Ved et fælles udvalgsmøde den 17. juni 2025 drøftede Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, hvordan skolerne i højere grad kan få gavn af SSP-samarbejdet – det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, social og politi. Drøftelsen tog afsæt i byrådets beslutning om at styrke folkeskolen.

Afsæt for drøftelserne var også evalueringen af SSP fra 2024, som viser, at skolerne oplever et lavere serviceniveau og manglende lokaltilpasset støtte til forebyggelse af kriminalitet og risikoadfærd. Evalueringen peger på tre centrale behov:

1. Behov for fælles forståelse af formålet
2. Tydelighed om roller og ansvar
3. Styrket videndeling og tættere kobling

Forvaltningerne vurderer, at der inden for den nuværende økonomiske ramme er mulighed for at justere og styrke punkt et og to gennem en handlingsplan og det løbende samarbejde, bl.a. i SSP-bestyrelsens arbejde med organisering, kontaktflader og akutte behov. En styrkelse af punkt tre vil kræve yderligere finansiering. Dette er uddybet afslutningsvis i sagen.

SSP Odense i dag 

SSP står for Skole, Social og Politi, og er en kriminalitetsforebyggende samarbejdsplatform i Odense. Samarbejdet består af parter fra Odense Kommune, Fyns Politi og Boligsocialt Hus, som repræsenterer boligforeninger. Samarbejdsplatformen er organiseret med en bestyrelse, et forretningsudvalg og et sekretariat (som varetages af Odense Kommune).

SSP-samarbejdet er uden selvstændige ressourcer, og derfor uden kriminalitetsforebyggende indsatser at disponere over. SSP-samarbejdet har ansvar for at understøtte relevant videndeling og koordinering af indsatser på tværs af parterne i samarbejdet. Videndeling og koordinering er derfor samarbejdsplatformens eneste handlerum. Hver partnerorganisation har sit eget sektoransvar med selvstændige ressourcer til indsatser.

SSP-samarbejdet fokuserer på forebyggelse af kriminalitet, mens skoler, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner arbejder på et opbyggende niveau rettet mod børn og unges trivsel, hvor SSP kan understøtte deres arbejde.

Det samarbejder parterne om 

Den primære målgruppe for SSP-samarbejdet er børn og unge fra 6-24 år. Der er specifikt fokus på de børn, unge og unge voksne, der er i risiko for kriminalitet, hvor der er tidlige bekymringer eller hvor der allerede er begået førstegangskriminalitet. Den afledte målgruppe for SSP-samarbejdet er borgere, der inddrages som følge af en indsats rettet mod børn og unge, herunder forældre og udvidet familie, samt fagprofessionelle og aktører fra civilsamfund.

SSP Odense (sekretariatet) understøtter videndeling og koordinering mellem parterne. Samarbejdet rummer seks centrale fokusområder og strategiske målsætninger, som parterne forpligter sig til at understøtte indfrielsen af:

• Kriminalitet
• Rusmidler
• Digital risikoadfærd
• Radikalisering
• Bander
• Negativ social kontrol

Herudover forpligter parterne sig på at understøtte det akutte beredskab, som beskrevet i den Boligsociale Beredskabsplan. Læs mere i den strategiske samarbejdsaftale fra 2022 (bilag 1), som rammesætter SSP Odense. 

Evaluering af SSP-samarbejdet 

Der blev foretaget en evaluering af SSP-samarbejdet i efteråret 2024. Evalueringen blev foretaget med afsæt i LKS-netværkene (Lokalområdernes Kriminalitetsforebyggende Samarbejde), som der er 15 af fordelt på byens lokalområder. De består hver af to-tre skoler, en repræsentant fra UngOdense og andre relevante parter.

Evalueringen viser, at LKS-netværkene, især skolerne, har oplevet en forringelse af serviceniveauet inden for det kriminalitetsforebyggende område, hvilket i nogen grad påvirker skolernes drift. Skolerne har generelt brug for specialiseret støtte til kriminalitetsforebyggelse, men over tid er denne støtte blevet mere fjern og mindre tilpasset skolernes lokale behov. 

