I takt med stigende behov for kommunens sundheds- og plejeopgaver, kombineret med rekrutteringsudfordringer og et voksende antal borgere med komplekse behov, er det nødvendigt at tænke i nye og mere fleksible løsninger. En af de teknologiske muligheder, som Odense Kommune og flere danske kommuner allerede har gode erfaringer med, er skærmbesøg i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen.

Skærmbesøg er et digitalt besøg, der foregår via tablet, smartphone eller webcam og kan i nogle tilfælde erstatte fysiske besøg. Erfaringer viser, at skærmbesøg kan øge borgernes selvstændighed og tryghed, sikre mere præcise og effektive besøg samt frigive tid og ressourcer hos personalet. Samtidig åbner det for nye muligheder for kontakt til kommunens borgere.

Anvendelse af skærmbesøg er i tråd med den nationale aftale om digital hjemmebehandling, som KL, Danske Regioner og regeringen indgik i 2023. Aftalen prioriterer bl.a. midler til skærmbesøg i den kommunale sygepleje og følger op på Robusthedskommissionens anbefaling om at indføre et fælles princip om digitalt og teknologisk først i sundhedsvæsenet. Det betyder, at borgere ifølge aftalen som udgangspunkt skal tilbydes en digital kontakt i stedet for fysisk fremmøde, hvor det vurderes relevant – og hvor borgeren ønsker det.

Formålet med denne sag er at drøfte mulighederne ved skærmbesøg samt hvordan disse kan afprøves i sundhedsforvaltningen som et supplement til udvalgte eksisterende indsatser.

Mulige gevinster ved skærmbesøg

Økonomi

Skærmbesøg kan medføre visse økonomiske gevinster, særligt i forhold til transport og tidsforbrug. Ved at reducere antallet af fysiske besøg kan der spares på kørsel og arbejdstid, hvilket potentielt kan frigøre ressourcer. Nogle af de kommuner der har implementeret skærmbesøg, rapporterer om lavere driftsomkostninger, men effekten afhænger af, hvordan og i hvilket omfang skærmbesøgene implementeres.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at skærmbesøg ikke erstatter fysiske besøg fuldt ud. Derudover kræver løsningen typisk investering i udstyr, oplæring og teknisk support, hvilket kan udskyde og mindske de økonomiske gevinster.

Gevinst for borgere

Borgerne oplever flere fordele ved skærmbesøg. For det første giver det større fleksibilitet og forudsigelighed i hverdagen, da besøgene kan planlægges mere præcist og uden forsinkelser. Mange borgere føler sig mere selvhjulpne og oplever, at skærmbesøgene er mindre indgribende i privatlivet. Det fremhæves også, at samtalerne ofte er mere fokuserede, og at man føler sig set og hørt i højere grad end ved fysiske besøg.

Gevinst for medarbejdere

For medarbejderne medfører skærmbesøg en mere fleksibel arbejdsdag. Mange oplever, at de får mulighed for at arbejde på nye måder, hvilket kan øge arbejdsglæden og mindske fysisk belastning. Skærmbesøg kan også give en følelse af øget faglig fokus, da samtalerne ofte foregår i mere rolige og strukturerede rammer.

Erfaring i Odense Kommune

Odense Kommune har gjort sig konkrete erfaringer med skærmbesøg gennem E-teamet placeret i Ældre- og Handicapforvaltningen. E-teamet består af medarbejdere med særlig viden om velfærdsteknologi og ikke mindst erfaring med at hjælpe borgere via videoopkald. Skærmbesøgende har vist sig at være tidsbesparende, særligt grundet den reducerede transporttid.

Når en borger visiteres til E-teamet, tilbydes vedkommende en tablet til formålet. Dette sikres gennem en aftale med kommunens hjælpemiddelservice – aktuelt har 80-85 % af borgerne tilknyttet E-teamet lånt en tablet fra kommunen. Opsporing af egnede borgere sker via myndighed, de udkørende grupper og sundhedsklinikkerne. 

Fordele for borgerne inkluderer øget fleksibilitet og frihed, diskret hjælp uden fremmede i hjemmet og en oplevelse af øget nærvær og fokus i samtalen. Det kan dog være en udfordring at få nogle borgere til at tage imod tilbuddet, og for mange betyder det en ekstra kontakt oven i den fysiske hjemmepleje. Overordnet vurderes det dog, at skærmbesøg ikke opleves som en nedgradering af serviceniveauet.

Medarbejderne oplever, at de får mulighed for at arbejde med opgaven på en ny måde, og generelt er der stor tilfredshed med ordningen. Flere oplever også øget nærvær i kontakten med borgerne. Erfaringen fra E-teamet viser, at det ofte er de samme indsatser som visiteres til skærmbesøg fx medicinadministration. Derfor arbejdes der på, at få flere forskelligartede indsatser løst via skærmbesøg.
En ulempe ved skærmbesøg er, at man mister nogle sansemæssige input og derfor er det vigtigt at finde alternative arbejdsgange og metoder i forbindelse med skærmbesøget, så man kompenserer for dette.

