Anledning

Ældre- og Omsorgsudvalget behandlede sagen den 11. august 2025 (sag nr. 70), hvor udvalget udsatte sagen efter drøftelse. Alle partier indgik en aftale om Frederiksberg Kommunes budget for 2026 den 5.-7. september 2025. Der indgik ikke i budgetaftalen tiltag, der ville kunne ændre ventetiden til en plejebolig. Forvaltningen vurderer fortsat, at Frederiksberg Kommune har en effektiv udlejning af plejeboliger på kommunens plejehjem med en deraf følgende høj belægningsgrad.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler fortsat at forslaget ikke tiltrædes (som beskrevet i den tidligere sagsfremstilling nedenfor). Forvaltningen anbefaler, at spørgsmål om ventetid og mulighederne for at ændre den belyses i de kommende drøftelser om plejeboligmasterplanen for 2026.

Tidligere sagsfremstilling fra den 11. august 2025.

Anledning

2. viceborgmester Michael Brautsch, rådmand Alexandra Dessoy og kommunalbestyrelsesmedlemmerne Merete Winther Hildebrandt og Bent Isager-Nielsen har stillet forslag om

ventetiden for dem, der søger en bestemt plejebolig i Frederiksberg Kommune.

Kommunalbestyrelsen oversendte den 19. maj 2025 (sag nr. 144) beslutningsforslaget til udvalgsbehandling i Ældre- og Omsorgsudvalget:

Forslag om, at Frederiksberg Kommune genindfører ambitionen om en ventetid på maks. 8 uger for en borger, der søger en bestemt plejebolig, hvorved valgfriheden øges og ventetiden bliver ens for alle.

Baggrund

Hvis man som ældre og plejekrævende er visiteret til en plejebolig og vælger at søge bredt blandt kommunens plejehjem, er man omfattet af Frederiksberg Kommunes plejeboliggaranti. Det betyder, at man vil få tilbudt en plejebolig inden for 8 uger.

Vælger man derimod en bestemt plejebolig, f.eks. fordi man har en særlig relation til stedet, eller fordi det bestemte plejehjem opfylder ens individuelle ønsker og behov, bortfalder plejeboliggarantien. Tidligere havde Frederiksberg Kommune en ambition om, at ventetiden i disse tilfælde skulle matche plejeboliggarantien, altså at den forventede ventetid på en bestemt plejebolig også skulle være 8 uger.

Frederiksberg Kommune ændrede forrige år ambitionen om længden af ventetiden for at få en bestemt plejebolig, og i dag bestræbes der på at sikre en bestemt plejebolig inden for 16 uger.

Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg vægter dels kort ventetid på en plejebolig og dels det frie valg højt. Det er en god og værdig ældrepleje, at ældre får hurtig hjælp og støtte og samtidig får mulighed for at vælge det plejeboligtilbud, der bedst passer til dem.

Forslag til beslutning

Det Konservative Folkeparti på Frederiksberg foreslår at genindføre ambitionen om, at kommunen skal begrænse ventetiden til 8 uger for en visiteret borger, der søger en bestemt plejebolig, hvorved valgfriheden øges, og ventetiden bliver ens for alle.

Det kan eksempelvis gøres ved at:

• Bedre kapacitetsstyring: Kommunen kan arbejde med en mere fleksibel udnyttelse af plejeboligerne, så tomme pladser hurtigere matches med dem, der søger.
• Øget transparens og vejledning: Hvis ældre og pårørende får bedre information om ledige alternativer og ventetider, kan flere vælge andre gode tilbud, hvilket mindsker pres på de mest populære steder.
• Optimering af visitationsprocessen: Hurtigere og mere smidig visitation, hvor der løbende følges op på borgerens behov og ønsker, kan mindske unødige forsinkelser.

Anbefaling

Planlægning ud fra en ventetid på 2 måneder for alle borgere - uanset om de søger bredt eller specifikt

I dag planlægges der i anlægsarbejdet efter en gennemsnitlig ventetid på 4 måneder for borgere, der søger et specifikt plejecenter. Borgere der søger bredt skal tilbydes en plejebolig inden for de to måneder jævnfør gældende lovgivning.

Hvis Frederiksberg Kommune fremadrettet skal planlægge efter, at alle borgere, der er visiteret til en plejebolig, har en gennemsnitlig ventetid på 2 måneder - uanset om de søger bredt eller specifikt - vil der være behov for at tilvejebringe yderligere plejeboligkapacitet. I budgetperioden svarer dette til, at der skal etableres 48 ekstra pladser – over en 10 årig periode vil dette tal øges til forventeligt ca. 56 pladser i takt med, at der kommer flere ældre.

Som beskrevet i plejeboligmasterplanen 2025 har Frederiksberg Kommune en kapacitetsudfordring i perioden 2029-2032 på op til 75 plejeboliger i 2032 frem mod ibrugtagningen af et nyt plejecenter på Nyelands Plads i 2032 med 140 pladser. Denne kapacitetsudfordring ville blive yderligere udfordret såfremt Frederiksberg Kommune skulle planlægge efter en gennemsnitlig ventetid på 2 måneder for alle borgere. Det er ikke muligt at øge antallet af pladser på det kommende plejecenter på Nyelands Plads. Såfremt beslutningsforslaget tiltrædes skal Kommunalbestyrelsen derfor snarest muligt træffe beslutning om placering af ny permanent plejeboligkapacitet forventeligt svarende til ca. 60 pladser andet sted i kommunen. Ny permanent plejeboligkapacitet forventes tidligt at kunne tilvejebringes i 2032/33.