Af evalueringen tegner sig tre overordnede tematikker og behov: 

1. Fælles forståelse af formålet med SSP-samarbejdet

Det er uklart for skolerne, hvad SSP Odenses samarbejdsaftale konkret indebærer, herunder hvad formålet med samarbejdet er. Skolerne oplever ikke, at samarbejdet er til for deres skyld, og udtrykker behov for strategisk ledelse. De efterspørger en fast struktur for strategiske drøftelser og faste strukturer for drøftelser via eksisterende netværk.

2. Tydelighed om roller og ansvar i samarbejdet 

Skolerne oplever uklarhed omkring deres rolle i den kriminalitetsforebyggende indsats og mangler en fælles forståelse af ansvar, ressourcer og støtte. De kan mærke, at de selv skal løfte en større del af opgaven end hidtil, qua omprioritering af de understøttende, specialiserede ressourcer. De oplever, at indsatsen er blevet mere generaliseret og mindre forpligtende, hvilket mindsker deres prioritering af samarbejdet og den proaktive indsats. Skolerne efterspørger klare aftaler, lokaltilpasset støtte og en fast kontaktperson med indsigt i deres kontekst.

3. Styrket videndeling og tættere kobling

Skolerne efterspørger mere videndeling om tendenser og kriminalitetsfaglig viden tættere på deres praksis for at identificere problematikker og styrke indsatsen. De efterspørger tematiske nedslag indenfor fokusområderne, gerne på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser. De giver udtryk for, at de mangler et fælles forum for drøftelser om skolespecifikke kriminalitetsforebyggende emner.

I bilag 2 fremgår en opsummering af evalueringen.

Løbende tilpasninger

SSP-bestyrelsen har gennem 2024 og i første kvartal 2025 drøftet samarbejdsplatformens udfordringer og potentialer, herunder at skærpe fokus på de mange forebyggende indsatser og funktioner, som er kriminalitetsforebyggende, indenfor parternes respektive sektoransvar. Drøftelserne har haft et særligt fokus på samarbejdsparternes indsatser og fælles forpligtelser i den kriminalitetsforebyggende understøttelse af skoleområdet. Drøftelserne har ført til to ting:

1. Grundkatalog over indsatser i SSP-samarbejdet

Parternes indsatser og fælles forpligtelser under SSP-samarbejdet er blevet beskrevet i et grundkatalog (se bilag 3). Her fremgår det, hvad SSP-samarbejdet kan i relation til skoleområdet. Odense Kommune understøtter skolernes kriminalitetsforebyggende arbejde bredt gennem tidlig opsporing, fremskudte, socialfaglige indsatser på skolerne, psykologisk rådgivning, mentorordninger, klubber, fritidsliv og undervisning i bl.a. digital sikkerhed og rusmidler.

Fyns Politi gør det samme med bl.a. videndeling om kriminalitetsbekymringer (retsplejelovens §115-samarbejde), civile forebyggere, råd og vejledning, samt politigarantier. 

2. Toårig handlingsplan

Med afsæt i grundkataloget, er det parternes vurdering, at SSP-samarbejdet, på tværs af parterne, har de nødvendige og relevante indsatser. Der er imidlertid behov for at bringe indsatserne mere effektivt i spil. Til det formål vil SSP-bestyrelsen iværksætte en toårig handlingsplan. Formålet er at sikre, at skolerne i højere grad får udbytte af SSP-samarbejdet, mens det fælles fundament for indsatserne bliver stærkere i forhold til samarbejde, koordinering og lokal forankring.

Toårig handlingsplan skal bringe SSP tættere på skolerne

Da SSP-samarbejdet er et ligeværdigt, tværsektorielt samarbejde mellem Odense Kommune, Fyns Politi og boligsamarbejdet bag Boligsocialt Hus, kan der ikke politisk træffes en selvstændig beslutning om tilpasninger i indsats eller organisering.