Potentiale for udbredelse

I nedenstående fremhæves udvalgte driftsområder i Sundhedsforvaltningen, hvor man har undersøgt potentialet for udbredelse af skærmbesøg. 

Tabellen tager udgangspunkt i 2024-tal. 

Forebyggende hjemmebesøg:

På udvalgsmødet den 8. april godkendte sundhedsudvalget en ny model for forebyggende hjemmebesøg. Her opdeles borgere på baggrund af et elektronisk spørgeskema i tre kategorier – grøn, gul og rød. De røde borgere tilbydes et forebyggende hjemmebesøg, og de gule borgere tilbydes en opringning eller et skærmbesøg. Det fastlægges i sagen, at der skal iværksættes prøvehandlinger af skærmbesøg for borgere med gul og rød trivselsscore. Her er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at man mister nogle vigtige sanseinput ved skærmbesøg, som ellers kan være behjælpelige til at opspore fx demens.

Det vurderes relevant at afprøve skærmbesøg både blandt borgere, man ikke tidligere har haft kontakt med, som tildeles en gul kategori, som er 75 år og dermed nye i målgruppen. Det vurderes ligeledes relevant at afprøve skærmbesøg som opfølgning på besøg hos borgere man tidligere har haft kontakt med.

Sundhedsklinikker:

Sundhedsklinikkerne har et eksisterende samarbejde med E-teamet i Ældre- og Handicapforvaltningen. Hvis medarbejderen i sundhedsklinikken vurderer, at borgerens besøg i sundhedsklinikken fremadrettet kan erstattes med et skærmbesøg, henvises borgere til E-teamet, som derefter overtager borgerens forløb. Det vurderes derfor ikke relevant at indføre skærmbesøg som alternativ til fysiske aftaler i sundhedsklinikkerne, da disse varetages af E-teamet. Gevinsten ved implementering af skærmbesøg i klinikkerne vurderes derfor også begrænset.
Skærmbesøg kan dog lette håndteringen af akutte henvendelser/besøg. Her vil et skærmbesøg kunne afgøre, hvorvidt borgeren har brug for en fysisk tid i sundhedsklinikken. På denne måde vil skærmbesøget kunne minimere unødvendige aftaler i sundhedsklinikkerne.

Alkoholbehandlingen:

I alkoholbehandlingen har hver borger typisk 8-10 samtaler over et halvt år. Det vurderes, at mange af disse med fordel kunne gennemføres digitalt. Skærmbesøg giver øget fleksibilitet, især for de borgere i afrusning, der oplever transportudfordringer såsom lang transport fra andre kommuner, lav mobilitet og lignende.

Anonyme borgere kan som udgangspunkt ikke deltage digitalt, da der ikke må fremgå oplysninger om deres identitet.
Der er allerede igangsat prøvehandlinger med video-sms, og der foreslås et øget fokus på en "digitalt først"-tilgang samt mulighed for at registrere skærmbesøg i systemet til brug for evaluering.

CKoP:

Skærmbesøg kunne være særligt relevant i forbindelse med opfølgningssamtaler. Her vil borgeren kunne gennemføre samtaler med fx sygeplejerske, ergoterapeut eller diætist hjemmefra, hvilket kan lette adgangen til tilbuddet og mindske behovet for fysisk fremmøde. Det vil især være en fordel for borgere med begrænset mobilitet eller borgere i sårbare livssituationer. Derudover kan enkelte hjemmebesøg, hvor medarbejderen ellers skal cykle ud, potentielt konverteres til skærmbesøg og dermed frigive tid. Det vurderes dog, at det kun vil gælde et begrænset antal samtaler. 

Genoptræning:

Genoptræningsområdet er blevet undersøgt i forbindelse med afprøvning af skærmbesøg, men det anbefales ikke at inkludere det i afprøvningen. Det skyldes, at der allerede anvendes en række andre digitale løsninger på området, og at en ny digital genoptræningsplatform er under udvikling. Det vurderes derfor ikke relevant at introducere skærmbesøg som et yderligere digitalt redskab på nuværende tidspunkt. Tidligere erfaringer med skærmbaseret genoptræning har desuden vist begrænset effekt og kræver særligt udstyr, hvilket yderligere begrænser anvendeligheden.

