Anledning

Ligesom landets øvrige kommuner oplever Frederiksberg en markant vækst i antallet af ældre borgere. Flere lever længere og har komplekse plejebehov, hvilket øger efterspørgslen på kvalificeret sundheds- og omsorgspersonale. Samtidig er arbejdsmarkedet præget af mangel på arbejdskraft – særligt social- og sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker.

Denne dobbelte udfordring er baggrunden for de nationale reformspor, som har til formål både at sikre en mere sammenhængende og borgernær indsats og samtidig at styrke rammerne for uddannelse, rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i kommunerne.

1. Uddannelse

Uddannelse spiller en vigtig rolle i rekrutteringen af fremtidens medarbejdere, og på sundheds- og omsorgsområdet løfter Frederiksberg Kommune en stor uddannelsesopgave både som arbejdsgiver og oplæringssted for social- og sundhedshjælpere/assistenter og som kliniksted for sygeplejestuderende.

1.1. Social- og sundhedselever

Frederiksberg Kommune har løbende omkring 250 social- og sundhedselever ansat. Eleverne er tilknyttet social- og sundhedsuddannelsen ved Diakonissestiftelsen. Uddannelsen til social- og sundhedshjælper og -assistent er en vekseluddannelse, og eleverne er i oplæring i både hjemmeplejen, på plejehjem og i døgnrehabiliteringen.

Som led i den nationale dimensioneringsaftale med KKR om uddannelsesaftaler har kommunen som mål at indgå uddannelsesaftaler med 90 assistentelever og 47 hjælpere for 2025, hvilket svarer til målene for i 2024. I 2024 indgik Frederiksberg Kommune uddannelsesaftaler med hhv. 96 assistentelever og 48 hjælperelever på nye hold i 2024. Primo august 2025 er der indgået uddannelsesaftaler med 86 assistentelever og 46 hjælperelever i 2025 på nye hold. Det forventes derfor, at Frederiksberg Kommune vil leve op til dimensioneringen i år. For 2026 vil dimensioneringen være den samme som 2025, svarende til 90 assistent- og 47 hjælperelever.

Forvaltningen oplevede i slutningen af 2022 og starten af 2023 udfordringer med at rekruttering af elever inden for den aftalte ramme. Siden da, er det forvaltningens vurdering, at rekrutteringen er blevet væsentlig styrket som følge af dels at der nu tilbydes løn under grundforløbet og brug af voksenlærlingeordning (jf. budgetaftalen for 2024), dels gennem en målrettet indsats for merit-elever med erfaring fra området, herunder oprettelsen af et særligt hold for meritter.

Der er fortsat et relativt højt frafald blandt elever, især elever med sociale eller faglige udfordringer. Der arbejdes med at styrke støttemulighederne, bl.a. gennem projekt ”elevbroen” (ÆOU11/8-2025, pkt. 66), som understøtter strategien for uddannelse, rekruttering og fastholdelse på området, hvor der er et særligt fokus på gennemførsel. Endvidere er forvaltningen ved at analysere frafald i en Frederiksberg-kontekst for at forbedre forståelsen af frafaldsårsager med henblik på målretning af indsatser, forbedre statistik, forbedre prognoser af økonomi mv.

1.2. Sygeplejestuderende

Frederiksberg Kommune er praktiksted for sygeplejestuderende fra Københavns Professionshøjskole og UC Diakonissestiftelsen. De studerende er i praktik på 1., 2., 4., 5., 6. eller 7. semester fordelt på plejecentre, døgnrehabilitering og den kommunale hjemmesygepleje. Frederiksberg Kommune er jf. den mellemkommunale fordelingsnøgle dimensioneret til ca. 120 studerende/årligt, hvilket har ligget stabilt igennem de seneste år.

Studerende på sygeplejerskeuddannelsen veksler mellem teori og klinisk undervisning, hvor kommunen som stort praktiksted spiller en central rolle i de studerendes trivsel, læring og fastholdelse. Praktikken er de studerendes møde med en mulig fremtidig arbejdsplads, og høj kvalitet i forløbene er afgørende for rekruttering.

I 2023 blev praktikforløbet ændret på sygeplejeuddannelsens sidste studieår, så 6. semesters lange praktik nu er fordelt på både 6. og 7. semester, hvilket betyder, at studerende skriver bachelorprojekt med afsæt i praksisnære problemstiller og er i praktik helt frem til afslutningen af deres uddannelse.

2. Rekruttering og fastholdelse

Hvert år udarbejdes der en lønredegørelse til Magistraten, der beskriver personale og lønforhold på overenskomstområderne i Frederiksberg Kommune. Lønredegørelsen for 2024 blev forelagt den 18. august 2025 (MAG 18/08-2025, pkt. 208).

Overenskomstområdet for social- og sundhedspersonale udgøres alt overvejende af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Mens sygeplejersker udgøre knap 2/3 på overenskomstområdet for syge- og sundhedspersonale.

Heraf fremgår, at for social- og sundhedspersonale er omsætningen steget fra 16,0 pct. i 2023 til 20,4 pct. i 2024. For syge- og sundhedspersonale er der et fald i personaleomsætningen fra 22,3 pct. i 2023 til 20,9 pct. i 2024. Generelt har der været en tendens til en mindre stigning i personaleomsætningen for både social- og sundhedspersonale og syge- og sundhedspersonale i Frederiksberg Kommune set over de seneste 5 år, som dog kan variere inden for de enkelte år med op til +5 pct. point.

Lønniveauet viser samme tendenser, som forrige års lønredegørelse, hvor der er forskelle i det gennemsnitlige lønniveau mellem kommunerne. Tabel 1 viser Frederiksberg Kommunes samlede gennemsnitslønudgifter og fuldtidsstillinger fordelt på overenskomstområder sammenlignet med øvrige kommuner i regionen, Københavns Kommune og landet som helhed.

