Fremtidens beskæftigelsesindsats indebærer, at den økonomiske ramme til kommunernes indsatskataloger frem mod 2029 gradvist reduceres. For Randers Kommune betyder det en reduktion på omkring 18,2 mio. kr. på tilbudsviften, når reformen er fuldt indfaset i 2029. Implementeringen af reformen betyder, at retningen mod evidensbaserede, virksomhedsrettede og jobnære indsatser skal fastholdes og skærpes. Samtidig stilles der krav om et styrket fokus på forholdet mellem pris og effekt, ligesom kommunernes økonomi skal sikres gennem valg af leverandører, der kan dokumentere målbare beskæftigelsesresultater.

Samtidig er styringsrammerne for beskæftigelsesindsatsen blevet ændret med reformen. På nogle områder øges kommunernes frihed til at tilrettelægge indsatsen, mens der på andre områder stilles skærperede dokumentationskrav i kombination med en øget national forventning om, at ressourcerne koncentreres dér, hvor de har størst dokumenteret beskæftigelseseffekt. Intentionen med reformen er derfor at forenkle indsatsen og sikre, at borgere med behov for støtte så tidligt som muligt får kontakt til arbejdsmarkedet. Forskning og praksiserfaring viser i dag, at for ledige tæt på arbejdsmarkedet, har en tidlig og intensiv indsats med samtaler, klare forventninger og aktiv jobformidling størst effekt. For ledige længere væk fra arbejdsmarkedet er virksomhedsrettede indsatser, fokus på ordinære timer og tæt opfølgning mest virkningsfuldt – særligt når det kombineres med en fast kontaktperson.

Reformen understøtter dermed en faglig retning, hvor forvaltningen i højere grad skal prioritere beskæftigelsesrettede indsatser med dokumenteret beskæftigelseseffekt. Den faglige retning for tilbudsviften skal derfor tilpasses for, at reformens intentioner – både økonomiske og faglige – kan realiseres.

Bevægelsen i indsatser og tilbudstyper

Reformen bygger på en klar prioritering: færre forberedende og generelle forløb – flere korte, jobnære og virksomhedsrettede forløb. Det er et brud med en tidligere styringslogik, hvor bredere sociale eller sundhedsmæssige indsatser i højere grad kunne indgå som en del af beskæftigelsesindsatsen. Kommunens opgave bliver at flytte investeringerne over i de forløb, der giver direkte progression mod job eller uddannelse.

Reformen bygger derudover på en ny målgruppestruktur, hvor de nuværende 13 målgrupper reduceres til fem. De nye målgrupper skal give et mere overskueligt system, færre skift mellem målgrupper og en mere sammenhængende indsats. Eksempelvis afskaffes ressourceforløb og andre særordninger, og indsatsen skal fremover ske inden for andre ydelseskategorier.

For borgere tæt på arbejdsmarkedet er intentionen en hurtig og jobnær indsats. Kravene til samtaler og tilbud reduceres, men indsatsen skal være tidlig, målrettet og med tydelige rådighedsforventninger. Formålet er at forkorte ledighedsforløb og understøtte hurtig tilbagevenden til ordinært job eller uddannelse.

For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet er intentionen en mere fleksibel og helhedsorienteret indsats, baseret på en konkret faglig vurdering af behov. Her skal fokus i højere grad end tidligere være på job- og virksomhedsrettede aktiviteter med tydeligt mål om beskæftigelse eller lønnede timer. Kravene til samtaler og aktivering lempes markant samtidig med, at reformen indfører årlige afklaringer.

Der er hertil et selvstændigt nationalpolitisk ønske i reformen om at begrænse kommunernes brug af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO), der er en samlet betegnelse for indsatser såsom CV-kurser, sundhedstilbud og lignende. I Randers består 91 % af tilbudsviften (pr. 2025) af ØVO.

Ovenstående betyder samlet set et skifte i brugen af tilbud, således at virksomhedsrettede indsatser i højere grad skal være det primære værktøj. Der lægges vægt på konkrete aktiviteter tæt på arbejdsmarkedet, hvor progression og resultater kan dokumenteres. Samtidig skal parallelle forløb, langvarige vejlednings- og opkvalificeringsforløb samt indsatser uden dokumenteret beskæftigelseseffekt anvendes i mindre grad. De nye rammer for helhedsorienterede forløb betyder, at tværfaglige indsatser forsat skal tilbydes, men inden for de almindelige ydelser og med større frihed til individuel og kommunal tilpasning.

