1: Nye rammer for indsatsen for udsatte borgere

Hovedformålet med den aktive beskæftigelsesindsats er, også efter beskæftigelsesreformen, at understøtte den lediges vej til job og matche samfundets og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både for ledige, der er tæt på arbejdsmarkedet, og for ledige, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesreformen kommer til at betyde friere rammer for at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen til de borgere, der er udsatte eller er i risiko for at blive udsatte. For den del af gruppen, der er unge, vil der fortsat være en særlig ungeindsats, bl.a. i regi af Ungeløftet. For den øvrige del af gruppen lægges der i denne sag op til, at beskæftigelsesudvalget begynder en drøftelse af, hvordan en fremtidig beskæftigelsesindsats kan tilrettelægges, samt hvilke dilemmaer, prioriteringer og opmærksomhedspunkter, der er forbundet med tilrettelæggelsen af den kommende indsats. 

Ressourceforløb afskaffes fra 1. februar 2026, med en overgangsordning, hvor alle igangværende ressourceforløb fortsætter, men ingen nye iværksættes. Det betyder, at der i en periode frem til 1. februar 2029 fortsat vil være borgere, der har krav på indsats og kontaktforløb i henhold til den nu gældende lovgivning.

Da ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ydes uafhængigt af egen formue og en eventuel ægtefælles indkomst og formue, vil afskaffelse af ressourceforløbsydelsen indebære, at der i fremtidens beskæftigelsessystem vil være dele af den eksisterende målgruppe for ressourceforløb, som ikke vil være berettiget til kontanthjælp, og dermed ikke vil kunne modtage en offentlig forsørgelsesydelse. Disse personer vil dog kunne få en indsats og afklaring som selvforsørgende, i det omfang de ønsker den indsats, som jobcentret kan tilbyde.

Udsatte borgere vil fremover være samlet på kontanthjælpsområdet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som ikke er omfattet af arbejdspligt, er omfattet af reglerne om afklaringsret. Ifølge lovforslaget vil der komme nye regler om afklaringsretten pr. 1/1 2027. De nuværende regler om afklaringsret betyder, at kommunen skal tage stilling til, om borgers sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, samt om en borger modtager rette indsats.

Den fremtidige beskæftigelsesindsats for de udsatte borgere kan tilrettelægges langt mere frit end i dag. Der vil blot være lovgivningsmæssigt krav om, at der afholdes én samtale om året, og der er ikke krav til iværksættelse af tilbud. Borger har dog ret til samtale, hvis de ønsker det, og der ændres ikke på, at kommunen som led i kontaktforløbet fortsat løbende skal vurdere, om en borger har behov for tilbud for at komme i job eller tættere på arbejdsmarkedet.

Det er ikke lovgivningens intention, at samtaler og indsats skal holdes på et minimum, men med beskæftigelsesreformen lægges der umiddelbart op til, at gruppen af udsatte borgere skal have færre indsatser, end de får i dag, da udgifterne på området reduceres. Samtidig skal de indsatser, der iværksættes, i højere grad målrettes mod de indsatser, der er erfaring for, giver bedst effekt i forhold til mål om tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at indsatser skal være job- og virksomhedsrettede, og skal have et tydeligt mål om beskæftigelse eller lønnede timer, som fx IPS-indsats og "Flere skal med"-indsats. 

De friere rammer giver kommunen mulighed for at prioritere indsats og samtaler indenfor gruppen af udsatte. Det betyder, at det er muligt at prioritere ressourcerne til indsats og samtaler, sådan at der ydes mere til de borgere, hvor det fagligt vurderes at have den største effekt, og hvor borgeren er tydeligt motiveret. Det betyder dog alt andet lige, at der samtidig vil ske en nedprioritering af samtaler og indsats til den gruppe af de udsatte, der enten ikke efterspørger det, eller hvor den faglige vurdering er, at det er sværere at skabe resultater ift. beskæftigelse. Forvaltningen ved erfaringsmæssigt, at der i høj grad vil være tale om borgere, der har mere komplekse problematikker som fx social udsathed, familiemæssige udfordringer eller misbrug, og hvor kontakten i forvejen kan være svær, men samtidig er afgørende for at kunne understøtte borger i de små motivationsvinduer, der kan være til at ønske en forandring. 

