Som følge af reform af beskæftigelsesindsatsen kan der pr. 1. februar 2026 ikke længere visiteres borgere til ressourceforløb. Med afskaffelsen af ressourceforløb er intentionen i reformen at forenkle indsatsen for borgere med komplekse udfordringer udover ledighed, så indsatsen fremover sker inden for de almindelige ydelseskategorier. Målet er at reducere bureaukrati og flytte fokus fra særlige ydelser til indholdet i indsatsen – samtidig med, at der skal realiseres en økonomisk besparelse på ydelse og indsats. Dertil afskaffes rehabiliteringsteamet pr. 1. juli 2026, og organiseringen af den tværfaglige indsats sættes fri.

Nuværende praksis og data for målgruppen

Et ressourceforløb er en koordineret og helhedsorienteret indsats, der har til formål at hjælpe borgere med komplekse sociale eller helbredsmæssige udfordringer tilbage på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Fælles for målgruppen er, at arbejdsevnen aktuelt er væsentligt nedsat og uafklaret samt, at andre almindelige beskæftigelsesrettede tilbud ikke vurderes tilstrækkelige. Arbejdsevnen er samtidig så begrænset, at borgere i målgruppen i mange tilfælde er i risiko for at komme på førtidspension. Indsatsen i et ressourceforløb skal være tværfaglig og sammenhængende. Det vil sige, at der i højere grad skal være fokus på de ressourcer, som borgeren har, og den måde disse kan udvikles på. Et ressourceforløb kan i dag højest vare tre år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov. En borger i ressourceforløb har med andre ord ret til en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som tilrettelægges og koordineres af én fast koordinerende sagsbehandler. Sammen med borgeren udarbejdes en plan for forløbet, som udmøntes i borgerens Min Plan. Borgeren er samtidig omfattet af en indsatsgaranti, som sikrer løbende opfølgning og justering af indsatsen. Under hele forløbet modtager borgeren ressourceforløbsydelse, som ligger på niveau med kontanthjælp.

For at en borger kan blive afklaret til et ressourceforløb, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet og i den forbindelse iværksættes en afklaringsproces. Rehabiliteringsteamet består af repræsentanter fra beskæftigelse og en sundhedskoordinator fra regionen. Repræsentanter fra socialområdet og sundhedsområdet deltager i det omfang, at det er relevant for borgerens forløb. Borgeren deltager selv i mødet, hvor teamet drøfter sagen og indstiller til, om borgeren skal bevilges et ressourceforløb, et fleksjob, en førtidspension eller om der indstilles til en anden beskæftigelsesindsats.

I 2024 modtog 379 borgere ressourceforløbsydelse i et ressourceforløb. I perioden januar til august 2025 har der i gennemsnit været 368 borgere på ydelsen. Forvaltningen forventer, at gennemsnittet i årets resterende måneder vil stige til 388 borgere. Tallene viser, at antallet af borgere i ressourceforløb har ligget på et relativt stabilt niveau, men med en mindre stigning i den seneste periode. Denne forventning hænger sammen med en svag tilgang til ressourceforløb, kombineret med en lavere afgang end tidligere.

I langt de fleste tilfælde fører ressourceforløb til førtidspension eller fleksjob, mens kun en meget lille andel af borgerne går videre til uddannelse, ordinær beskæftigelse eller selvforsørgelse. I 2024 blev 70 pct. af ressourceforløb afsluttet til førtidspension, 20 pct. til fleksjob eller ledighedsydelse og 5 pct. til job, uddannelse eller selvforsørgelse. 

Udfasning af ressourceforløb og rehabiliteringsteamet i Randers Kommune

Afskaffelsen af ressourceforløb gennemføres gradvist over en periode på op til tre år. De forløb, som er bevilliget inden den 1. februar 2026, fortsætter imidlertid i hele deres resterende varighed og med de tilhørende rettigheder til indsats og opfølgning. En mindre del af forløbene bliver muligvis afsluttet til fleksjob eller førtidspension før udløb af ressourceforløbet.

For disse borgere er kommunen derfor forsat forpligtet til at tilrettelægge og levere relevante tilbud i optil 1-3 år, afhængigt af forløbets længde. Ressourceforløbsydelsen udbetales tilsvarende i udfasningsperioden. Det betyder, at kommunen i en overgangsperiode skal håndtere både de eksisterende ressourceforløb og de nye indsatser, der træder i stedet. Det er endvidere forvaltningens vurdering, at afskaffelsen af ressourceforløbene ikke vil medføre flere tilkendelser af førtidspension end i dag. Dette skyldes, at reglerne for tilkendelse af førtidspension og fleksjob ikke ændres som følge af reformen.

Forvaltningen kan ikke med sikkerhed fastlægge mønstrene for afslutning af sager i 2026, 2027 og 2028, men kan give en indikation ud fra det aktuelle antal sager og den forventede varighed.

Kilde: udtræk fra internt fagsystem og egne beregninger

Tabellen ovenfor viser, hvordan antallet af ressourceforløbssager forventes at udvikle sig i perioden 2025-2028. Det skal bemærkes, at tabellen alene viser den forventede udfasning af allerede kendte sager og dermed ikke tager højde for tilgangen af nye ressourceforløb frem til den 31. januar 2026. Forvaltningen kan ikke med sikkerhed forudsige, hvor mange forløb der vil blive igangsat i denne periode. 

Fremadrettet vil borgere, hvis ressourceforløb udløber uden afklaring, og som ikke opfylder betingelserne for førtidspension eller fleksjob, forventeligt overgå til kontanthjælpssystemet, forudsat at de gældende betingelser er opfyldte. Ressourceforløbsydelse ydes uafhængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue. Afskaffelse af ressourceforløbsydelsen indebærer, at der i fremtidens beskæftigelsessystem vil være dele af den eksisterende målgruppe for ressourceforløb, som ikke vil være berettiget til kontanthjælp, og dermed ikke vil kunne modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Indsatsen for denne gruppe vil derfor fremover bestå af de forløb, som forvaltningen på baggrund af en faglig vurdering vælger at tilbyde. En sådan indsats kan eksempelvis bestå af en råd- og vejledningssamtale.

Som følge af reformen skal behovet for en helhedsorienteret indsats fremover varetages inden for de på det tidspunkt eksisterende ydelseskategorier. Med afskaffelsen af ressourceforløbet bliver organiseringen af den tværfaglige indsats dermed sat fri. Det betyder, at det fremover er op til den enkelte kommune at tilrettelægge og designe den helhedsorienterede indsats. Dermed skabes fleksibilitet til at sammensætte indsatser, der matcher den enkelte borgers behov, men det forudsætter samtidig, at kommunen formår at samle og koordinere indsatserne på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Hertil kommer, at det regionale sundhedssystem fortsat spiller en central rolle i forhold til behandlingsforløb og lægefaglige vurderinger.

Rehabiliteringsteamet ophører pr. 1. juli 2026 som følge af reformen. Da reglerne for tilkendelse af førtidspension og fleksjob ikke ændres, vil der forsat være behov for en model for visitation til disse ydelser efter ophøret. Borgerens sag skal fortsat beskrives fagligt og på et tilstrækkeligt grundlag. Som følge af reformen kan kommunen fremover træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension og fleksjob, uden at sagen først skal forelægges et rehabiliteringsteam. Imidlertid ændrer reformen ikke ved, at borgeren forsat har ret til at blive inddraget og medvirke, når kommunen behandler sagen. Den enkelte kommune skal fremover sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager, hvor der vurderes at være behov for en tværfaglig indsats.

Det forventes, at den forberedende del af de nuværende rehabiliteringsmøder fortsat kan anvendes, men i en ny form til at understøtte de nødvendige vurderinger. De samme faglige kompetencer, som i dag indgår i teamet, skal forsat inddrages i vurderingerne af borgernes sager, og derfor fortsætter bl.a. samarbejdet med regionens kliniske funktion. Når den endelige lovgivning foreligger, vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal bidrage med input til tilrettelæggelsen af en ny arbejdsgang samt model for inddragelse af alle relevante fagligheder. Forvaltningen forventer at kunne vende tilbage i december med en model for den fremtidige organisering.