Reformen ændrer eksempelvis på rollen som sundheds- og mestringstilbud har i dag. Denne type af tilbud skal fremover i højere grad kun indgå som supplerende elementer i en samlet indsats, hvor de virksomhedsrettede aktiviteter og progression mod beskæftigelse er styrende.

Tidlig og mere virksomhedsrettet indsats

Forvaltningen anbefaler, at tilbudsviften tilpasses reformens intentioner i fire hovedspor.

Spor 1: Tidlig og intensiv indsats

Det første spor er en tidlig og intensiv indsats, hvor modtagelsen af borgere sker hurtigt og med et klart jobperspektiv. Intentionen er at komme i gang så hurtigt som muligt og at alle borgere i udgangspunktet mødes som jobparate. For de borgere der kan selv, tilrettelægges indsatsen så enkel som muligt – med mindst mulig kontakt og hurtig afklaring. Det betyder bl.a., at omkring 25 pct. af borgerne tæt på arbejdsmarkedet forventes at blive afsluttet uden samtale eller efter blot én samtale.

For de øvrige borgere er formålet at hjælpe dem hurtigt videre mod job eller uddannelse. Indsatsen understøtter borgerens egne ressourcer gennem målrettet viden om jobsøgning, udvikling af jobsøgningskompetencer samt en styrket kobling til arbejdsmarkedet via jobformidling og indsigt i virksomhedernes behov. Målet med sporet er, at borgerne enten selv eller med lidt støtte bevæger sig hurtigt videre, og de, der har brug for en indsats, oplever en tydeligt, fokuseret og kort vej mod arbejdsmarkedet.

Spor 2: Jobrettet indsats

Det andet spor er et jobrettet spor, hvor indsatsen tilrettelægges individuelt ud fra borgerens målgruppe og situation, men med et konsekvent fokus på, at alle aktiviteter skal bringe borgeren tættere på job. Sporet er kendetegnet ved et stærkt virksomhedsrettet fokus. Det omfatter både nytteindsats, særligt tilrettelagt nytteindsats, hvor der arbejdes med at styrke arbejdsidentitet samt virksomhedspraktik, løntilskud og ordinære løntimer, hvor borgeren får direkte erfaringer og kontakt til arbejdsmarkedet.

Herudover indgår opkvalificeringstilbud, hvor der kan anvendes seks ugers jobrettet uddannelse og særlige puljer målrettet brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Opkvalificering skal altid være direkte koblet til konkrete jobåbninger og tilpasses arbejdsmarkedets behov. Målet med sporet er, at borgere – uanset udgangspunkt – møder en individuel, men konsekvent jobrettet indsats, hvor virksomhedsrettede aktiviteter er det bærende element, og hvor opkvalificering og nytteindsats understøtter vejen mod varig beskæftigelse.

Spor 3: Særligt tilrettelagte forløb

Det tredje spor omfatter særligt tilrettelagte indsatser for de borgere, som har behov for en mere målrettet indsats end det ordinære jobrettede spor kan tilbyde. For borgere tæt på arbejdsmarkedet, hvor der er identificeret en afgrænset gruppe af borgere med særlige behov, tilrettelægges kortvarige og fokuserede projektforløb, hvor målet er at skabe hurtig progression. Indsatsen bliver organiseret som en fleksibel projektindsats, hvor udvalgte undergrupper modtager en intensiveret og individuelt tilpasset indsats baseret på evidensbaserede metoder.

For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet anvendes indsatser som IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) og Flere skal med-indsatsen og et særligt fokus på lønnede timer, der kombinerer virksomhedsrettede aktiviteter med tæt individuel opfølgning. Dette gælder især borgere, som kræver en særligt tilpasset indsats for at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målet med sporet er at kunne sætte målrettet og differentieret ind over for de borgere, som har behov for mere end basisindsats, men på en måde, hvor indsatserne så vidt mulige er kortvarige, konkrete og altid koblet til progression mod arbejdsmarkedet.