2: De udsatte borgere i tal

De udsatte borgere over 30 år består af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og af borgere i ressourceforløb.

^{Kilde: Jobindsats}

For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere gælder det, at 55 pct. af målgruppen er mænd, mens 45 pct. er kvinder. 531 kontanthjælpsmodtagere, svarende til 54 pct. af målgruppen, er under 40 år. 

For borgerne i ressourceforløb gælder det, at 39 pct. af målgruppen er mænd, mens 61 pct. er kvinder. 181 personer, svarende til 50 pct. af målgruppen, er under 40 år. 

Basisdriften i dag for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er baseret på "Flere skal med"-indsatsmodellen, hvor medarbejderne gennemsnitligt er ansvarlig for 35 borgere og arbejder efter Jobfirstmodellen i de borgerforløb, hvor det er muligt under hensyntagen til borgers ressourcer. For hele målgruppen betyder det i gennemsnit 7-8 samtaler i løbet af et år, kombineret med virksomhedsrettede indsatser, hvor det er muligt. 

Omkring 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne får i dag indsats efter basisdriften, som skitseret ovenfor, mens de resterende 40 pct. får en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der i højere grad ligner basisdriften på ressourceforløb.

Basisdriften i dag for borgere på ressourceforløb, er baseret på indstillingen fra rehabiliteringsteamet. Der arbejdes med både Jobformidler-indsats og tværfaglige indsatser i et kontaktforløb med fokus på at udvikle borgers ressourcer og skabe tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er indsatsgaranti i et ressourceforløb, hvilket betyder, at en indsats skal være igangsat indenfor 6 måneder. Indsats er bredt forstået og kan rumme både tværfaglige og jobrettede indsatser. På ressourceforløb er der også i gennemsnit 7-8 samtaler om året, kombineret med jobformidlerindsatsen og den tværfaglige indsats. 

Basisdriften i dag er illustreret i tabel 2 herunder. 

^{Kilde: Jobcentrets egne opgørelser}

Med den eksisterende basisdrift er de jobrettede resultater, at løbende 30 pct. af de afsluttede kontanthjælpsforløb og løbende 10 pct. af de afsluttede ressourceforløb afsluttes til beskæftigelse eller uddannelse, herunder fleksjob. 

Resultaterne er vist i tabel 3 og tabel 4 herunder fordelt på målgrupper. 

^{Kilde: Jobindsats}

^{Kilde: Jobindsats}

3: Tilrettelæggelse af indsats

For at støtte gruppen af udsatte ledige til at opnå beskæftigelse (fuld tid, få timer eller fleksjob), vil der fortsat være behov for en jobrettet indsats med fokus på håndholdt støtte til at opnå og fastholde lønnede timer og derigennem blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

For en del borgere vil der kunne arbejdes jobrettet, efter ”Flere skal med” metoden, ift. en udvikling mod arbejdsmarkedet, mens andre borgere vil have behov for, at den jobrettede indsats er understøttet af en tværfaglig indsats med indsatser fra andre forvaltningsområder typisk familieområdet, socialområdet og/eller sundhedsområdet. På baggrund af erfaringerne med "Flere skal med"-indsatsen anslås det, at omkring 60 pct. af kontanthjælpsmodtagerne vil kunne profitere af ”Flere skal med” metoden ved en håndholdt jobrettet indsats.