Kommunalbestyrelsen er tidligere orienteret ved behandlingen af Plejeboligmasterplanen 2024 (KB 11.11.24, sag nr. 269), at anlægsudgifterne alene til etablering af 60 nye plejeboliger svarer til ca. 98 mio. kr., eksklusive grundkøb. Såfremt udgiftsniveauet er det samme pr. plejebolig, så vil det svare til 92 mio. kr. for etablering af 56 plejeboliger.

Effektiv udlejning af plejeboliger

Forslaget beskriver forskellige tiltag for at opnå en reduktion af ventetiden til en plejebolig – bedre kapacitetsstyring, øget transparens og vejledning samt optimering af visitationsprocessen.

Forvaltningen vurderer, at Frederiksberg Kommune i dag i forvejen har et stort fokus på en effektiv udlejning af plejeboliger og administration af ventelisten, med fokus på en tæt dialog med borgerne:

Frederiksberg Kommune har en høj belægningsprocent på kommunens plejecentre da plejeboligerne i kommunen udlejes hurtigt med en meget høj belægningsprocent på 98 %. Der er dermed ikke tomme plejeboliger på plejecentrene i Frederiksberg Kommune. Som uddybet nedenfor har Frederiksberg Kommune en strukturel tomgang ved ud- og indflytning på ca. 2 % af kommunens plejeboligkapacitet. Det er ikke muligt at opnå en belægningsprocent på 100% af følgende årsager:

• Der er en løbende ind- og udflytning af boligerne, hvor plejeboligerne skal renoveres og klargøres inden de kan genudlejes til en ny borger på ventelisten.
• Plejeboliger står kun tomme i en længere periode, hvis boligen er blevet misligholdt af den foregående lejer eller der har været en vandskade, og hvor der derfor er behov for en større renovering.
• Borgere takker nej til boligtilbud fordi de vil have en anden plejebolig (jævnfør nedenfor).

Når en plejebolig bliver ledig, sendes der et boligtilbud ud til borgere på ventelisten parallelt med, at plejeboligen istandsættes for at sikre en hurtig udlejning. Boligvisitationen har under hele forløbet en vedvarende og tæt dialog med borgere på ventelisten for at sikre en hurtig genudlejning af ledige plejeboliger. Nogle borgere takker nej til boligtilbud – både borgere, der har søgt bredt, men også borgere der får tilbudt en bolig på det specifikke plejecenter de har søgt. Dette kan skyldes flere ting, eksempelvis oplyser borgeren, at de ikke var parat til at flytte med så kort varsel eller, at de hellere vil have en bolig på et andet plejecenter af dem de har søgt.

Borgernes aktuelle søgemønstre kan også have en betydning for søgningen til de enkelte plejecentre, Søgemønstrene ændrer sig over tid. I øjeblikket er der eksempelvis en større søgning til Kastanjehaven, Østervang og Dronning Anne-Marie Centret. Frederiksberg Kommune oplever, at borgerne i dialogen med boligvisitationen udvider deres søgning til en plejebolig i forhold til deres første umiddelbare ønsker. På kommunens hjemmeside opdateres løbende vejledende ventetider på samtlige af kommunens plejecentre som en hjælp til borgerne på ventelisten.

Afledt drift og anlægsøkonomi

Planlægning ud fra en ventetid på 2 måneder for alle borgere vil medføre en udgiftsstigning, da der skal etableres og drives flere plejeboliger. Borgere, der venter på en plejebolig vil typisk modtage hjemmepleje eller være på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD). En reduktion af ventelisten til plejeboliger vil medføre en nettoudgift, da det er dyrere for kommunen at have borgere i en plejebolig fremfor på ventelisten.

a) Driftsudgifter

Nettoudgiften i 2026 forventes at være 8,6 mio. kr., da der forventes 44 flere borgere i en plejebolig. Nettoudgiften forventes at stige i 2035 til 10,5 mio. kr., hvor der forventes 56 flere borgere i en plejebolig. Den gennemsnitlige årlige udgift pr. borger i en plejebolig forventes at være ca. 480 t.kr., og den gennemsnitlige årlige udgiftsreduktion pr. borger, der ikke er på ventelisten forventes at udgøre ca. 290 t.kr. for borgere der er i hjemmeplejen eller på FKD.

b) Anlægsudgifter

Såfremt der skal tilvejebringes ny plejeboligkapacitet, så vil der arbejdes ud fra 10-årsplanlægning. Der vil derfor være behov for 56 yderligere plejeboliger for at kunne reducere ventetiden. 60 plejeboliger forventes at medføre en udgift på 98 mio. kr., og ved anvendelse af samme pris pr. plads estimeres 56 plejeboliger at koste 92 mio. kr.

Ovenstående opgørelse for økonomien for både driftsudgifter og anlægsudgifterne er baseret på nøgletal, og de er derfor forbundet med usikkerhed. Planlægning med en lavere venteliste til plejeboliger kan medføre stigende tomgangsudgifter. Denne risiko er ikke indregnet i økonomien.

Vurdering

Forvaltningen anbefaler, at beslutningsforslaget ikke tiltrædes, da forslaget ikke kan tiltrædes i sin nuværende form. Frederiksberg Kommune har i forvejen en høj belægningsprocent på kommunens plejecentre. Det vurderes ikke muligt at øge belægningsgraden på kommunens plejecentre gennem de foreslåede tiltag i beslutningsforslaget således, at den ekstra efterspørgsel kan håndteres, hvis beslutningsforslaget tiltrædes. Der vil derfor være behov for at opføre nye permanent plejeboligkapacitet for at kunne imødekomme det stigende behov udover de projekter, der allerede er vedtaget med plejeboligmasterplanen. Såfremt forslaget skal tiltrædes skal der afsættes midler til såvel drift som anlægsøkonomi for at kunne opføre de ekstra plejeboliger (jævnfør afsnit om økonomi nedenfor).