Anledning

Indledning

Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede på møde d. 3. februar 2025 (ÆOU, 03.02.2025, pkt. 13) at nedsætte et måltidspanel med det formål at vurdere måltider og måltidsoplevelser med henblik på at indsamle erfaringer og anbefalinger til udvikling af måltider og oplevelserne omkring måltider på kommunens plejehjem.

Måltidspanelet har i 1. halvår af 2025 besøgt tre forskellige plejehjem – Betaniahjemmet til frokost, Østervang til aftensmåltid og Ingeborggården i deres ’smagepanel’ bestående af beboere fra Ingeborggården.

Deltagere i måltidspanelet har udover sundheds- og omsorgschefen og en sundhedsfaglig konsulent været medlemmer af Ældre- og Omsorgsudvalget, medlemmer af Seniorrådet og beboere og pårørende fra det pågældende plejehjem og leder og relevante fagpersoner fra det pågældende plejehjem.

Måltidspanelet har haft fokus på fire temaer:

1. Mulighed for selvbestemmelse
2. Madens kvalitet
3. Sociale rammer om måltidet
4. Fysiske rammer om måltidet

Forskelle i vilkår og rammer for måltidet på de tre plejehjem

Betaniahjemmet, Østervang og Ingeborggården er udvalgt, fordi de adskiller sig fra hinanden med forskellige vilkår og rammer for måltidet. De tre plejehjem har fx forskellig organisationsform (kommunal/selvejende), forskellig størrelse med forskelle i antal pladser og forskellig beboersammensætning samt ikke mindst forskellige køkkenfaciliteter, hvor der er eget produktionskøkken på Ingeborggården og Betaniahjemmet og anretterkøkken på Østervang.

Tidspunktet for besøgene har ligeledes varieret, således at måltidspanelet har været på besøg både til frokost og aftensmad. Panelet har dermed oplevet forskelle i personaledækning mellem dag- og aftenvagt, hvor der er færre medarbejdere til stede i aftenvagten og dermed ikke samme mulighed for at tage individuelle hensyn eller tage værtskabet på sig, når der er én på vagt til én afdeling. Alt i alt bevirker disse forskelle, at det ikke er muligt at sammenligne panelets erfaringer plejehjemmene imellem.

Hertil kommer at selve det, at der var udefrakommende med ved måltiderne, helt naturligt har været med til at påvirke personalets afvikling af måltiderne samt beboernes oplevelse af de konkrete måltider.

Nedenfor gennemgås måltidspanelets erfaringer ud fra de fire temaer.

Tema 1: Mulighed for selvbestemmelse

Det første tema i måltidspanelets vurdering var selvbestemmelse, hvor panelet skulle forholde sig til, om beboerne havde mulighed for input til menuen og for valgfrihed i portionsstørrelse. Alle tre plejehjem tilbyder en vis grad af valgfrihed med et generelt fokus på feedbackkultur, hvor beboerne har mulighed for at komme med input til kommende menuer.

Måltidspanelets erfaringer viser, at der i panelet både var et ønske om større valgfrihed for dagens menu, og samtidigt blev det fremhævet, at det var positivt, at der var fokus på beboernes input og bidrag til maden og menuen generelt.

Ønsket om øget selvbestemmelse og valgfrihed i forbindelse med måltidet ses som positivt men indebærer samtidig nogle opmærksomhedspunkter, som bør tages i betragtning:

1. Beboernes kognitive evner til at forholde sig til øgede valgmuligheder. Det kan skabe usikkerhed og utryghed, hvis beboerne ikke er i stand til eller kan huske deres valg, hvilket kan virke kontraproduktivt i forhold til oplevelsen af måltidet som noget hyggeligt og fællesskabsskabende.
2. Den ernæringsmæssige sammensætning af måltidet, som kan blive vanskeligere at sikre ved høj grad af valgfrihed. Det er samtidig en plejefaglig opgave at sikre, at måltidet dækker den enkelte beboers individuelle behov, eller at inddrage eksempelvis ernæringsrejseholdet, i de tilfælde, hvor der er behov for en individuel vurdering.
3. Øget madspild, da der skal indtænkes ekstra mad, som ikke nødvendigvis bliver spist ved fravalg.

Der er på tværs af enhederne et stort fokus på ernæring og måltider i overensstemmelse med kommunens ernæringsstrategi. Der arbejdes fortsat med at sikre, at alle individuelle ernæringsmæssige hensyn bliver opfyldt.

Tema 2: Madens kvalitet

Det andet parameter, som måltidspanelet vurderede, var madens kvalitet. Panelet skulle forholde sig til, om maden blev præsenteret lækkert, indbydende og appetitvækkende, samt om den var velsmagende og duftede godt. Æstetik, duft, smagsnuancer og visuelt udtryk har betydning for smagsoplevelsen såvel som den generelle oplevelse af måltidet og spiller dermed ind på oplevelsen af madens kvalitet.

Panelets oplevelse af madens kvalitet var forskellig på de tre plejehjem. Her var det særligt de førnævnte parametre som panelet oplevede varierede og som der på tværs af panelet var forskellige oplevelser af.
De oplevede forskelle kan blandt andet forklares ved de forskellige vilkår som plejehjemmene har (jf. tidligere afsnit), herunder forskellen i køkkenfaciliteter med eget produktionskøkken eller blot anretterkøkken. Som tidligere nævnt er det vigtigt at bemærke, at erfaringerne ikke kan sammenlignes på tværs.

Generelt forudsætter en velfungerende præsentation af måltidet også, at personalet har kendskab til dagens menu og indsigt i, hvordan retter og tilbehør bedst præsenteres og kombineres – eksempelvis at rødbeder typisk serveres oven på leverpostej. I den forbindelse kan både kulturelle og generationsmæssige forskelle i medarbejdergruppen have betydning for, hvordan denne viden anvendes i praksis.

Tema 3: Sociale rammer om måltidet

Det tredje tema omhandler de sociale rammer, herunder om personalet påtager sig en tydelig værtsrolle, og om beboerne føler sig trygge og godt tilpas under måltidet.

Generelt var tilbagemeldingerne fra panelet positive på tværs af plejehjemmene, hvor panelet fremhævede fokus på fællesskab og værtskab med trygge rammer og hyggelig stemning.

Der blev påpeget travlhed omkring måltidet på Østervang. Særligt i aftenvagten kan det være vanskeligt at skabe et hyggeligt rum for måltidet, når der er få medarbejdere og mange borgere, der har særlige udfordringer med fx begrænset evne til at indgå i sociale sammenhænge og dermed fx behov for afskærmning og små trygge rum, også i måltidssituationen. Det er faktorer, der har særlig betydning i forhold til servering af aftensmåltidet, hvor personaledækningen er lavere. Beboersammensætningen på det enkelte plejehjem spiller også ind på, i hvilken udstrækning konceptet om måltidsværter og et større socialt fællesskab omkring måltidet er realiserbart til alle måltider.

Tema 4: Fysiske rammer om måltidet

Det fjerde tema og sidste tema var fysiske rammer om måltidet og specifikt om borddækning og servering er indbydende og rar og om spisebord og -stole passer til beboernes behov.

De fysiske rammer omkring måltidet har betydning fx om der spises i fælles spisesal eller på afdelingen. Der var overordnet i panelet positive tilkendegivelser omkring de fysiske rammer, hvor serveringen var indbydende og borddækningen flot.

Opsamling og vidensdeling

Måltidspanelets besøg på Betaniahjemmet, Østervang og Ingeborggården viser, at der på tværs af plejehjemmene er et solidt fokus på måltidets betydning for beboerne. Samtidig er det et vilkår, at rammerne omkring måltidet ikke er ens på plejehjemmene.

Der er eksempler på god praksis inden for alle fire temaer – selvbestemmelse, madens kvalitet, sociale rammer og fysiske rammer – men også områder med udviklingspotentiale, særligt i forhold til valgfrihed, præsentation af maden og personalets rolle ved måltidet foruden fokus på den enkeltes ernæringsbehov.

Dette peger på behovet for fortsat opmærksomhed på måltidets mange dimensioner for at styrke måltidsoplevelsen, med hensyntagen til både beboernes individuelle behov og de organisatoriske rammer, herunder et fortsat fælles ernæringsfagligt fokus samt plejepersonalets ressourcer og kompetencer. Kompetenceudvikling kan fx indebære ernæringsfaglige tiltag, herunder undervisning til nyansatte og temamøder vedr. kost, ernæring og ernæringsvurderinger samt dysfagi.

Som en del af budget 2026 er det aftalt, at det skal indgå i drøftelserne om plejeboligmasterplanen at undersøge muligheden for produktionskøkkener på de plejehjem, der ikke har det i dag.

Anbefaling

Måltidspanelets erfaringer giver anledning til nogle overordnede anbefalinger til det videre arbejde om mad og måltidsoplevelsen på kommunens plejehjem.

• Valgfrihed
  • Forvaltningen anbefaler, at en evt. øget valgfrihed for beboerne balanceres med hensynet til den enkelte beboers kognitive evner til at træffe valg, den ernæringsmæssige sammensætning af måltidet og opmærksomhed på såvel madspild som øgede produktionsomkostninger.
• Præsentation af maden
  • Det anbefales, at udarbejde billeder eller piktogrammer for inspiration til personalet for at kunne imødekomme en optimal præsentation af måltidet.
• Styrket fokus på måltidsværter
  • Det anbefales, at medarbejderne arbejder bevidst med måltidsværtens rolle, før, under og efter måltidet og støtter op om måltidets forløb og beboers behov.
  • Måltidsværten bør tage ansvar for at tilbyde og servere maden i overensstemmelse med plejehjemmets mad- og måltidspolitik og efter borgerens ernæringsmæssige behov.
  • I de tilfælde hvor det vurderes nødvendigt anbefales, at der fortsat er fokus på at inddrage tværfaglig indsats ved eksempelvis ernæringsrejseholdet ved identificering af vægttab, madlede, dysfagi eller lignende. Dette vil bidrage til at sikre en ensartet indsats på tværs af kommunens plejehjem og derved en strategisk implementering.

Forvaltningen vil endvidere orientere om måltidspanelets erfaringer i køkkenledernetværket, hvor udbredelse af erfaringerne til kommunens øvrige plejecentre også kan forankres.

Forvaltningen anbefaler, at Ældre- og Omsorgsudvalget tager afrapporteringen om måltidspanelets erfaringer til efterretning og godkender anbefalingerne om valgfrihed, præsentation af maden og styrket fokus på måltidsværter. Såfremt anbefalingerne godkendes, vil forvaltningen sende anbefalingerne til drøftelse og implementering i plejehjemmenes lokale fora, herunder bruger- og pårørenderåd, og sende sagen til orientering i Seniorrådet.