Anledning

Socialudvalget har anmodet forvaltningen om en orientering vedrørende den efterretningsvurdering fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som den seneste tid har været omtalt i pressen, og hvorfra det refereres, at der er indikationer på, at private botilbud og krisecentre mv. indgår som led i alvorlig økonomisk og organiseret kriminalitet.

NSK’s analyse er foretaget på baggrund af en undersøgelse af otte virksomheder og deres ejerkredse, udvalgt på baggrund af en risikovurdering. Efterretningsvurderingen, som flere medier har fået indsigt i, er ikke offentlig tilgængelig, ligesom der heller ikke er sat navne på de otte virksomheder.

Ifølge tal fra Hvidvasksekretariatet (under NSK) er der sket en stigning i antallet af sager om ”velfærdskriminalitet”. Kriminelle aktører kan ifølge Hvidvasksekretariatet svindle med velfærdsydelser på forskellige måder:

• Overfakturering for ydelser, som leveres (eller ikke leveres) af en virksomhed med samme ejerkreds som botilbuddet. Det mistænkes, at denne overfakturering finder sted ved betaling af husleje, vareforbrug, konsulentydelser mv
• Botilbuddet eller krisecentret får for meget i betaling fra kommunen ved bevidst at oplyse om for højt antal personer, der har modtaget hjælp på eksempelvis et kvindekrisecenter
• Virksomheder flytter penge fra virksomhedens drift til et holdingselskab med samme ejerkreds og sender pengene videres herfra til konti, der kan kobles til ejerne på forskellig vis
• Virksomheder køber fiktive fakturaer fra fakturafabrikker, der kvitterer med kontanter, som kan bruges til at aflønne personale på botilbud sort, ligesom der kan opnås uberettiget momsfradrag på vareindkøb
• Når midler fra drift af botilbud, krisecentre mv. bruges til investeringer i eksempelvis ejendomme

Hvidvasksekretariatet skriver i sin første kvartalsrapport for 2025 (bilag 1_Kvartalsrapport 1_Hvidvasksekretariatet 2025), at man, for at styrke indsatsen mod velfærdskriminalitet og hvidvask af sorte penge, har intensiveret samarbejdet med Social- og Boligstyrelsen og de fem socialtilsyn, samt at man har et øget fokus på videregivelse af underretninger med mistanke om socialt bedrageri til kommunerne.

Frederiksberg Kommune har ikke konkret kendskab til økonomisk svindel på botilbud eller krisecentre, hvor der bor borgere fra Frederiksberg. I tilfælde af, at Frederiksberg Kommunes myndighedsfunktion bliver opmærksom på bekymrende forhold på fx et botilbud, hvor der bor borgere fra Frederiksberg, har kommunen pligt til at underrette socialtilsynet, som fører tilsyn med både den faglige kvalitet og hvorvidt tilbuddene drives økonomisk forsvarligt.

På samme vis underretter socialtilsynet Frederiksberg Kommune som handlekommune i tilfælde af, at socialtilsynet iværksætter lukning eller sanktioner overfor eksempelvis et botilbud, hvortil frederiksbergborgere er visiteret. Sanktioner kan være påbud, skærpet tilsyn eller i sidste ende lukning på baggrund af fx den faglige kvalitet, borgernes trivsel eller økonomiske forhold.

Som led i det økonomiske tilsyn sammenholder socialtilsynene tilbuddenes økonomiske forhold med den socialfaglige vurdering af et tilbuds kvalitet med henblik på at vurdere, om der er sammenhæng imellem tilbuddets pris og kvalitet. Hvis tilbuddet vurderes uforholdsmæssigt dyrt, vil dette fremgå af tilsynsresultaterne, som er offentligt tilgængelige på Tilbudsportalen. Kommunerne kan således anvende disse oplysninger i forbindelse med vurderingen af, hvilke tilbud som kan være relevante at visitere borgere til.

Socialtilsynenes adgang til at få indblik i virksomhedernes økonomi er dog ikke ubegrænset, ligesom indikationer på lav økonomisk kvalitet eller mistænkelige økonomiske forhold ofte først vil vise sig i forbindelse med sammenhold af budget og det efterfølgende regnskab, dvs. med en vis tidsmæssig forsinkelse.

Tal fra Socialtilsyn Hovedstaden (se bilag 2_Årsapport fra 2024 Socialtilsyn Hovedstaden), som fører tilsyn med 573 tilbud hovedsageligt beliggende i Region Hovedstadens område, viser, at tilsynet i 2024 i 11 tilfælde har truffet afgørelse om sanktioner, som vedrørte lav økonomisk kvalitet. Desuden har Socialtilsyn Hovedstaden i 22 tilfælde (3,8 % af tilbuddene) vurderet, at et tilbud var uforholdsmæssigt dyrt. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der foregår økonomisk svindel i tilbuddene, og det skal for god ordens skyld også nævnes, at det ikke er ulovligt for private leverandører at trække økonomisk overskud ud af deres virksomhed.

Ifølge FOA, som har søgt aktindsigt hos landets fem socialtilsyn, har 61 sociale tilbud til børn, unge og voksne de seneste fem år fået inddraget deres godkendelse af socialtilsynet. 52 ud af de 61 tilbud er drevet af private virksomheder og fonde.

Som et tiltag imod misbrug af offentlige midler har Regeringen, SF og KF den 5. september 2025 indgået en politisk aftale om bl.a. indførelse af takstlofter for krisecentre og herberger samt krav om revisorpåtegning af herbergernes takster. Dette med henblik på at sikre rimelige priser og transparens.

Det skal bemærkes, at socialcheferne i kommunerne beliggende i Region Hovedstaden har rettet henvendelse til NSK med en opfordring til, at de kontakter socialtilsynet, hvis de opdager snyd og svindel.

Anbefaling

Forvaltningen anbefaler, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning.