoleår er 2.560 børn registreret som hjemmeunderviste i 90 kommuner – en seksdobling på ti år.

Gennemsnitligt har kommunerne i dag 28,5 hjemmeunderviste børn, sammenlignet med 4,5 i skoleåret 2015/2016.

Nedenfor vises udviklingen i antallet af hjemmeunderviste børn i Randers Kommune.

2. lodtrækningsrunde i den nationale forsøgsordning for skolemad (deltagelse på afbud)

Skole- og Uddannelsesudvalget blev den 8. september 2025 under punktet "Gensidig orientering" informeret om, at der i september ville blive gennemført en ekstra lodtrækning om deltagelse i forsøgsordningen for skolemad. Denne lodtrækning gælder skoler, som tilmeldte sig i 1. lodtrækningsrunde, men som ikke blev udvalgt. For Randers Kommunes folkeskoler drejer det sig om Nørrevangsskolen og Bjerregrav Skole.

Randers Kommune har den 30. september 2025 modtaget besked om, at 2. lodtrækningsrunde nu er afsluttet, og at puljemidlerne er fordelt. Desværre blev hverken Nørrevangsskolen eller Bjerregrav Skole udvalgt til deltagelse i forsøgsordningen.