Afprøvning af skærmbesøg

Afprøvning af skærmbesøg kan ske via den eksisterende SMS-løsning, hvor borgeren tilsendes et video-link via SMS, og derefter kan tilgå linket og deltage i skærmbesøget. I prøveperioden vil borgerens egen telefon eller tablet anvendes til formålet. Kommunen udleverer dermed ikke tablets i prøveperioden, da det ikke vurderes nødvendigt og proportionelt i en afprøvningsfase på de udvalgte områder. Dette vil reducere mængden af mulige brugere af skærmbesøg, men vil samtidigt understøtte en mere bæredygtig løsning og vil kunne bidrage til at øge den økonomiske gevinst. Hvis skærmbesøg implementeres på baggrund af afprøvningerne, kan udlevering af IT-udstyr såsom tablets blive relevant, særligt i tilfælde hvor borgeren tilbydes gentagende skærmbesøg.

I afprøvningsperioden vil det være frivilligt for borgere, om de ønsker at prøve skærmbesøg som alternativ til fysiske besøg eller samtaler.

Forebyggende hjemmebesøg

1. Der udvælges en eller flere medarbejdere, der ønsker at deltage i afprøvningen af skærmbesøg.
2. Gennem digitale spørgeskemaer opspores borgere, hvor forebyggende hjemmebesøg er relevante. Det vurderes, at skærmbesøg kan være særligt relevante for nye borgere over 75 år i den gule kategori samt som opfølgning på borgere, man tidligere har været i kontakt med.
3. Der aftales et tidspunkt for skærmbesøget, og det forebyggende hjemmebesøg foretages virtuelt.

Sundhedsklinikker

1. Der udvælges en eller flere medarbejdere i sundhedsklinikkerne, der ønsker at deltage i afprøvningen af skærmbesøg.
2. Skærmbesøg vil være relevant for de borgere, der kontakter sundhedsklinikkerne med akutte problematikker. Her vil medarbejderen via skærmopkaldet kunne vurdere, hvorvidt et fysisk besøg i klinikken er nødvendigt. Her er det særligt vigtigt, at skærmbesøget kan foregå nemt via medarbejderens egen telefon, når medarbejderen kontaktes af borgere med akutte problematikker.

Alkoholbehandlingen:

1. Der udvælges en eller flere medarbejdere, der ønsker at deltage i afprøvningen af skærmbesøg. Man gør allerede i dag brug af skærmbesøg, men i afprøvningsperioden opjusteres antallet af skærmbesøg yderligere.
2. Skærmbesøg vil som udgangspunkt være relevante for alle ikke-anonyme borgere, der deltager i samtaler i forbindelse med alkoholbehandling.
3. Der aftales et tidspunkt for skærmbesøget, og samtalen foretages virtuelt.

CKoP:

1. Der udvælges en eller flere medarbejdere, der ønsker at deltage i afprøvningen af skærmbesøg.
2. Medarbejderne identificerer borgere, der skal gennemføre opfølgningssamtaler eller hjemmebesøg, hvor skærmbesøg kan være et relevant alternativ til en fysisk samtale.
3. Der aftales et tidspunkt for skærmbesøget, og opfølgningssamtalen eller hjemmebesøget foretages virtuelt.

Evalueringskriterier

I nedenstående ses eksempler på spørgsmål, der kunne anvendes til at evaluere brugen af skærmbesøg. Evalueringen tager udgangspunkt i medarbejderens oplevelse af skærmbesøget, men kan udvides yderligere, hvis det ønskes.

Der lægges op til, at medarbejderen udfylder spørgeskemaet efter et overstået skærmbesøg. Hvert enkelt skærmbesøg skal ikke nødvendigvis evalueres, og hyppigheden kan fastsættes nærmere for hvert enkelt område i samarbejde med medarbejdere og ledere på området. Der lægges vægt på, at spørgeskemaet skal være let tilgængeligt for medarbejderen, så det ikke bliver en stor ekstra opgave at skulle evaluere skærmbesøgene.

Muligheder for skalering og kvalitetsudvikling af skærmbesøg gennem følgeforskning

Evalueringen kan afdække potentialet for at udvide anvendelsen af skærmbesøg til nye områder, herunder i samarbejde med E-teamet. Det vurderes, at der i en kommende SOF-forvaltning vil være relevante muligheder for at afprøve skærmbesøg på nye områder, blandt andet som en del af analysearbejdet i relation til sygepleje leveret i sundhedsklinikker.

Hvis der arbejdes videre med afprøvninger på området, vil det – i tråd med Ekspertrådet for Forskning i Forebyggelse og Sundhedsfremmes anbefalinger om at anvende forskning som redskab til løbende kvalitetsudvikling – være oplagt at tilknytte følgeforskning via en af de netop etablerede partnerskabsaftaler med forskningsinstitutioner og indarbejde dette i forvaltningens forskningsportefølje. Følgeforskning indebærer en systematisk og kontinuerlig indsamling af viden om, hvordan en indsats implementeres og påvirkes af forskellige faktorer, samtidig med at barrierer og muligheder identificeres i realtid, så projektet kan justeres undervejs. På den måde anvendes forskningsmetoder aktivt som et integreret element i kvalitetsudviklingen af den kommunale praksis.