Tabel 1: Gennemsnitlige lønniveau opdelt på overenskomst (ekskl. selvejende institutioner)

Note: ”Fuldtid” er antal årsværk (”fuldtidsstillinger”). ”Løn i alt” er det gennemsnitlige lønniveau pr. fuldtidsansat

Som det fremgår af tabel 1 ligger Frederiksberg Kommune samlet set på niveau med regionen og København, men generelt lidt højere end landsgennemsnittet. For social- og sundhedspersonale ligger lønnen i Frederiksberg marginalt under regionens og Københavns niveau. For syge- og sundhedspersonale (basis) ligger Frederiksberg stort set på niveau med både region og København,

Det peger på, at Frederiksberg Kommunes gennemsnitslønniveau ikke er markant lavere eller højere end nabokommunerne i regionen eller København.

Ifølge den seneste rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (juni 2025) er rekrutteringsudfordringerne inden for sundheds- og socialområdet tydelige blandt de mest udfordrede brancher. I Region Hovedstaden var den forgæves rekrutteringsrate for social- og sundhedshjælpere hele 45 %, og for sygeplejersker 38 %, mens den for social- og sundhedsassistenter lå på 12 %. Det peger på væsentlige rekrutteringsudfordringer i Region hovedstaden på Sundheds- og Omsorgsområdet, og at selv stillinger med lavere formelle kvalifikationskrav som hjælpere i høj grad er vanskelige at besætte. Denne udfordring gør sig også gældende på sundheds- og omsorgsområdet i Frederiksberg, hvor mange opslag enten har ingen eller få ansøgere, og hvor flere institutionerne oplever, at ansøgere har et lavere fagligt og sprogligt niveau.

3. Strategiske indsatser

For at imødegå de ovennævnte rekrutteringsudfordringer samt styrke fastholdelsen har Frederiksberg Kommune iværksat en række strategiske indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Dette sker i regi af Strategi for uddannelse, rekruttering og fastholdelse 2024–2027 (ÆOU 10/06-24, pkt. 40). Indsatserne understøtter både uddannelsesarbejdet og den langsigtede tilgang til at sikre kvalificeret personale på sundheds- og omsorgsområdet.

En central indsats på uddannelsesområdet har været implementeringen af EduAdm’s Vejlederunivers, som giver vejledere et fælles digitalt værktøj til at dokumentere og kvalificere praktikvejledningen og understøtter en mere struktureret og gennemsigtig vejledning og dialog for både elev og vejleder. Systemet er nu implementeret på tværs af praktikstederne i kommunen, og er blevet taget godt imod ude på institutionerne. Systemet vil blive evalueret i 2. halvår 2025.

En anden stor indsats har været udvikling af en fælles model for evalueringsansættelsesforløb for udenlandske sygeplejersker, der skal opnå dansk autorisation. Modellens formål er at skabe gode betingelser for, at udenlandske sygeplejersker kan udvikle danske sprogfærdigheder og tilegne sig kliniske kompetencer svarende til det danske kompetenceniveau for sygeplejersker. Otte udenlandske sygeplejersker har gennemført deres evalueringsansættelse, hvoraf fem har taget ansættelse i kommunen efterfølgende. For en uddybende beskrivelse se sagen vedr. beslutningsforslaget om at få flere uddannede sygeplejersker og plejepersonale i Frederiksberg Kommune (ÆOU 11/8-25, pkt. 67).

I slutningen af 2024 blev der sat øget fokus på sproglige udfordringer blandt elever med dansk som andetsprog. I samarbejde med Københavns Professionshøjskole blev der afholdt temadage med deltagelse af oplæringsvejledere, undervisere og uddannelsesansvarlige. Temadagene skabte en fælles forståelse og gav inspiration til nye tiltag, der kan styrke elevernes faglige og sproglige udvikling. Som led i indsatsen tilbydes eleverne nu ekstra danskundervisning gennem VUC, ligesom der arbejdes på at udvikle en model for screening og støtte af elever med sprogvanskeligheder – herunder inddragelse af dansklærere i oplæringen.

Sprogindsatsen spiller også en central rolle i fastholdelsesarbejdet. Allerede fra ansættelsens begyndelse fokuseres der på at sikre, at elever og medarbejdere har de nødvendige sproglige kompetencer. De metoder, der blev introduceret på temadagene, bruges nu aktivt i konkrete elevsager, hvor konsulenter og oplæringssteder samarbejder om at håndtere sproglige barrierer med et fælles fagsprog og en fælles tilgang.

Endelig har der været arbejdet med at styrke overgangene mellem skole og praktik, herunder gennem udviklingen af et simuleringsprojekt mellem Diakonissestiftelsen og hjemmeplejen, som skal forberede eleverne bedre til praktikken og mindske oplevelsen af praksischok. Simulation anvendes som metode til at skabe trygge læringsrum, hvor elever kan afprøve faglige situationer inden mødet med borgerne.

I det kommende år vil forvaltningen særligt styrke arbejdet med fastholdelse af elever gennem projekt ”Elevbroen”, der netop skal understøtte eleverne i overgangene og sikre tidlig indsats ved begyndende frafald. Der vil fortsat være fokus på at styrke overgangen mellem skole og oplæring samt på at understøtte elever med sproglige barrierer, for at flere gennemfører deres uddannelse og får et solidt afsæt for et arbejdsliv inden for sundheds- og omsorgsområdet.

Anbefaling

På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen, at Ældre- og Omsorgsudvalget tager status på uddannelse, rekruttering og fastholdelse af personale på ældre- og omsorgsområdet til efterretning.