Spor 4: Koordinerede indsatser

Det fjerde spor retter sig typisk mod de borgere, som har behov for en koordineret indsats på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Udover beskæftigelsesindsatsen vil dette forudsætte, at der etableres et tæt samarbejde, hvor jobrettede aktiviteter kombineres med eksisterende tilbud i kommunen efter serviceloven og sundhedsloven samt fx frivillige indsatser.

Dette spor er målrettet borgere typisk med komplekse udfordringer udover ledighed, hvor en koordineret tilgang er nødvendig for at skabe progression, og hvor den beskæftigelsesrettede succes i høj grad er afhængig af samspillet med kommunens andre fagområder.

Tilbudsviftens målgrupper

Med reformen ændres målgruppestrukturen på beskæftigelsesområdet markant. De nuværende 13 målgrupper reduceres til fem mere enkle hovedmålgrupper. Intentionen er at skabe et mere overskueligt og sammenhængende system med færre skift mellem kategorier og en tydeligere retning for indsatsen.

De fire hovedspor i tilbudsviften udgør fremadrettet det samlede tilbudskatalog, som skal rumme indsatser for alle fem målgrupper. Tilbuddene er tilrettelagt, så de principielt kan anvendes på tværs af målgrupperne, men med forskellig vægtning afhængigt af den enkeltes behov og afstand til arbejdsmarkedet.

Det betyder, at forvaltningen vil kunne tilbyde enhver målgruppe et tilbud inden for de fire hovedspor. For borgere tættere på arbejdsmarkedet vil fokus ligge i det første spor med hurtig modtagelse, jobsøgningsindsatser og tidlig jobformidling. Ledige tæt på arbejdsmarkedet kan have behov for mere særlige tilrettelagt forløb, og vil derfor kunne tilbydes tilbud i spor tre for at undgå langtidsledighed. For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet vil der i højere grad være behov for indsatser i spor tre og fire, hvor særligt tilrettelagte indsatser og koordinerede indsatser kombineres med jobnære aktiviteter. Spor 2 – det brede jobrettede spor – vil være relevant for alle målgrupper som hovedvejen til beskæftigelse gennem virksomhedsrettede tilbud og opkvalificering.

Samlet set sikrer denne struktur, at tilbudsviften fremadrettet både er enkel, fleksibel og målrettet – og at reformens intentioner om færre målgrupper og stærkere fokus på progression mod beskæftigelse kan omsættes i praksis. I stedet for primært at udvikle tilbud til specifikke målgrupper vil tilbudsviften i højere grad blive anvendt helhedsorienteret, så indsatserne kan tilrettelægges problemorienteret og på tværs af målgrupperne.

Unge: fra krav til skøn - og fokus på job

Med beskæftigelsesreformen ændres indsatsen markant for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fremover skal unge i målgruppen omfattes af de samme regler som øvrige kontanthjælpsmodtagere. Det betyder, at særreglerne for unge afskaffes - herunder uddannelsespålægget, krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte samt obligatoriske læse-, skrive- og regnetests. Samtidig bortfalder uddannelsespålægget også for unge dagpengemodtagere, så de i stedet mødes med et jobfokus på linje med øvrige linje. 

Formålet med ændringer er at skabe et mere enkelt og sammenhængende system, hvor unge ikke mødes af særregler og standardiserede krav, men af en indsats, der er individuelt tilrettelagt og jobrettet. Intentionen er at flytte fokus fra, at uddannelse altid er den eneste vej frem, til i stedet at åbne for, at beskæftigelse også kan være den rigtige løsning for nogle unge samt et springbræt til uddannelse. Samtidig styrkes og permanentgøres principperne fra Ungeløftet. Derfor udbredes IPS-tilgangen (Individuelt Planlagt job med Støtte) samt Flere unge skal med-indsatsen, hvor hurtig tilknytning til job eller uddannelse kombineres med støtte til fastholdelse.

Forvaltningen påbegyndte i foråret 2024 en omstilling af ungeindsatsen mod en mere jobnær og virksomhedsrettet tilgang, hvilket ligger i naturlig forlængelse af de nationale reformspor. Den centrale drivkraft i omstillingen er en styrket teamdannelse omkring den unge, som sikrer kontinuerlig kontakt og tæt opfølgning i et jobrettet spor med en JobFirst tilgang.

