Den socialdemokratiske regering indgik den 24. juni 2022 en politisk aftale om den anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. Det primære formål med aftalen var gennem besparelser på beskæftigelsesindsatsen at bidrage til finansieringen af Arne-pensionen. Som et led i aftalen overtog a-kasserne pr. 1. januar 2024 de første 3 måneder af kontaktforløbet for forsikrede ledige fra jobcentrene. Herved ville det være muligt at opnå en besparelses på indsatsen i jobcentrene, da antallet af sager ville blive reduceret. I Randers Kommune var besparelsen beregnet til at svare til en reduktion på 5 årsværk fra 1. januar 2024, svarende til sagsbehandlingen af ca. 500 sager.

Beskæftigelsesudvalget fik på mødet den 8. oktober 2024 (sag 100) en opfølgning på a-kassernes overtagelse af kontaktforløbets første 3 måneder. Det fremgik af sagen, at jobcentret ikke havde opnået den forventede nedgang i sagsantallet i første halvår af 2024, og dermed stod med en ekstra arbejdsbyrde i form af flere sager, end der var ressourcer til.

I perioden fra ultimo 2023 til august 2024 var der opnået en reduktion på 400 sager i takt med indfasningen af den nye lovgivning. 

En opgørelse fra august 2025 viser en reduktion i forhold til august 2023 på ca. 320 sager. Der er således ca. 180 flere sager end den beregnede reduktion på 500 sager. Ressourcerne på området er dermed reduceret mere end det, den faktiske reduktion af sag sager giver plads til.

De manglende ressourcer har særligt afspejlet sig ved, at det har været svært at nå de lovpligtige samtaler i den tidlige indsats. Det vil sige afviklingen af 3 samtaler fra overgangen fra a-kassen i 13. - 19. ledighedsuge og frem til 26. ledighedsuge samt afgivelse af rettidigt virksomhedsrettet tilbud inden 26. uge.

Kilde: jobindsats.dk

Kilde: jobindsats.dk

Samarbejdet med a-kasserne

Overordnet fungerer samarbejdet med a-kasserne godt, og der er en god og konstruktiv dialog med a-kasserne og a-kassernes koordinatorer.

Der er ikke længere pligt til at afvikle overleveringssamtaler med de ledige i forbindelse med overgangen fra a-kassen til jobcentret, hvilket betyder, at der stort set ikke længere er overleveringssamtaler. I nogle tilfælde fravælger den ledige samtalen og i andre tilfælde kommer ønsket fra den ledige om en fælles samtale så sent, at der ikke er flere ledige tider at booke. I andre tilfælde er det et prioriteringsspørgsmål, da det er ressourcekrævende at have en medarbejder fra henholdsvis a-kasse og jobcenter til én borgersamtale. Under de omstændigheder er det særlig vigtigt, at der er fyldestgørende notater på sagerne fra a-kasserne, når den overdrages, hvis den ledige skal sikres et kontinuerligt og sammenhængende forløb. 

Indsatser ved a-kasserne

A-kasserne tilbyder en række tilbud såsom jobsøgningsforløb, karriererådgivning og lignende. Det er frivilligt for de ledige, om de vil deltage i tilbuddet. Når jobcentret har overtaget indsatsen fra a-kasserne efter 3 måneder, foretager jobcentret en opfølgende samtale, som led i borgerens jobplan. Jobcentret kan ud fra en faglig vurdering være nødsaget til at give tilsvarende tilbud, som a-kasserne har givet og yde samme vejledning, hvilket medfører en ekstra udgift for jobcentret.

Efter reglerne har dagpengeberettigede ledige ret til efter eget valg at deltage i 6-ugers jobrettet uddannelse, hvis de ikke i forvejen har en erhvervsrettet uddannelse, der overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse, eller en videregående uddannelse der overstiger niveauet for en erhvervsakademiuddannelse, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse.

Formålet med de 6-ugers jobrettede uddannelse er, at de ledige kan bringe sig tættere på arbejdsmarkedet og evt. bruge uddannelsesmuligheden i forhold til at få et konkret job, hvor bestemte kompetencer efterspørges. For at sikre det jobrettede fokus udarbejder beskæftigelsesministeriet en positivliste med de uddannelser, der kan tages som led i 6-ugers jobrettet uddannelse. Positivlisten udarbejdes ud fra en vurdering af kursernes relevans for arbejdsmarkedets behov og konkrete jobfokus. Kurserne vil typisk være AMU-kurser.

Det er a-kasserne, som har kompetencen til at vejlede i forhold til 6-ugers jobrettet uddannelse, og det er kommunerne, som finansierer uddannelserne. Forvaltningen vurderer, at a-kasserne i flere tilfælde ikke i tilstrækkeligt omfang får målrettet det 6-ugers jobrettede uddannelsestilbud til arbejdsmarkedets behov. Forvaltningen har opgjort jobeffekten efter opkvalificering via 6- ugers jobrettet uddannelse til 43% 3 måneder efter endt forløb, mens effekten af kurser efter den regionale opkvalificeringspulje, som bevilges af jobcentret, er på 60,4% 3 måneder efter endt forløb (kilde: Randers Kommunes sagsbehandlingssystem og manuel opgørelse).

Problematikken indgår i dialogen med a-kasserne, men a-kasserne har her en stærk uddannelsesdagsorden, og det er forvaltningens oplevelse, at a-kasserne i mindre grad end jobcentret skeler til, om uddannelsen er et krav i forhold til at få et konkret job.