Sagen har til formål at belyse de centrale forhold, der er rejst i initiativretssagen, herunder en kortlægning af den nuværende praksis og en vurdering af mulige justeringer.  

Anvisningskriterier 

I dette afsnit præsenteres den anvendte proces for tildeling af pladser og adresserer forhold nr. 2, nr. 4 og nr. 5 fra initiativretssagen vedrørende henholdsvis gennemsigtighed, anvisningskriterier og ventelister . 

De nuværende anvisningskriterier er politisk besluttet den 22. januar 2019, hvor det sjette kriterie blev tilføjet. Udvalget har sidenhen genbesøgt kriterierne uden at beslutte at ændre noget.

Anvisningskriterierne er i dag:

1. Børn med særlige behov, der er udredt af anden faggruppe
2. Børn med søskendefordel
3. Upassede børn med højeste anciennitet – inden for eget anvisningsdistrikt
4. Upassede børn med højeste anciennitet – uden for eget anvisningsdistrikt
5. Hensynet til børnesammensætningen i pasningstilbuddet
6. Børn med højest anciennitet, der allerede har en aldersvarende plads og som står på venteliste til pladsskifte

Anvisningskriterierne og anciennitet ligger altid til grund for et match mellem et barn og placering i et dagtilbud.  

Med afsæt i anvisningskriterierne er praksis i dag, at forældre i Odense Kommune skriver deres børn op til en plads i dagtilbud i Pladsanvisningens online-baserede selvbetjeningsløsning. Opskrivning kan ske, når barnet er tildelt et cpr-nummer. I selvbetjeningsløsningen angiver forældrene en ønsket opstartsdato samt 1-3 konkrete ønsker til dagtilbud. Når barnet er skrevet op, starter optjeningen af anciennitet, dog tidligst fra barnet er én måned.  

To måneder inden den ønskede opstartsdato matches de ledige pladser med ønskerne til plads. Tildelingen sker ud fra en kombination af optjent anciennitet og anvisningskriterierne. Anvisningskriterier tilsiger, at børn med særlige behov har forrang efterfulgt af børn med søskende i et dagtilbud. Det betyder, at i nogle tilfælde vil et barn med lavere anciennitet få fortrinsret på grund af anvisningskriterierne. 

Hvis det ikke er muligt at tilbyde en af de ønskede pladser, kontakter Pladsanvisningen familien for at afdække alternative løsninger. I dialogen forsøger Pladsanvisningen at imødekomme familiens behov, herunder ift. bopæl, forældrenes arbejdsplads og muligheden for at ændre opstartsdatoen. Målet er at finde den bedst mulige løsning for familien inden for de gældende retningslinjer.  

Denne praksis skal kombinere en transparent og retfærdig fordeling af dagtilbudspladser i henhold til anvisningskriterierne med individuelle hensyn. 

Online booking og justering

I dette afsnit adresseres forhold nr. 1 og nr. 3 fra initiativretssagen.  

Pladsanvisningen anvender i dag en online-baseret løsning, hvor forældre digitalt kan skrive sig på en venteliste til de pladser, de ønsker. Når tiden for den ønskede opstart nærmer sig, matcher Pladsanvisningen manuelt ledige pladser med forældrenes ønsker med udgangspunkt i den optjente anciennitet og anvisningskriterierne.  

I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at tilbyde forældrene en ønskeplads, ringer Pladsanvisningen forældrene op for at præsentere alternative løsninger. I dialogen med forældrene ses der fx nærmere på andre typer af pladser, andre nærliggende pasningstilbud eller ændring af den ønskede opstartsdato.  

Forældrene kan til enhver tid ændre deres ønsker og se deres nummer på ventelisten i den online-baserede løsning. De vil dog ikke kunne se oplysninger om andre børn, herunder om et andet barn har en ældre søskende i det ønskede børnehus og dermed kan få fortrinsret til den ledige plads.  

Alternativ til opskrivning på venteliste 

Som alternativ til den online-baserede løsning kan man som kommune anvende en online ”book selv”-løsning. I en sådan løsning præsenteres forældrene for en oversigt over ledige pladser, og de kan selv vælge den plads, der matcher deres ønsker. Der er således tale om et ”først-til-mølle”-princip. 

I en ”book-selv”-løsning er det ikke muligt at give forældrene andre former for fortrinsret end søskendefordel. Derudover vil det ikke være teknisk muligt at lave en opsætning, som sikrer, at familien har fortrinsret til en plads i nærheden af deres bopæl. 

De seks eksisterende anvisningskriterier vil derfor ikke kunne anvendes som i dag, og anciennitet vil kun kunne optjenes på et børnehus, hvor alle pladser er ”booket” af andre forældre, og hvor man derfor skriver sig på venteliste. I så fald tilbydes man kun en plads, hvis nogen springer fra, og man står først for.

Omlægning til en ”book-selv”-løsning vil kunne ske med en overgangsperiode, hvor ventelisten skal tømmes.  

Anciennitet for tilflyttere

I dette afsnit adresseres forhold nr. 6 fra initiativretssagen.  

I Odense Kommune kan kun familier med bopæl i kommunen skrive sig op på venteliste til en plads i dagtilbud. Da man først kan flytte sin folkeregisteradresse fire uger før flytning, betyder det for tilflyttere, at de først kan begynde at optjene ny anciennitet, fire uger før de flytter. Som følge deraf får tilflyttere typisk lavere anciennitet end herboende børn. 

Der er to mulige greb, som kan bidrage til en større oplevet retfærdighed mellem tilflyttere og nuværende borgere: 

• Åbning af ventelister for borgere uden for Odense Kommune: Det giver en mulighed for ligestilling af borgere med bopæl i Odense Kommune og borgere med bopæl i andre kommuner, uanset om familien påtænker at flytte til kommunen eller eks. pendler ind i kommunen.  
• Optjening af anciennitet sker først fra barnet er ældre, for eksempel fire måneder mod en måned i dag. Det vil reducere anciennitetsforskelle og sikre en mere ensartet adgang til pladserne.

Tilflyttere får i dag ofte tildelt en plads, som bliver ledig med kort varsel, fx ved udmeldelse før tid. Disse pladser kan ikke indgå i den almindelige anvisningsprocedure to måneder før opstart, og vil derfor ofte tildeles familier med akut behov for pasning, herunder tilflyttere, som således, trods lav anciennitet, kan få anvist en plads inden for eget anvisningsdistrikt. 

Den nuværende lovgivning giver ikke tilflyttere mulighed for at medbringe anciennitet fra en anden kommune.  

Løbende brugerundersøgelse til forbedring af Pladsanvisningen 

I dette afsnit adresseres forhold nr. 7 fra initiativretssagen.  

Der er løbende opmærksomhed på at indhente respons fra brugere af kommunens selvbetjeningsløsninger. En mulighed er at indsamle feedback umiddelbart efter forældres brug af den online selvbetjeningsløsning eller anden kontakt med Pladsanvisningen. Forvaltningen arbejder løbende med en model for brugerundersøgelse, som skal give indsigt i forældrenes oplevelser og behov. Målet er, at denne viden kan bidrage til mere målrettede og relevante justeringer af kommunikationen og servicen.  

Når forældre klager over Pladsanvisningen i dag, er det typisk på baggrund af, at det ikke er muligt at få tilbudt en ønskeplads.