En sådan indsats kan tilrettelægges på flere måder og med forskellig intensitet. Forløbet vil skulle bestå af samtaler med fokus på borgers ressourcer og jobmål samt indsats i form af støtte til at udarbejde CV og ansøgninger, hjælp til gode match til funktioner, opgaver og hjælp til at opsøge virksomheder. Indsatsen vil også kunne være virksomhedspraktik, evt. i kombination med lønnede timer, løntilskud, eller opkvalificering mod et konkret job.

Erfaringsmæssigt ved forvaltningen, at tæt kontakt i forløbene virker og er vigtigt for at kunne støtte borgers motivation og udvise "troen på borger", der i sig selv har betydning for borgers chancer for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Den tætte kontakt og troen på borgeren har også i mange tilfælde vist, at selv langvarige kontanthjælpsmodtagere, som ikke tidligere har kunnet se en vej ud af ledighed, med indsats og tæt kontakt alligevel kan lykkes med at komme i lønnede timer og i arbejde.

Erfaringerne fra "Flere skal med"-indsatsen i Randers viser, at ca. 30 pct. af borgerne afsluttes til job/uddannelse og ca. 11 pct. opnår lønnede timer under forløbet ved en håndholdt, jobrettet indsats og tæt virksomhedsrelation. Den indsats og dermed effekt kan ikke skaleres til hele målgruppen med de tilgængelige ressourcer når besparelseskravet i beskæftigelsesreformen er indfaset. 

Reformen øger den kommunale frihed til at tilrettelægge indsatsen for borgere længere væk fra arbejdsmarkedet samtidig med, at en væsentlig del af reformens besparelser hentes her. Det kræver en bevidst prioritering mellem både indsatser og borgere.

På den baggrund er der nedenfor stillet to scenarier op for en fremtidig indsats. Begge scenarier forholder sig til den fremtidige drift i en fuldt indfaset beskæftigelsesreform. Uanset hvordan den fremtidige indsats tilrettelægges, vil det være nødvendigt med en overgangsordning, hvor der tages højde for udfasningen af ressourceforløb og indfasningen af besparelser på tilbudsviften.

Fælles for begge scenarier er fire principper for indsats:

1. Tidlig og intensiv indsats: Borger mødes med en tidlig indsats med et klart jobperspektiv 
2. Jobrettet indsats: Indsatsens fokus er job- og virksomhedsrettet og alle aktiviteter iværksættes for at bringe borger tættere på job
3. Særligt tilrettelagte forløb: Indsats tilrettelægges individuelt med tæt opfølgning på de igangsatte jobrettede indsatser
4. Koordinerede indsatser: For borgere med komplekse problemstillinger, der har behov for indsats fra flere områder, koordineres indsatsen på tværs af forvaltninger.

Scenarie 1: Basisdrift på det lovgivningsmæssige minimumsniveau

Formål: Sikre lovmedholdelighed og holde basisdrift kørende med lav intensitet - og samtidig fokusere den håndholdte jobrettede indsats på en mindre, motiveret del af målgruppen for at give mest mulig effekt pr. krone.

Modellen kort:

• 80 pct. af borgerne modtager basis: gennemsnitligt to årlige samtaler (inkl. samtale om afklaringsret), mulighed for ekstra samtaler efter konkret vurdering, men ingen jobrettet indsats. Råd og vejledning om frivillige tilbud og indsatser på sundheds- og socialområdet samt evt. koordination i forbindelse med dette
• 20 pct. af borgerne modtager en håndholdt, virksomhedsrettet "Flere skal med"-indsats 

Trods de nye lovgivningsmæssige minimumskrav til samtaler og indsats, er det fortsat lovgivningens intention, at der gennem samtaler og indsats ydes støtte til, at også udsatte borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Borgerne vil have en årlig afklaringsret, de vil fortsat have ret til samtaler, og de vil kunne søge om en indsats.

En lovmedholdelig basisdrift til denne gruppe vil således kunne bestå af fx gennemsnitligt 2 årlige samtaler til alle borgere (inkl. en samtale i forbindelse med afklaringsretten) med mulighed for flere samtaler samt aktiv indsats for en mindre del af gruppen primært baseret på borgers egen efterspørgsel.

Dette scenarie vil betyde, at den mindre del af målgruppen, der får samtaler og indsats, vil få en indsats, der minder om "Flere skal med"-indsatsen. Den resterende del af gruppen får to årlige samtaler (inkl. samtale om afklaringsret) og ingen jobrettet indsats, men råd og vejledning om frivillige tilbud samt om kommunens øvrige tilbud på social- og sundhedsområdet samt evt. koordination af indsats på tværs af områder.

Forventet effekt:

• Mindre stigning i succesraten for de 20 pct., der får en indsats, men fald i succesraten for de 80 pct., der ikke får en indsats. Samlet forventes en lavere succesrate end i den nuværende drift
• Stigende varighed
• Øget søgning til indsats fra socialområdet og sundhedsområdet
• Øget risiko for flere på overførselsindkomst end i dag

Scenarie 1 for fremtidig basisdrift er illustreret i tabel 5 herunder.

^{Kilde: Jobcentrets egne opgørelser}

Scenarie 2: Basisdrift med et højere niveau af jobrettet indsats

Formål: Hæve beskæftigelsesresultaterne ift. scenarie 1 ved at udvide den jobrettede indsats i form af flere samtaler til alle og jobrettet indsats til flere.

Modellen kort:

• 40 pct. af borgerne modtager basis: gennemsnitligt fire årlige samtaler (inkl. samtale om afklaringsret), mulighed for ekstra samtaler efter konkret vurdering, men ingen jobrettet indsats. Råd og vejledning om frivillige tilbud og indsatser på sundheds- og socialområdet samt evt. koordination i forbindelse med dette
• 60 pct. af borgerne modtager en håndholdt, virksomhedsrettet "Flere skal med"-indsats

For at opnå bedre beskæftigelsesresultater kan en basisdrift, som skitseret i scenarie 1 ovenfor, suppleres med jobindsatser for større dele af målgruppen, enten sådan at der er flere, der får en indsats, eller sådan at de, der får en indsats, får en mere intensiv indsats. Det er forventningen, at det vil betyde, at flere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Udover de gevinster arbejdsmarkedstilknytning giver den enkelte borger, vil det også give en økonomisk gevinst til kommunen i form af mindre udgifter til offentlig forsørgelse og forventet tilskud fra den kommende præmieordning for lønnede timer til udsatte borgere.

Den øgede frihed til at tilrettelægge indsatsen giver mulighed for at segmentere indsatsen, så den giver størst mulig effekt, ved at målrette den jobrettede indsats der, hvor den giver bedst mulighed for at borgerne kommer i arbejde. 

For de borgere, der i dag er i ressourceforløb og for omkring 40 pct. af kontanthjælpsmodtagerne, vurderes det ikke, at en håndholdt jobrettet indsats i sig selv vil være tilstrækkeligt til at støtte borger i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Her vil der være brug for, at den jobrettede indsats understøttes tværfagligt og suppleres med andre indsatser. Der er tale om borgere, der har komplekse problemer, og som har brug for intensiv støtte for at kunne opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet fx i et fleksjob. I de vedlagte bilag er beskrevet tre cases med borgere, hvor en håndholdt jobrettet indsats ikke har været tilstrækkelig, og der derfor er iværksat en tværfaglig indsats.

Den indsats, borgerne får i et ressourceforløb i dag, er intensiv og omkostningstung, og den vil ikke kunne opretholdes i den fremtidige beskæftigelsesindsats, hvor der vil være mindre indsats, og hvor indsatsen i langt højere grad end i dag skal være direkte jobrettet i form af virksomhedsforløb mm. Borgerne i denne målgruppe vil fortsat have brug for tæt støtte, men der vil ikke længere være et rehabiliteringsteam, der skal koordinere det tværfaglige samarbejde, og der vil ikke længere være adgang til ressourceforløb, hvor en tværfaglig indsats er indlejret i en beskæftigelsesrettet indsats. Der vil i det hele taget blive bevilget færre indsatser til målgruppen, og de indsatser, der fortsat bevilges, vil være klart job- og virksomhedsrettede. Det betyder sandsynligvis en større søgning til de kommunale tilbud på social- og sundhedsområdet.

