Med denne sag skal udvalget have en temadrøftelse om beskæftigelsesreformen. Reformen er en af de mest omfattende i nyere tid og markerer et opgør med den regelstyring og kontrol, der har præget beskæftigelsessystemet siden 1990’erne. Et system, der gennem årene er blevet stadig mere komplekst og uoverskueligt. 

Med reformen bliver det lovbestemte jobcenter afskaffet, og borgerne skal ikke længere mødes med standardiserede krav og samtaler. I stedet skal borgerne have en indsats tilpasset deres individuelle behov. Samtidig vil reformen fjerne cirka en fjerdedel af midlerne til beskæftigelsesindsatsen. Dette svarer til 2,7 mia. kr. på landsplan eller knap 90 mio. kr. årligt i Odense Kommune i 2030, når reformen er fuldt indfaset. 

Udvalget skal med denne sag drøfte hvilke politiske prioriteringer, der ønskes for fremtidens beskæftigelsesindsats i Odense Kommune. Til grundlag for drøftelsen, har forvaltningen udarbejdet syv pejlemærker. Udvalget blev præsenteret for pejlemærkerne på udvalgsmødet den 17. juni 2025, og skal nu fortsætte drøftelsen. 

Pejlemærkerne udgør det politiske grundlag for den administrative implementering af reformen i forvaltningen og sætter samtidig retningen for den efterfølgende økonomiske prioritering. 

De 7 pejlemærker er: 

1. Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne 
2. Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  
3. Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats 
4. Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet 
5. Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed 
6. Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst 
7. Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov 

I økonomiaftalen for 2026 har regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) aftalt, hvordan beskæftigelsesreformen skal udmøntes. Forvaltningen har på grundlag af Odense Kommunes befolkningstal vurderet de økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. 

Reformen forventes at medføre en samlet besparelse for Odense Kommune på 26,2 mio. kr. i 2026, stigende til 88,5 mio. kr. årligt, når reformen er fuldt indfaset. Den statslige finansiering, som følger med reformen, er medregnet i det samlede økonomiske overblik, men er øremærket til specifikke formål, herunder opkvalificering af ledere og medarbejdere. Derfor kan disse midler ikke anvendes til at dække de besparelser, som forvaltningen skal finde.

Herunder følger en kort introduktion til hvert pejlemærke. I bilag findes en uddybende beskrivelse af pejlemærkerne.

1. Frisættelsen skal bruges til at tilrettelægge en individuel indsats til borgerne 

Et af formålene med reformen er at fjerne generelle proceskrav, så der i stedet bliver fokus på den enkelte borgers behov og muligheder. Beskæftigelsesindsatsen skal bygge på en individuel faglig vurdering af, hvordan den enkelte borger kommer tættere på job og uddannelse. 

Forvaltningen anbefaler, at den nuværende rigide lovgivning ikke erstattes af en snæver ramme for beskæftigelsesindsatsen, men at frihedsgraderne udnyttes til at tilrettelægge en individuel indsats ud fra den beskæftigelsesøkonomi, der er til rådighed.

2. Alle ledige skal have kontakt - ingen efterlades alene  

Beskæftigelsesreformen indebærer en markant forenkling af reglerne for samtaler og aktivering. Det betyder, at kommunerne fremover skal tage aktiv stilling til, hvordan kontakten til borgerne bedst tilrettelægges.

Forvaltningen anbefaler, at alle ledige fortsat er i kontakt med kommunen. Det betyder, at der ikke er nogle grupper borgere som nedprioriteres, men at alle ledighedsgrupper i udgangspunktet modtager en indsats, der ligger ud over lovgivningens minimum.

3. Job First skal være udgangspunktet for den individuelle indsats

Job First-tilgangen bygger på en enkel præmis: Tilknytning til arbejdsmarkedet – uanset omfang – er bedre end ingen tilknytning. I modsætning til andre beskæftigelsesfaglige tilgange, hvor borgeren først skal gøres "klar" til deltagelse på arbejdsmarkedet, handler Job First om at etablere hurtig kontakt til en virksomhed og derigennem styrke vejen til varig beskæftigelse. 

Forvaltningen anbefaler, at Job First fortsat er udgangspunktet for den individuelle indsats. Det betyder, at øvrige indsatser skal understøtte ambitionen om, at borger kommer i job eller uddannelse. 

4. Borgere skal have én plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet 

Én plan har i en årrække været idealet i beskæftigelsesindsatsen. Formålet har været at samle alle beskæftigelsesrettede indsatser for borgeren et sted. Én fælles plan på tværs af beskæftigelses- og socialområdet vil gøre det muligt ikke blot at samle og koordinere de beskæftigelsesrettede indsatser, men også indarbejde sociale indsatser, som fx alkoholbehandling eller bostøtte i én fælles plan. 

Forvaltningen anbefaler, at forvaltningen fortsætter det nuværende arbejde med, at borgerne har én plan. Det betyder, at forvaltningen skal udvikle en praksis, hvor der sikres en sammenhængende indsats, så målet om at borgeren kommer i job eller uddannelse højnes.

5. Indsatsen til borgerne er funderet i vores beskæftigelsesfaglighed 

Med reformen får medarbejderne frihed til at tilpasse indsatsen til den enkelte borger. Det kræver stærk beskæftigelsesfaglighed – viden om, hvad der virker, hvornår og for hvem. Denne tværfaglighed er aktuelt under opbygning som et selvstændigt fagfelt på nationalt niveau. Forvaltningen har været med i front i dette arbejde - blandt andet gennem et partnerskab med Væksthuset. Væksthuset har udviklet et fælles sprog og metodeapparat for området.

Forvaltningen anbefaler, at der på tværs af forvaltningens områder er et strategisk blik på, hvad en stærk beskæftigelsesfaglighed betyder. Frihed og frisættelse forudsætter et fælles organisatorisk blik på, hvad borgeren mødes med af virkningsfulde indsatser.  

6. Vi styrer efter effektmål og viden om, hvilke indsatser der virker bedst 

For at tilrettelægge en virksom beskæftigelsesindsats er det nødvendigt med viden om, hvad der virker, for hvilke borgere og hvad effekten er, at de indsatser der sættes i værk.  

Forvaltningen anbefaler, at beskæftigelsesindsatsen fortsat baserer sig på viden om, hvilke indsatser der er mest virkningsfulde. Det betyder blandt andet, at forvaltningen fortsat skal være orienteret mod nationale undersøgelser og løbende i beskæftigelsesindsatsen have blik for, hvad der virker bedst for den enkelte borger.

7. Et professionelt virksomhedssamarbejde der tager afsæt i virksomhedernes behov 

Den beskæftigelsesrettede indsats til borgerne tager i vid udstrækning udgangspunkt i jobmulighederne på arbejdsmarkedet og dermed virksomhedernes behov for arbejdskraft.  

Forvaltningen anbefaler at samarbejdet med virksomhederne fortsat baserer sig på et professionelt setup, hvor virksomhederne ved, hvor de skal henvende sig, og har kontaktpersoner at tage fat i. Det betyder også, at beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejdskraft og de jobmuligheder, der er nu og i fremtiden.