Som led i Ungeløftet har forvaltningen hjemsøgt midler til at forankre og drifte Flere unge skal med og IPS-principperne, der sikrer, at de unge mødes ud fra egne ønsker og behov, og at jobindsatsen kan kombineres med behandling eller anden støtte. Flere unge skal med-tilgangen tilfører en håndholdt, tæt og netværksorienteret indsats, som i særlig grad understøtte unge med komplekse udfordringer udover ledighed. 

De foreløbige data viser et forsat fald i unges søgning mød uddannelse og en stigende orientering mod jobrettede og virksomhedsrettede forløb. Det svarer i september 2025 til 561 unge, mod 386 i september 2024.

Antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp har været faldende siden foråret 2024 og ligger i august 2025 på sit laveste niveau.

Reformens ændringer på ungeområdet hænger derfor sammen med en politisk målsætning om hurtigere overgang til arbejdsmarkedet – selv for unge med komplekse udfordringer. Det giver kommunerne frihed til at arbejde mere differentieret og individuelt, men betyder også, at beskæftigelseseffekten af ungeindsatsen vil blive fulgt tættere nationalt. Lokalt peger udviklingen i antal fuldtidspersoner i retning af et fald siden foråret 2024. Samtidig er ungeindsatsen blevet omlagt til en mere virksomhedsrettet tilgang, og det tyder på, at denne omstilling allerede nu kan have bidraget til den positive udvikling.

Tilpasninger af den eksisterende tilbudsvifte

Forvaltningen har gennemgået den nuværende tilbudsvifte og så vidt muligt sorteret den ud fra reformens intentioner om en mere enkel, virksomhedsrettet og beskæftigelsesorienteret indsats. Samtidig skal det bemærkes, at reformens implementering sker gradvist over de næste 4 år frem til 2029 og med en overgangsperiode, hvor kommunen skal håndtere både nye og udfasende indsatsformer parallelt.

På den baggrund forventer forvaltningen at videreføre væsentlige dele af den eksisterende tilbudsvifte frem til foråret 2026, hvor den første del af lovgivningen foreligger, og det første sæt af lovændringer forventes at træde i kraft. I overgangsperioden vil der være behov for at fastholde tilbud, som over tid nedjusteres eller udfases.

Samtidig anbefaler forvaltningen, at der skabes rum til gradvist at udvikle og afprøve nye tilbud i lyset af reformens intentioner via en pulje til nye tilbud med bl.a. fokus på uddannelse og opkvalificering. Det betyder, at tilbudsviften i denne periode vil være præget af både kontinuitet og udvikling, så kommunen sikrer stabil drift for borgerne, samtidig med at nye indsatser bygges op.

Som led i reformens intentioner om en mere virksomhedsrettet og jobnær indsats vil forvaltningen tilpasse den eksisterende tilbudsvifte med henblik på at afvikle tilbudstyper, der ikke har tilstrækkelige jobrettede effekter. Der foreligger ikke entydig evidens for, at eksempelvis sundhedsrettede-, uddannelsesforberedende-, personlige udviklings- og mestringstilbud har jobrettede effekter i forhold til at bringe ledige tættere på arbejdsmarkedet. Forvaltningens egne opgørelser viser tilsvarende, at disse tilbud ikke leverer tilstrækkelige beskæftigelseseffekter.

Til gengæld peger forskningen entydigt på, at det er de virksomhedsrettede indsatser, der virker. For eksempelvis ledige tæt på arbejdsmarkedet er det samtaler, klare forventninger og aktiv jobformidling, der har størst beskæftigelseseffekt. For sygemeldte borgere virker det at skabe tidlig og direkte kontakt til arbejdspladsen, delvise raskmeldinger og gradvis optrapning. For borgere længere væk fra arbejdsmarkedet peger evidens og erfaringerne på, at personlig jobformidling, fokus på ordinære løntimer, IPS-forløb og tro på borgerens ressourcer skaber progression mod arbejdsmarkedet.