Forvaltningerne anbefaler derfor, at udvalgene beslutter at bakke op om, at SSP-bestyrelsen iværksætter den toårige handlingsplan inden for det eksisterende samarbejde. Forvaltningerne vurderer, at handlingsplanen målrettet kan styrke de første to tematikker fra evalueringen: ’Fælles forståelse af formålet med SSP-samarbejdet’ og ’Tydelighed om roller og ansvar’

Handlingsplanen kan iværksættes inden for den eksisterende økonomiske ramme, og vil løbende blive udmøntet i relevante netværk i SSP-samarbejdet, særligt i Lokalområdernes Kriminalitetsforebyggende Samarbejde (LKS) og Ungdomsuddannelsernes Kriminalitetsforebyggende Samarbejde (UKS). 

Begrænsede ressourcer til kriminalitetsforebyggende understøttelse

I relation til evalueringens tredje tematik om ’Styrket videndeling’, er der allerede iværksat tiltag via Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, der har tildelt skolerne en fast kontaktperson. Det betyder, at der nu er to koordinatorer, der er skolernes primære indgang til sparring og koordinering af specialiseret, kriminalitetsforebyggende understøttelse.

Denne styrkede indsats imødekommer dog kun i begrænset omfang den sidste del af evalueringen. Ressourcerne til yderligere tiltag til kriminalitetsforebyggende understøttelse er imidlertid begrænset af to forhold:

1. Der er løbende blevet reduceret i stillinger indenfor det kriminalitetsforebyggende arbejde. SSP Odense har siden 2017 oplevet en reduktion i antallet af konsulenter fra ni til tre, primært som følge af politisk besluttede besparelser i perioden 2017–2020. Reduktionen har medført ændringer i den kriminalpræventive understøttelse af skolerne, og i evalueringer fremhæves dette som en væsentlig årsag til, at skolerne oplever et lavere serviceniveau. (Bilag 4 giver et detaljeret overblik over udviklingen).
2. Behovet for at sikre, at der er tilstrækkeligt ressourcemæssigt råderum til at agere handlekraftigt og resolut på de behov, der løbende opstår. Det gælder samfundsmæssige tendenser, som løbende og i varierende intensitet kræver særlig opmærksomhed og ressourcer. Af aktuelle eksempler kan nævnes unges opioidmisbrug, hatecrime, digitale krænkelser og negativ social kontrol.

Ovenstående viser, at der løbende er ønsker om at placere opgaver under SSP-samarbejdet og de kommunale indsatser. Samtidig er området ramt af ressourcemæssige reduktioner, og det er derfor ikke muligt at imødekomme alle anbefalinger fra evalueringen inden for den nuværende økonomiske ramme.

Muligt tiltag udover handleplan: Opnormering af SSP-indsatsen 

Hvis der er et politisk ønske om at prioritere SSP-indsatsen yderligere, og opnormere på området for koordinering og videndeling, evalueringens tredje tematik, forudsætter det tilførsel af ressourcer til ”Forebyggende Indsatser” i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Konkret vurderer forvaltningerne, at det vil kræve minimum én fuldtidsstilling at imødekomme anbefalingerne fra evalueringen hos de mest udfordrede skoler, og to fuldtidsstillinger, hvis skoler, der med jævne mellemrum oplever kriminalpræventive udfordringer, også skal have en styrket indsats. Med én ekstra normering vil der kunne tilknyttes en styrket fremskudt indsats på de seks skoler, der på baggrund af kriminalitetsdata vurderes at have det største behov. Med to ekstra normeringer vil indsatsen kunne udvides til yderligere seks til otte skoler med tilbagevendende kriminalitetsrelaterede udfordringer.

Begge stillinger vil fungere som fremskudte medarbejdere. De vil være organisatorisk forankrede i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og have fokus på kriminalitetsforebyggende understøttelse direkte i skolernes drift. Denne form for understøttelse blev i evalueringen fremhævet som et centralt behov hos skolerne. Som faste kontaktpersoner vil medarbejderne opbygge et lokalt kendskab – og den styrkede indsats vil heraf understøtte lokalt tilpassede indsatser, der i praksis vil omfatte:

• Generelle indsatser med tematiske nedslag indenfor de seks fokusområder.
• Specifikke indsatser over for tendenser og bevægelser - herunder gruppeudfordringer.
• Individuelle indsatser i samarbejdet om specifikke børn, unge og forældre.

Tabel 1 herunder viser, hvad det vil koste at ansætte henholdsvis én og to fuldtidsstillinger for at styrke SSP-indsatsen: