I maj 2024 (sag 202) besluttede byrådet, at beskæftigelsesudvalget én gang om året modtager en sag, der har til formål at levere et overblik over eksternt finansierede projekter på beskæftigelsesområdet i Randers Kommune. I det følgende redegøres der først i skematisk form for, i hvilken afdeling de respektive projekter er forankret i, start- og sluttidspunkt samt bevillingsgiver og bevillingsbeløb. Herefter følger en kort beskrivelse af hvert projekt, herunder forventede, foreløbige eller endelige resultater.

I 2025 er der på beskæftigelsesområdet fem igangværende eksternt finansierede projekter. Denne sag inkluderer derudover tre projekter, der blev afsluttet ultimo 2024 og i juli 2025.

I de følgende afsnit følger en kort beskrivelse af de otte projekter. 

1. Kollektive ungebudgetter

I projektet Kollektive ungebudgetter fik unge i aldersgruppen 18-29 år, der var på kanten af uddannelses- og arbejdsmarkedet, mulighed for at disponere over et beløb på indsatser, som de unge selv fandt nødvendige og meningsfulde for at komme tættere på uddannelse eller arbejde. Projektet havde desuden fokus på at skabe et fællesskab mellem de unge, hvor de fik mulighed for sammen at udforske planer for fremtiden og lave prioriteringer. Projektets hensigt var at skabe et miljø, hvor de unge kunne blive bevidstgjort om egne ressourcer, evner og kompetencer i et trygt fællesskab med andre unge og med anerkendende støtte fra systemet og netværk i øvrigt rundt om ungefællesskabet.

Projektet var et samarbejdsprojekt mellem Randers Kommune, Herning Kommune, Aarhus Universitet, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Grundfos Fonden. Projektet blev afsluttet ved udgangen af 2024.

Resultater:

Forvaltningen afventer evalueringsrapport fra SUS, der forventes offentliggjort medio september. Udvalget vil modtage en selvstændig sag vedrørende den endelige evaluering af projektet. Sagen vil indeholde en vurdering af om læringen i projektet giver anledning til at ændre praksis fremadrettet.

2. Talenter på vej

I projektet Talenter på Vej støttes unge i alderen 15-25 år bosiddende i Randers på deres vej mod uddannelse og beskæftigelse. Indsatsens målgruppe er oftest kendetegnet ved sociale og/eller psykiske udfordringer, herunder social isolation, misbrug, angst og depression. Det er desuden unge, der ofte står udenfor positive fællesskaber og har begrænset netværk. 

Gennem et tæt samarbejde med Den Kommunale Ungeindsats (KUI) og med udgangspunkt i Randers FC's sportslige talentarbejde, har Randers FC udviklet et forløb, som styrker de unges motivation og livsmestringskompetencer, herunder arbejdsidentitet. Forløbet består af individuelle samtaler og gruppebaserede aktiviteter, som eksempelvis arbejdstræning, camps omhandlende jobsøgning, træning, virksomhedsbesøg og gåture.

Den Kommunale Ungeindsats løfter myndighedsopgaven og yder faglig sparring til de to medarbejdere, der varetager indsatsen hos Randers FC.

Forventede resultater:

• At de unge opnår selvforsørgelse enten gennem opstart i uddannelse og/eller i beskæftigelse.
• At de unge igennem forløbet udvikler livsmestringskompetencer, herunder arbejdsidentitet. Dette kan fx være, men er ikke udelukket til kompetencer som selvstændighed, mødestabilitet, ansvarlighed, modstandsdygtighed, samarbejdsevne, koncentrationsevne, vedholdenhed og sociale kompetencer, der sikrer at den enkelte unge kan indgå i konstruktive fællesskaber præget af diversitet, anerkendelse og respekt.
• At de unge fastholder den udvikling og de kompetencer, de har tillært sig i forløbet i kontekster og fællesskaber udenfor projektet.

Foreløbige resultater:

Ultimo august har 61 unge har været tilknyttet projektet, hvoraf 27 pct. har fået et ordinært job, 39 pct. er startet på en uddannelse og 34 pct. er fortsat i forløb.

I tillæg til dette forventes yderligere 17 unge at starte i forløbet frem mod februar 2026. Derudover kan følgende nævnes:

• At 24 unge ud af 61 unge har modtaget uddannelseshjælp inden eller undervejs i deres forløb i Talenter på Vej. Ud af de 24 unge er 14 unge kommet videre i job eller uddannelse, hvilket svarer til 58 pct. 
• At 37 ud af 61 unge er visiteret fra UUR og dermed ikke har været på offentlig forsørgelse ved opstart i Talenter på Vej. Ud af de 37 unge er 26 unge kommet i job eller uddannelse, hvilket svarer til 70 pct. 
• At de unge får forhøjet selvtillid og øger den selvoplevede trivsel.
• At de unge får mod på og lyst til at deltage aktivt i sociale fællesskaber, hvilket er fundamentet for at kunne varetage et arbejde eller gå på en uddannelse.
• At de unge gennem indsatsen har tilegnet sig både praksisfaglige og særligt sociale kompetencer. De unge har lært at møde til viden, tage ansvar for løsning af opgaver, social træning, jobsøgningskompetencer mv.
• At de unge oplever en øget kontrol over eget liv, hvilket tager udgangspunkt i øget lyst og evne til at ændre de ting, der ikke fungerer i hverdagen.

3. En ny start for flere i Randers

En ny start for flere i Randers er et projekt for 80 beboere i Randers Nordby. De 80 beboere får intensiv hjælp og støtte til at komme i arbejde, og samtidig får deres familier hjælp til bl.a. at mestre hverdagen og komme i trivsel.

Indsatsen leveres af Carelink (tidligere: Marselisborg Consulting) i form af en personlig jobrådgiver, der følger den enkelte i hele perioden med henblik på at støtte borgeren i at komme i og blive fastholdt i job. Samtidig bidrager Bysekretariatet med at hjælpe familierne omkring de 80 borgere. Dette i form af forløb for hele familien, at bygge bro til foreningsliv, sundhedssamtaler, et godt skole-hjemsamarbejde, ligesom der vil være forældreforløb, børnegruppeforløb og teenageforløb med fokus på positive fællesskaber. Den Sociale Kapitalfond investerer 4,4 mio. kr. og Landsbyggefonden 1,915 mio. kr. fra 2023-2025. Bag indsatsen står Bysekretariatet i samarbejde med Randers Kommune.

Foreløbige resultater:

Pr. maj 2025 er der er skabt 528 måneders selvforsørgelse (462 forventet), og 257 måneders beskæftigelse via lønnede timer (186 forventet). Ud af de 73 igangværende forløb er der på tidspunkt for visitation til projektet 36 på kontanthjælp, 28 på A-dagpenge og 9 på overgangsydelse.

Heraf er der 34 borgere, som enten er i job, ordinær uddannelse eller anden selvforsørgelse. Disse borgere fordeler sig således:

• 15 af borgerne i fastholdelse kommer fra A-dagpenge, svarende til 54 % af alle aktive borgere visiteret til A-dagpenge (succeskriterie på 50 %)
• 13 af borgerne i fastholdelse kommer fra kontanthjælp, svarende til 36 % af alle aktive borgere visiteret til kontanthjælp (succeskriterie på 30 %)
• 6 af borgerne i fastholdelse kommer fra overgangsydelse, svarende til 67 % af alle aktive borgere visiteret til overgangsydelse

Forvaltningen forventer at modtage en afsluttende evaluering af projektet i medio september 2025. Udvalget modtager en selvstændig sag herom. Sagen vil desuden indeholde en vurdering af om læringen i projektet giver anledning til at ændre praksis fremadrettet.

4. Indsats for digitalt udfordrede ledige

Jobcenter Favrskov og Jobcenter Randers indgik i 2024 et samarbejde om et projekt, som havde til hensigt at løfte digitalt udfordrede forsikrede ledige, så de i højere grad kan benytte de digitale løsninger, der stilles til rådighed i beskæftigelsessystemet. Projektet fik en bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på 348.000 kr., og jobcentrene medfinansierede projektet med medarbejdertimer for i alt 115.700 kr. som blev delt ligeligt mellem jobcentrene. Carelink (tidl. Marselisborg Consulting) var partner i projektet, og bidrog med metodeudvikling, uddannelse af medarbejderne og udvikling og anvendelse af kompetencemoduler for de digitalt udfordrede ledige borgere.

Projektets kerneelementer var udvikling af en screeningsmetode til at identificere digitalt udfordrede ledige, uddannelse af medarbejdere til at foretage screeningen af borgerne, identifikation og beskrivelse af de digitale kompetencebehov hos de ledige samt kompetenceløft af de digitalt udfordrede borgere gennem tilbud om at deltage i op til 4 undervisningsmoduler.

Resultater:

• Der er udarbejdet en klar systematik og model for at screene og kompetent opspore ledige med digitale udfordringer.
• 686 ledige blev screenet for digitale udfordringer i Favrskov og Randers Kommune (målsætning på 900 ledige).
• 107 ledige er blevet visiteret til indsatsen (målsætning på 160).
• 63 ledige har gennemført indsatsen (målsætning på 150).

Afvigelsen mellem resultaterne og målsætninger skyldes en række faktorer, herunder at projektet kom senere i gang end forventet. Forsinkelsen skyldtes, at der i projektets indledende fase var udskiftninger i styregruppedeltagere fra alle tre aktører i projektet - Favrskov Kommune, Randers Kommune og Carelink Gruppen.

Blandt de deltagende borgere har progressionen været af forskellig karakter afhængig af, hvor udfordrede de ledige har været. Progressionen hos de mest udfordrede borgere har haft karakter af mindre berøringsangst omkring anvendelse af det digitale. Hos de øvrige udfordrede borgere er progressionen kommet til udtryk i form af øget kendskab til digitale, jobrelaterede værktøjer samt nye kompetencer til at anvende AI til at styrke deres jobsøgning.

Screeningsdelen i projektet er ikke implementeret som en fast arbejdsgang i jobcenteret efter projektets afslutning, men medarbejderne anvender redskaberne fra projektet i deres daglige praksis. I forhold til undervisningsdelen for borgerne har der ikke været behov for at videreføre den eksakte model fra projektet. Dels var der relativt få deltagere på undervisningsmodulerne for borgere med alvorlige digitale udfordringer, som er den primære udfordring, og dels har jobcenteret selv et internt tilbud, der håndterer målgruppen. Derudover er der åbnet for FVU-digital (undervisningstilbud for borgere der vil styrke deres digitale færdigheder), som jobcenteret kan henvise til. 

Hensigten med projektet var i høj grad at blive klogere på, hvor stort omfanget af digitalt udfordrede borgere var i Randers Kommune snarere end at etablere et nyt tilbud for målgruppen. Samlet set har projektet bidraget til øget opmærksomhed og kompetencer blandt medarbejderne i forhold til at spotte digitalt udfordrede borgere.

5. Projekt Vejviser (Ilitsersuut – vi går vejen sammen mod beskæftigelse)

Projekt Vejviser (Ilitsersuut – vi går vejen sammen mod beskæftigelse) er en målrettet indsats for borgere over 30 år med grønlandsk baggrund i Randers Kommune, som er vurderet som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Formålet med projektet er at reducere borgernes barrierer for beskæftigelse ved at tilbyde individuelt tilpassede forløb, der tager højde for kulturelle og sociale faktorer. Projektet sigter mod at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt denne målgruppe gennem et samarbejde mellem jobcenter, sociale indsatser og civilsamfundet. Målsætningen er, at 60 borgere kommer igennem projektforløbet. Gennem skræddersyede aktiviteter og kompetenceudvikling af jobformidlere forventes det, at 80 pct. af deltagerne kommer tættere på arbejdsmarkedet, og 30 pct. opnår hel eller delvis beskæftigelse.

Foreløbige resultater:

Målsætningen i projektet var, at 20 borgere skulle være en del af projektet pr. 1. juli, men da forvaltningen har besluttet at tilføre en ekstra halv fuldtidsstilling til projektet, har det været muligt at øge kapaciteten. Pr. 1. juli havde 47 borgere deltaget i projektet, hvoraf 38 fortsat var aktive i projektet. 

9 borgere er afsluttet i projektet:

• 2 borgere ommatchet fra aktivitetsparat til jobparat
• 3 borgere er overgået til selvforsørgelse
• 4 er fraflyttet kommunen

I projektet anvendes en progressionstrappe til at vurdere borgernes funktionsniveau og aktuelle potentiale i forhold til at komme i beskæftigelse. Trappen går fra trin 6 til trin 1, hvor trin 6 er borgere med psykiske eller fysiske udfordringer, der er svært forenelige med ordinær beskæftigelse, og trin 1 er borgere, der er motiverede, er fleksible, er aktivt jobsøgende, har arbejdsmarkedserfaring og faglige kompetencer, der efterspørges mm. Når borgerne starter i indsats i projektet indplaceres de på progressionstrappen ud fra projektmedarbejdernes faglige vurderinger for at kunne vurdere opmærksomhedsområder i borgernes forløb i projektet. Det bruges samtidig som målredskab i forhold til at synliggøre borgernes progression under indsatsen. 

De 38 nuværende borgere i projektet placerede sig ved starten af deres forløb gennemsnitligt på niveau 5. Aktuelt er der et gennemsnitligt funktionsniveau omkring 4. Borgerne tilkendegiver stor tilfredshed med forløbet, og det fremgår af borgerinterviews, at tilgængelighed, tid og mulighed for at handle på borgernes ønsker og behov her og nu, fungerer godt for borgerne. Der vil løbende blive fulgt op på projektets resultater, og der udarbejdes en slutevaluering i juni 2026.

De foreløbige resultater vurderes at være positive, da de nu afsluttede borgere generelt har haft lange forløb på kontanthjælp som aktivitetsparate inden de startede i projektet, og da kommunen erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at nå denne målgruppe.

6. Job til mor

Job til mor er en tværfaglig social effektinvestering, der har til formål at få mødre på kontanthjælp i beskæftigelse og samtidig reducere børnenes skolefravær. Initiativet kombinerer en fremskudt beskæftigelsesindsats med en helhedsorienteret familieindsats, hvor mødrenes vej til job ses i sammenhæng med børnenes trivsel. Gennem individuelt tilpasset job- og familierådgivning samt tæt tværfagligt samarbejde forventes der at blive skabt en varig forandring for 45 familier i Randers Kommunes boligsociale helhedsområde. Målet er at øge familiens trivsel, forbedre børnenes skolegang og hjælpe forsørgerne fra kontanthjælp til selvforsørgelse.

Projektet er igangsat 1. halvår 2025 og løber inkl. efterværnsperioden frem til 2032.

Forventede resultater: 

• Flere mødre i beskæftigelse vil mindske kommunens udgifter til kontanthjælp og relaterede ydelser.
• Når mødrene kommer i arbejde, bidrager de via skattebetaling.
• Styrket beskæftigelse og lavere skolefravær reducerer risikoen for, at børnene senere selv ender på offentlig forsørgelse. 

7. Stressindsats som social effektinvestering

Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har udviklet en indsats rettet mod borgere, der er sygemeldt med stress. Indsatsen består i et tidligt tilbud til stressramte med henblik på at forebygge langvarig stress. Indsatsen finansieres af Den Sociale Investeringsfond (DSI). Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling er ansvarlig for indsatsen, der primært leveres af arbejds- og miljømedicinske læger samt af psykologer og psykiatere.

Målgruppen er borgere, der er sygemeldt med stress, og som ønsker at deltage i indsatsen. Borgerne henvises af egen læge indenfor de første 14 dages sygemelding. For at kunne evaluere behandlingseffekten trækkes der lod om deltagelse i indsatsen, sådan at der er en indsatsgruppe, der får den nye indsats fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, og en kontrolgruppe, der får den sædvanlige indsats via egen læge.

Forventede resultater: 

Indsatsens forventes at medføre, at deltagerne i gennemsnit raskmeldes to uger tidligere end kontrolgruppen målt over et halvt år, og at 10 procentpoint flere er i beskæftigelse efter et år.

Indsatsen forventes også at medføre, at borgernes gennemsnitlige stressniveauet falder mere end for kontrolgruppen, samt at borgernes livstilfredshed øges mere end i kontrolgruppen. Hvis indsatsen virker, er der dermed en økonomisk gevinst for kommunen i form af sparede forsørgelsesudgifter, samtidig med at der er en social og sundhedsmæssig gevinst for de deltagende borgere.

Opstarten på projektet er udskudt fra august 2025 til efteråret 2025, da en samarbejdskommune trak sig fra projektet. Den Sociale Investeringsfond er ved at afsøge andre mulige samarbejdskommuner.

8. Ungeløftet

Ungeløftet har til formål at hjælpe de cirka 43.000 unge i Danmark, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Aftalen er finansieret via midler afsat i finansloven for 2025 samt i forbindelse med vedtagelsen af det nye kontanthjælpssystem i 2024. Ungeløftet er et nationalt partnerskab som samler aktører fra kommuner, erhvervsliv og civilsamfund i en fælles indsats for at hjælpe unge uden uddannelse og job. Partnerskabet skal skabe konkrete jobåbninger og ruste de unge til at mestre eget liv og indgå i arbejdsfællesskaber. Ungeløftet består af en bred vifte af initiativer, der samlet skal styrke unges vej mod uddannelse og beskæftigelse. Nedenfor nævnes de initiativer, som relaterer sig til STAR's pulje "Tilskud til Ungeløftets initiativ for unge med psykiske lidelser og unge med udfordringer ud over ledighed", hvor Randers Kommune har modtaget 12,7 mio. kr. i tilskud.

• Et stærkt partnerskab på tværs af samfundet: Partnerskabet skal i kommunerne forankres gennem lokale samarbejdsaftaler og bygge oven på eksisterende kommunale initiativer og erfaringer.
• Styrkelse af indsatsen til unge med psykiske lidelser (IPS): Unge uden job eller uddannelse har ofte en psykiatrisk diagnose. Med Ungeløftet udbredes den evidensbaserede IPS-metode (Individuelt Planlagt job med Støtte), hvor beskæftigelsesindsatsen og behandling kombineres i et formaliseret og tæt samarbejde mellem kommunen og regionspsykiatrien.
• Flere unge skal med: Dette initiativ retter sig mod unge med komplekse udfordringer – for eksempel sociale- og sundhedsmæssige udfordringer. Dermed har unge i dette initiativ behov for en helhedsorienteret, håndholdt og koordineret beskæftigelsesindsats.

Forventede resultater:

Projektet har tre overordnede succeskriterier.

• Beskæftigelse og uddannelse: Mindst 50 pct. af deltagerne skal have haft lønnede timer eller påbegyndt uddannelse ved projektets afslutning, mens højst 10 pct. fortsat må stå uden job, uddannelse og ydelse.
• Vidensbaseret beskæftigelsesindsats: Kommunerne skal inden for det første år have etableret en IPS-indsats i samarbejde med behandlingspsykiatrien, og medarbejdere skal arbejde efter principperne i IPS og Flere unge skal med.
• Lokale partnerskaber: Der skal oprettes lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundsaktører mv. med henblik på at udvikle løsninger, der hjælper unge videre i beskæftigelse, uddannelse eller meningsfulde fællesskaber. Hertil skal deltagerkommunerne styrke det tværfaglige samarbejde på tværs af beskæftigelses-, social-, børn og unge- samt sundhedsområdet.

Se også sag nr. 83 for en uddybende beskrivelse af Ungeløftet.