1. Ledige pladser på kommunens tilbud

På Socialudvalgsmødet den 12. maj 2025, blev der i forbindelse med drøftelse af sag nr. 35 om udfordringerne på Soltoppen, bedt om, at forvaltningen giver en status for omfanget af, og håndteringen af ledige pladser på kommunens botilbud.

Pr. 1. august 2025 er der 4 ledige pladser ud af 14 på Kollegiet, og 4 ledige pladser ud af 20 på Opgangsfællesskabet. Begge er §107 botilbud med lav personalenormering. Der har været ledige pladser i en periode, og det er bl.a. noget af det, der vil blive analyseret på i forbindelse med ’Justering af tilbudsviften’, som er et strategisk udviklingsspor under Den Sociale Masterplan.

Herudover er der 2-3 botilbud med en enkelt ledig plads pr. 1. aug. Disse ledige pladser er et normalt udtryk for ledige pladser mellem ind- og udflytning af borgere. De enkelte ledige pladser håndteres løbende på det ugentlige visitationsmøde.

Oplysninger om kapacitet og belægning vil altid være et øjebliksbillede, da der løbende er ind- og udflytning af borgere.

2. Opfølgning på retssag mod Ballerup Kommune samt redegørelse for forholdet mellem betalingskommune og handlekommune

a) Retssag mod Ballerup

Magistraten blev den 13. januar 2025 orienteret om, at Frederiksberg Kommune har fået afslag fra procesbevillingsnævnet på at indbringe en sag om mellemkommunal refusion for Højesteret. Nævnet vurderede, at sagen ikke er af principiel karakter og dermed ikke opfylder betingelserne for at blive behandlet af Højesteret.

I den konkrete sag var der uenighed om, hvorvidt en borger tilhørte den særlige kategori, hvor der er ret til mellemkommunal refusion, eller om handlekommunen skulle afholde udgifterne til borgerens støtte. Frederiksberg Kommune ønskede at få afklaret, om en flytning fra Frederiksberg til Ballerup i 1990-erne medførte pligt om refusion. Frederiksberg Kommune havde i den mellemliggende periode ydet refusion, og retten slog fast, at kommunen – her mange år efter – ikke kunne løfte bevisbyrden for at refusionsbetingelserne ikke var til stede.

b) Generel beskrivelse af forholdet mellem betalingskommune og handlekommune

Socialudvalget blev den 14. august 2023 (pkt. 59) orienteret om en ny mulighed for at hjemtage handleforpligtelsen for borgere, hvor Frederiksberg Kommune er betalingskommune, men en anden kommune er handlekommune. Baggrunden for denne problemstilling er en overgangsbestemmelse i retssikkerhedsloven fra 2010, som har medført, at Frederiksberg Kommune fortsat har betalingsansvaret for en række borgere, mens handleansvaret ligger hos en anden kommune.Denne adskillelse mellem betalings-og handleansvar har konsekvenser for Frederiksberg Kommunes mulighed for at sikre en effektiv styring af økonomien for de pågældende borgere og er uddybet i sag jf. SU pkt. 71, 23. august 2023. Når kommunen ikke har handlekompetencen, har den begrænset mulighed for at påvirke serviceniveauet, vælge omkostningseffektive løsninger og sikre sammenhæng i borgerens tilbud. Det betyder, at kommunen reelt ikke kan prioritere indsatsen for egne borgere, selvom den har det fulde finansieringsansvar.

En ændring af retssikkerhedsloven i 2023, foranlediget af en henvendelse fra flere borgmestre i hovedstadsområdet – herunder Frederiksbergs borgmester – giver mulighed for, at kommuner kan hjemtage handleforpligtigelsen for disse borgere.

Frederiksberg Kommune har derfor siden sommeren 2023 har været i kontakt med ca. 60 borgere om hjemtagning. Aktuelt har 29 borgere ud af 60 givet samtykke til hjemtagning. Den næste hjemtagelsesrunde skal være fastlagt senest den 1. oktober 2027, hvor der igen er mulighed for at hjemtage de resterende 31 sager, med virkning fra 1. januar 2028.