Nettotilflytning af borgere på overførselsindkomst til Randers Kommune er fortsat et opmærksomhedspunkt. Årligt flytter ca. 1.200 borgere på overførselsindkomst til Randers, hvoraf ca. 200 udgør nettotilvæksten. Udover en løbende stigning i udgifter til ydelser, giver det også et større behov for beskæftigelsesindsatser i tilbudsviften. I 2025 gennemfører forvaltningen prøvehandlinger for at finde den mest effektive organisering, jf. beslutningen i byrådet den 28. april 2025 (sag 84).  På den baggrund kan en eventuel skalering besluttes i 2026. Forvaltningen anbefaler, at der reserveres midler hertil i tilbudsviften. Hvis skalering efter evaluering ikke ønskes, kan midlerne indgå til fornyet politisk prioritering.

På udvalgsmødet den 14. januar 2025 (sag 2) besluttede beskæftigelsesudvalget at reservere 2 mio. kr. i tilbudsviften, der skal udmøntes af udvalget i løbet af 2025. Midlerne blev reserveret inden aftalen om beskæftigelsesreformen var indgået, og det giver derfor nu anledning til at udvalget drøfter, hvordan midlerne kan anvendes i lyset af reformens intentioner og de tilhørende justeringer, der skal ske i tilbudsviften.

Næste skridt og videre proces

Intern proces

Beskæftigelsesområdet har historisk været køber af en række tilbud leveret af andre dele af kommunens fagområder. I tilbudsviften for 2025 leverer både sundhedsområdet, socialområdet og det tekniske område en ydelse mod betaling.

I budgetmaterialet, hvori også beskæftigelsesreformen indgår, fremgår det, at beskæftigelsesreformens besparelser også vil kunne få betydning for kommunens interne tilbud på tværs af fagområder.

Tilbudsviften for 2026 er åbnet drøftet med interne samarbejdspartnere (sundhedsområdet, socialområdet og Udvikling, Miljø og Teknik) som sælger ydelser til beskæftigelsesområdet og som derfor kan blive påvirket af besparelserne i tilbudsviften.

Strategiske bevægelser

Som et led i omstillingen af beskæftigelsesindsatsen er der igangsat et tværgående samarbejde med sundhed, social og uddannelsesområdet– med fokus på at sikre sammenhæng og fagligt skøn i stedet for standardiserede forløb. Det handler i stigende grad om at bøje kernedriften mod hinanden: at samtænke indsatser på tværs, så borgeren møder én koordineret indsats frem for parallelle forløb.

Som følge af reformens besparelser på indsatsområdet vil det være nødvendigt at foretage en konkret prioritering af de virksomhedsrettede indsatser. En prioritering til særligt de jobrettede indsatser i tilbudsviften vil skulle ske på bekostning af tilbudsviftens mere sundheds-, forberedende- eller mestringsrettede indsatser. Besparelseskravet betyder samtidig, at det vil kræve en investering i indsatsen for at fastholde det nuværende niveau af jobrettede indsatser.

Parallelt er der i samarbejdet med sundhedsområdet opstartet en dialog for at identificere og undgå ”dobbeltindsatser” på tværs af forvaltningsområder, så ressourcerne anvendes klogt, og indsatsen ikke duplikeres. Hvis en borger allerede modtager et forløb efter sundhedsloven, fx et lænde-ryg-forløb efter visitation fra lægen, skal beskæftigelse som udgangspunkt ikke betale for et yderligere forløb. På den måde kan der formodentligt frigøres midler i tilbudsviften uden en negativ effekt på beskæftigelse.

Reformen lægger et markant pres på kommunens styringsbehov. Både interne enheder og eksterne leverandører skal fremover i endnu højere grad levere dokumenterbare beskæftigelsesresultater. Forvaltningen fortsætter derfor arbejdet med ensartede effektkrav og datatilgang på tværs af leverandører, en løbende resultatopfølgning på jobnære KPI’er (ordinære timer, overgang til job/uddannelse), og kontraktuelle stop/go-klausuler. Tilbud uden påvist jobeffekt nedtrappes eller udfases og ressourcer omfordeles til indsatser med høj og stabil effekt inden for den politisk afsatte ramme.