Tilknytning til arbejdsmarkedet, også i få timer, giver den enkelte borger en række gevinster både økonomisk, socialt og sundhedsmæssigt. Samtidig er der en klar kommunaløkonomisk gevinst forbundet med at løfte borgerne ud af ledighed. Hvis borgerne i denne målgruppe skal støttes til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, vil de have brug for indsatser, der er målrettet deres udfordringer, dvs. indsatser fra både socialområdet, sundhedsområdet, familieområdet og beskæftigelsesområdet i et koordineret samarbejde mellem områderne.

I tabel 6 nedenfor er derfor skitseret et alternativt scenarie for tilrettelæggelse af basisdriften for udsatte borgere. I dette scenarie gives gennemsnitligt fire årlige samtaler til alle borgere, og der gives en prioriteret jobrettet "Flere skal med"-indsats til 60 pct. af målgruppen. De resterende 40 pct. af målgruppen får ikke en jobrettet indsats, men vil få en koordineret indsats med social- og sundhedsområdets visiterede og uvisiterede indsatser.

Forventet effekt:

• Bedre succesrate end i scenarie 1, men lavere succesrate end i den nuværende drift
• Højere omkostning end scenarie 1, kræver prioritering i tilbudsviften
• Stigende varighed, men i mindre omfang end scenarie 1
• Øget søgning til indsats fra socialområdet og sundhedsområdet
• Øget risiko for flere på overførselsindkomst end i dag, men i mindre omfang end i scenarie 1

^{Kilde: Jobcentrets egne opgørelser}

Scenarie 2, hvor flere borgere får en "Flere skal med"-indsats, og hvor de resterende borgere får en koordineret indsats med sundheds- og socialområdet, forventes at betyde, at en større andel af forløbene vil kunne afsluttes til beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob sammenlignet med scenarie 1. Det højere indsatsniveau i scenarie 2 sammenlignet med scenarie 1 betyder også, at dette scenarie er mere omkostningstungt, og det kræver dermed en økonomisk prioritering til særligt de jobrettede indsatser i tilbudsviften på bekostning af tilbudsviftens mere sundhedsrettede indsatser.

Det er vigtigt at bemærke, at der også i scenarie 2 vil være tale om, at de udsatte borgere vil få færre samtaler og mindre indsats sammenlignet med i dag, og at det dermed ikke kan forventes, at resultatniveauet ift. afslutning til job, uddannelse og fleksjob kan opretholdes som det er i dag. Hvis det eksisterende resultatniveau skal opretholdes eller forbedres, vil det kræve en investering i indsats til målgruppen.

Uanset scenarie, vil der blive etableret porteføljestyring med mulighed for at justere andelen, der får en aktiv jobrettet indsats (fx ±5 procentpoint pr. kvartal) baseret på kapacitet, progression og økonomi.

I tabel 7 nedenfor er de to scenarier indsats i et fælles overblik sammen med den eksisterende drift. Antal samtaler er ikke medtaget i tabellen. I den eksisterende drift er der et lovgrundlag, der i høj grad stiller krav til det konkrete indhold af samtalen, mens det i den fremtidige drift i højere grad er op til jobcentret at tilrettelægge samtalen efter det konkrete behov. Det betyder, at krav til forberedelse, afholdelse af samtale og efterbehandling ikke vil være sammenlignelige i den nuværende og fremtidige drift, og at de ressourcer, det kræver, derfor heller ikke kan sammenlignes en til en.